(Design: Leo Tapel)
Endnu en gang har videnskaben talt – det er ikke alt sammen noget, du har i hovedet. En skelsættende undersøgelse fra Københavns Universitet – den største af sin art – har bekræftet, hvad kvinder verden over i årevis har accepteret i al stilhed: Brug af hormonelle præventionsmidler kan øge din risiko for depression og chancen for, at du får ordineret antidepressiv medicin.
Og risikoen er betydelig. Undersøgelsen fulgte en million danske kvinder i alderen 15 til 34 år og afslørede, at kvinder, der tog den kombinerede p-pille (med østrogen og gestagen, et steroidhormon), havde 23 % større risiko for at få problemer med depression.
Dette tal stiger til 34 % for kvinder, der kun bruger gestagenpiller. Mens en spiral (intrauterin anordning) øger risikoen til 40 % og en vaginalring til 60 %. Det er vigtigt, at disse procentsatser kun repræsenterer de kvinder, der rent faktisk søgte efter medicinske muligheder for depression – chancerne er, at de sande tal kan være højere, da de ikke tager højde for kvinder, der er afhængige af ikke-farmaceutiske behandlinger for uregelmæssigheder i humøret.
Reklame
Da nyheden først kom frem, så FLARE, hvordan mange kvinder åndede et kollektivt lettelsens suk på de sociale medier og delte deres personlige kampe. Derfor talte vi med fire kvinder om deres erfaringer med p-piller og andre hormonelle præventionsmetoder.
Karolinas erfaring med p-piller
Karolina Rembeisas negative reaktion på to typer p-piller førte til en stigning i angst, depression og nyopståede panikanfald. “Først kom der en stramning af halsen, efterfulgt af en altopslugende frygt, ofte for intet bestemt. Farverne blev matte, og alt syntes at vibrere på en lav frekvens,” fortæller hun.
“Jeg var ude af stand til at komme ud af sengen for andet end at arbejde. På det tidspunkt indså jeg, at jeg var deprimeret.”
Den 24-årige talte med sin læge og skiftede fra Alesse til Ortho Tri-Cyclen. Efter tre uger vendte symptomerne tilbage – værre denne gang. “Jeg følte mig håbløs og irritabel til det punkt, hvor jeg blev rasende. Jeg begyndte at overveje selvmord.”
Rembeisa tror ikke, at prævention var den eneste årsag til hendes depression og angst, men fandt ud af, at den forstyrrelse af hormonniveauet, som den udløste, for alvor forstærkede de humørsvingninger, hun havde.
Reillys oplevelse med Nuvaring
For Reilly Stephens, 25, tog hendes humør en skarp drejning, efter hun gik på Nuvaring. Hun følte sig usædvanligt træt og tåget – og ekstra irritabel forud for sin menstruation. Efter to måneder ramte hun sit laveste punkt. “Jeg lå i sengen med lyset slukket i to dage. Jeg kan huske, at jeg ringede til min mor og fortalte hende, at der skete noget mærkeligt,” husker Stephens.
“Jeg kunne ikke huske, hvordan det føltes at være lykkelig. Jeg følte mig fuldstændig ude af kontrol.”
Siden hun er holdt op med at tage Nuvaring, er Stephens blevet normal igen, men hun indrømmer, at hændelsen var skæmmende, og hun er bekymret for andre muligheder for prævention. “Da jeg googlede ‘depression og Nuvaring’, sank mit hjerte. Jeg havde lavet research, inden jeg begyndte, og jeg havde kun set nogle blandede anmeldelser – intet, der kunne have forberedt mig på det, jeg oplevede.”
Rådgivning
Jacylns erfaring med en hormonel spiral
Jaclyn (som bad os om ikke at oplyse hendes efternavn), 24 år, havde aldrig kæmpet med alvorlige humørsvingninger, før hun brugte den hormonelle spiral, som hun fik fjernet via hysteroskopi i år.
“Mine to år med den hormonelle spiral var forfærdelige. Det gjorde mig sløv og ængstelig. Jeg begyndte at føle mig panikslagen, var forpustet og havde svært ved at sove,” siger hun. “Efterhånden som mine symptomer blev værre, blev det tydeligt, at min spiral kunne være årsagen. Jeg tog på i vægt og fik hår på mærkelige steder, og min sexlyst faldt.”
Fire måneder efter fjernelsen har Jaclyn det meget bedre både fysisk og mentalt. Hun og hendes kæreste er blevet enige om, at kondomer er den bedste løsning indtil videre.
“Jeg vil bare gerne give min krop en pause,” siger hun.
Rådgivning
Victorias erfaring med den kombinerede p-pille
Victoria (som også bad os om ikke at oplyse hendes efternavn), 25 år, havde ventet fire måneder på at komme til en gynækolog for at få en hormonfri kobberspiral på recept – kun for at få at vide, at hun skulle vente yderligere to måneder på at få proceduren til at få den indsat. Da hun straks havde brug for pålidelig prævention, fik hun ordineret sit tredje mærke af den kombinerede p-pille: Diane-35.
I de to år, hun tog Diane-35, led Victoria af ekstreme humørsvingninger, angst og depression.
Nu, hvor hun er holdt op med at tage hormonelle præventionsmidler, er Victorias energi blevet bedre, og hendes humør er stabilt. Hun er lettet over, at undersøgelser som denne vinder indpas. “Før dette var det svært at give p-pillen skylden for mine udsving i mit mentale helbred – en form for prævention, som jeg fik at vide var den “bedste” i over 10 år,” siger hun.
Hendes frustrationer med prævention er et ekko af alt for mange kvinders fælles erfaringer. “Den største skuffelse har været at høre konsensus om, at p-pillen var fuldstændig uskadelig. Hvorfor skulle jeg ikke tage den? Skulle jeg ikke være ansvarlig? Men jeg har lært, at hormoner har en enorm indvirkning på min krop.”
Rådgivning
Så, hvordan finder du den bedste løsning for dig?
Efter at have gennemgået resultaterne siger undersøgelsens seniorforfatter og gynækolog ved Københavns Universitet, professor Øjvind Lidegaard, at han nu opfordrer kvinder til at overveje alternativer som kondomer eller kobberspiral, hvis de er bekymrede over hormonernes virkninger, især hvis de er disponeret for depression eller tidligere har kæmpet med det.
Men adgangen til kobberspiralen kan være overraskende vanskelig, så pigerne nøjes ofte med hurtigere, mere let tilgængelige præventionsmidler. Og mange læger anbefaler stadig at bruge den kombinerede p-pille, da den har en meget lavere risiko for depression end progestin-only produkter.
Dr. Simone Vigod, en psykiater og videnskabsmand på Women’s College Hospital, der leder Reproductive Life Stages Program, råder kvinder til at holde kontakten med deres læge og konstant overvåge deres symptomer.
Når man spørger om, hvornår kvinder bør overveje at skifte præventionsmetoder, siger Vigod, at det i sidste ende afhænger af sværhedsgraden af dine symptomer. Ukarakteristisk irritabilitet er et andet tegn at holde øje med – det forekommer i de fleste hormonelt relaterede humørforstyrrelser.
Rådgivning
“Hvis du har alvorlige symptomer efter to uger, bør du bare stoppe og fortælle din læge,” siger Vigod. “Hvis du går igennem en cyklus og har milde tegn, så prøv at vente på en anden . Hvis du efter to eller tre cyklusser stadig har problemer, er det et rødt flag.”
Og når det gælder om at skelne mellem “blues” og depression, foreslår Vigod, at du overvåger, hvor vedholdende og hvor meget dit humør er, og at du tjekker ind med et screeningsværktøj med to spørgsmål:
- “Har du følt dig nedtrykt eller trist flere dage i de sidste par uger?
- Har du været mindre interesseret i de ting, der normalt interesserer dig?”
Hvis svaret er ja til begge dele, bør du overveje at søge hjælp.
Vigod understreger også, at det er muligt at få en negativ reaktion bogstaveligt talt hver gang, du putter medicin i din krop. For de fleste mennesker giver hormonel prævention enorme succesrater. Men det er ikke alle præventionsmidler, der er ensartede muligheder.
Nøglen til at finde den bedste løsning er at lave din forskning, følge op med din læge og regelmæssigt tjekke dig selv om dit mentale helbred. Det hjælper også at tale om det. Undersøgelsen fik samtalen i gang – det er vores opgave at holde den i gang. Jo flere kvinder åbner op og deler, jo mere kan vi lære.
Anvisning
Relateret:
Bør du få HPV-vaccinen, selv om du er “gammel”?
Spiller du seksuel roulette?
Hvornår skal min fyr og jeg tale “tal”?