Figurer og tabeller (displayelementer) er ofte den hurtigste måde at formidle store mængder komplekse oplysninger på, som det ville være kompliceret at forklare i tekst.
Mange læsere vil kun se på dine displayelementer uden at læse hovedteksten i dit manuskript. Sørg derfor for, at dine displayelementer kan stå alene i forhold til teksten og klart kommunikere dine vigtigste resultater.
Displayelementer er også vigtige for at tiltrække læserne til dit arbejde. Veludformede og attraktive displayartikler vil fastholde læsernes interesse, tvinge dem til at tage sig tid til at forstå en figur og kan endda lokke dem til at læse hele dit manuskript.
Sluttelig giver displayartikler af høj kvalitet dit arbejde et professionelt udseende. Læserne vil antage, at et manuskript, der ser professionelt ud, indeholder videnskab af god kvalitet. Derfor er læserne måske mere tilbøjelige til at stole på dine resultater og din fortolkning af disse resultater.
Når du beslutter, hvilke af dine resultater du vil præsentere som displayelementer, skal du overveje følgende spørgsmål:
- Er der data, som læserne hellere vil se som et displayelement end som tekst?
- Fuldfører dine figurer teksten og gentager ikke bare det, du allerede har sagt?
- Har du sat data ind i en tabel, som let kan forklares i teksten, f.eks. simple statistikker eller p-værdier?
Tabeller
Tabeller er en kortfattet og effektiv måde at præsentere store datamængder på. Du bør udforme dem omhyggeligt, så du klart kommunikerer dine resultater til travle forskere.
Det følgende er et eksempel på en veludformet tabel:
- Klar og præcis legende/tekst
- Data opdelt i kategorier af hensyn til overskueligheden
- Tilstrækkelig afstand mellem kolonner og rækker
- Enheder er angivet
- Fonttype og -størrelse er læselige
Kilde:
Kilde: Environmental Earth Sciences (2009) 59:529-536
Figurer
Figurer er ideelle til at præsentere:
- Billeder
- Dataplotter
- Kort
- Skemaer
Som tabeller skal alle figurer ledsages af en klar og kortfattet billedtekst med en legende.
Billeder
Billeder hjælper læserne med at visualisere de oplysninger, som du forsøger at formidle. Ofte er det vanskeligt at være tilstrækkeligt beskrivende med ord. Billeder kan hjælpe med at opnå den nøjagtighed, der er nødvendig for et videnskabeligt manuskript. Det er f.eks. måske ikke nok at sige: “Overfladen havde træk på nanometerskala”. I dette tilfælde ville det være ideelt at levere et billede fra et mikroskop.
Ved billeder skal du sørge for:
- Indfør skalaangivelser
- Og overvej at mærke vigtige elementer
- Angiv betydningen af de forskellige farver og symboler, der anvendes
Dataplots
Dataplots formidler hurtigt store mængder data. Målet er ofte at vise en funktionel eller statistisk sammenhæng mellem to eller flere elementer. Detaljer om de enkelte datapunkter udelades dog ofte for at lægge vægt på den sammenhæng, der vises af samlingen af punkter. Her er eksempler på figurer, der kombinerer billeder og et plot i flere paneler.
For dataplotter skal du sørge for:
- Mærk alle akser
- Angiv enheder for mængder
- Mærk alle kurver og datasæt
- Brug en læsbar skriftstørrelse
Kilde: Nano Research (2010) 3:843-851
Kilde: Nano Research (2010) 3:843-851
Kilde: Borrego et al. Cancer & Metabolism 2016 4:9
Kilde: Kræft & Metabolisme 2016 4:9
Kilde: Borrego et al. Cancer & Metabolism 2016 4:9
Kort
Kort er vigtige for at sætte feltarbejdet ind i konteksten af det sted, hvor det blev udført. Et godt kort vil hjælpe din læser med at forstå, hvordan stedet påvirker din undersøgelse. Desuden vil det hjælpe andre forskere med at reproducere dit arbejde eller finde andre steder med lignende egenskaber. Her er der tale om et kort, der er anvendt i en undersøgelse om laks.
For kort skal du sørge for:
- Inddrag bredde- og længdegrad
- Inddrag skalaen
- Mærk vigtige elementer
- Og overvej at tilføje en kortlegende
Kilde: Environmental Biology of Fishes (2011) DOI: 10.1007/s10641-011-9783-5
Skemaer
Skemaer hjælper med at identificere de vigtigste dele i et system eller en proces. De bør kun fremhæve de vigtigste elementer, da tilføjelse af uvæsentlige elementer kan gøre billedet uoverskueligt. Et skematisk diagram omfatter kun de tegninger, som forfatteren vælger, hvilket giver en grad af fleksibilitet, som billeder ikke tilbyder. De kan også bruges i situationer, hvor det er vanskeligt eller umuligt at tage et billede. Nedenfor er et skema, der forklarer, hvordan nanorør kan bruges til at høste energi fra en væske.
For skemaer skal du sørge for:
- Mærk de vigtigste elementer
- Forstil supplerende forklaringer i billedteksten og hovedteksten
Kilde: Nano Research (2011) 4:284-289
TIP: Det er vigtigt at overveje, hvordan dine tal vil se ud i trykt form såvel som online. En opløsning på 72 ppi er tilstrækkelig til onlinepublicering, mens 100 ppi anbefales i trykt form. Du kan justere opløsningen af din figur i det oprindelige program, du har brugt til at oprette den, når du gemmer filen.
TIP: Der findes to hovedfarvemodeller; RGB, som står for rød, grøn, blå og CMYK eller cyan, magenta, gul og sort. De fleste mikroskoper tager billeder ved hjælp af RGB, men CMYK er den standard, der anvendes til trykning, så det er vigtigt at kontrollere, at dine figurer vises godt i dette format.
Undgå billedmanipulation
Du bør aldrig bevidst manipulere dine billeder for at ændre eller forbedre dine resultater. For at undgå utilsigtet manipulation bør du kun behandle dine figurer minimalt, før du indsender dem til tidsskriftet, og dine indsendte billeder bør være et troværdigt billede af de originale billedfiler.
- Justering af et billedes lysstyrke eller kontrast, f.eks. i fluorescerende mikroskopi, er kun acceptabel, hvis den anvendes på samme måde på alle billeder, herunder kontrolbillederne
- Det bør undgås at beskære billeder i forbindelse med udarbejdelsen af figurer, medmindre det i væsentlig grad forbedrer præsentationens klarhed og kortfattethed. Sørg for, at beskæringen ikke udelukker oplysninger, der er nødvendige for forståelsen af figuren, f.eks. molekylære markører i elektroforese-geler.
- Den anvendte justering eller behandlingssoftware bør angives.
TIP: Opbevar kopier af de originale billeder, filer og metadata, der er anvendt til at oprette dine figurer, da disse kan blive efterspurgt af tidsskriftet under gennemgangsprocessen.
Bag│Næste