Topic Overview
Hvad er fibrocystiske brystforandringer?
Mange kvinder har bryster, der føles klumpede, tykke og ømme, især lige før deres menstruation. Disse symptomer kaldes fibrocystiske brystforandringer. De kan også kaldes cykliske brystforandringer, fordi de kommer og går med din menstruationscyklus.
Fibrocystiske brystforandringer er normale og harmløse. De er ikke kræft, og de øger ikke din risiko for at få brystkræft.
Men hvis du har fibrocystiske brystforandringer, kan det blive sværere at finde en knude, der kan være kræft. Dette er en særlig bekymring, hvis du også har en højere end normal risiko for brystkræft. Så hvis du eller et nært familiemedlem har haft brystkræft, eller hvis du har fået strålebehandling eller en brystbiopsi, der viser atypisk duktal hyperplasi (ADH), skal du tale med din læge om, hvor ofte du har brug for en brystundersøgelse.
Hvad er årsagen til fibrocystiske brystforandringer?
Eksperter mener, at fibrocystiske brystforandringer hænger sammen med de hormonændringer, der sker i løbet af en kvindes menstruationscyklus. Hver måned gør en kvindes krop sig klar til en eventuel graviditet. Den frigiver hormoner, der signalerer til brysterne, at de skal producere mælk. Mælkekirtlerne (eller brystkirtlerne) bliver større, hvilket kan få nogle kvinders bryster til at føles klumpede og ømme. Disse symptomer forsvinder, når kvinden får sin menstruation.
Du er mere tilbøjelig til at have fibrocystiske bryster, hvis din mor eller dine søstre har dem.
Hvad er symptomerne?
Hvis du har fibrocystiske bryster, kan du bemærke symptomerne lige før din menstruationsperiode. Du kan opleve, at:
- Dine bryster er hævede.
- De føles ømme eller smertefulde. Kvinder beskriver det ofte som en mat eller øm smerte, tunghed eller ømhed.
- Dine bryster føles klumpede. Din læge kan kalde dette “generaliseret brystklumpethed”. Klumpede (cystiske) områder føles tykke. Du kan have en eller flere knuder, der altid er i det samme område, og som vokser og skrumper med hver menstruationscyklus. Klumperne bevæger sig, hvis du trykker på dem.
- Dine symptomer bliver bedre, når din menstruation slutter.
Symptomer kan være i den ene eller begge sider og kan forekomme op mod og under armhulen.
Mange kvinder bemærker først fibrocystiske brystforandringer, når de er i 30’erne. I denne alder begynder dine hormonniveauer at variere mere end tidligere.
Hvordan diagnosticeres fibrocystiske brystforandringer?
Hvis du bemærker en ny brystknude, skal du vente én menstruationscyklus igennem. Hvis den stadig er der efter din menstruation, skal du gå til din læge for at få foretaget en brystundersøgelse. Hvis du ikke har menstruation, skal du opsøge din læge til en brystundersøgelse, så snart du bemærker en ny knude.
For at diagnosticere fibrocystiske brystforandringer vil din læge foretage en brystundersøgelse og spørge, hvornår du havde din sidste menstruation. Yderligere undersøgelser og tests er normalt ikke nødvendige. Men hvis din læge har brug for flere oplysninger, eller hvis du ønsker at blive beroliget, kan du få foretaget andre undersøgelser, f.eks. et mammografi eller en ultralydsundersøgelse af brystet.
Hvordan behandles de?
Du behøver ikke at gøre noget ved fibrocystiske brystforandringer. De er normale, og de fører ikke til kræft.
Hvis brystsmerter generer dig:
- Tag en smertestillende medicin i håndkøb, f.eks. acetaminophen (f.eks. Tylenol) eller ibuprofen (f.eks. Advil). Hvis dette ikke hjælper, kan du spørge din læge om at bruge en hudcreme med et ikke-steroidalt antiinflammatorisk lægemiddel (NSAID). Der findes stærkere lægemidler, men de kan have flere bivirkninger. Vær sikker med medicin. Læs og følg alle anvisninger på etiketten.
- Bær en bh, der giver dine bryster god støtte.
- Spørg din læge om lavdosis p-piller. For nogle kvinder hjælper disse med at reducere ømhed og hævelse af brysterne før menstruationerne. De kan være et godt valg, hvis dine symptomer generer dig, og du ønsker at forhindre graviditet.
Og selv om der ikke er noget bevis for, at nogen af disse hjælper på brystsmerter, rapporterer nogle kvinder, at de har det bedre, når de holder op med at drikke koffein, spiser en meget fedtfattig kost eller tager visse vitamin-, mineral- eller urtetilskud. Sørg for, at din læge kender til eventuelle kosttilskud, du tager. Og tal med din læge, før du foretager nogen større ændringer i din kost.