- Hvad er fonik?
- Hvad er et fonem?
- Fonisk indlæring trin 1: afkodning
- Fonisk indlæringstrin 2: blanding
- Fonisk indlæringstrin 3: afkodning af CVC-ord
- Fonisk indlæringstrin 4: afkodning af konsonantklynger i CCVC- og CVCC-ord
- Fonisk indlæringstrin 5: vokaldigraffer
- Fonisk indlæringstrin 6: konsonantdigrafer
- Kodning, eller at lære at stave og læse
- Fonisk indlæring i KS1
- Gratis arbejdsark og information om fonik til forældre
Hvad er fonik?
Fonik er en metode til at lære børn at læse ved at sammenkæde lyde (fonemer) og de symboler, der repræsenterer dem (grafemer eller bogstavgrupper). Fonik er den metode til læseindlæring, der anvendes i grundskoler i Storbritannien i dag.
Hvad er et fonem?
Et fonem er den mindste enhed af lyd. De fonemer, der bruges, når man taler engelsk, er:
Udskriv en liste over fonemer, som du kan øve dig på med dit barn, eller lyt til de enkelte lyde, der tales, med vores arbejdsark til fonik.
Fonisk indlæring trin 1: afkodning
Børnene lærer bogstavlyde i modtagelsesklassen. Dette indebærer at tænke over, hvilken lyd et ord starter med, sige lyden højt og derefter genkende, hvordan denne lyd repræsenteres af et bogstav.
Målet er, at børnene skal kunne se et bogstav og derefter sige den lyd, det repræsenterer, højt. Dette kaldes afkodning.
Som nogle fonikprogrammer starter børnene med at lære bogstaverne s, a, t, n, i, p først. Det skyldes, at når de først kender hver enkelt af disse bogstavlyde, kan de derefter sammensættes til en række forskellige ord (f.eks. sat, tip, pin, nip, tan, tin, sip osv.).
Fonisk indlæringstrin 2: blanding
Børnene skal derefter gå fra at sige de enkelte lyde af hvert enkelt bogstav til at kunne blande lydene og sige hele ordet. Dette kan være et stort skridt for mange børn og tager tid.
>Mens børn lærer at sige bogstavernes lyde højt, vil de også begynde at lære at skrive disse bogstaver (kodning). De vil blive undervist i, hvor de skal starte med hvert bogstav, og hvordan bogstaverne skal dannes i forhold til hinanden. Bogstaver (eller grupper af bogstaver), der repræsenterer fonemer, kaldes grafemer.
Fonisk indlæringstrin 3: afkodning af CVC-ord
Børnene vil i nogen tid fokusere på afkodning (læsning) af ord på tre bogstaver, der er arrangeret med konsonant, vokal, konsonant (CVC-ord). De vil lære andre bogstavlyde, f.eks. konsonanterne g, b, d, h og de resterende vokaler e, o, u. Ofte vil de få bogstavkort, som de skal sætte sammen til CVC-ord, som de vil blive bedt om at sige højt.
Fonisk indlæringstrin 4: afkodning af konsonantklynger i CCVC- og CVCC-ord
Børnene lærer også om konsonantklynger: to konsonanter, der ligger sammen i et ord, f.eks. tr, cr, st, lk, pl. Børnene lærer at læse en række CCVC-ord (konsonant, konsonant, vokal, konsonant), f.eks. trap, stop, plan. De vil også læse en række CVVC-ord (konsonant, vokal, konsonant, konsonant) som f.eks. mælk, fast, vogn.
Fonisk indlæringstrin 5: vokaldigraffer
Børnene introduceres derefter til vokaldigraferne. En digraf er to vokaler, der tilsammen danner én lyd som f.eks: /oa/, /oo/, /ee/, /ai/. De går videre til at lytte ord som f.eks. hjort, hår, båd osv. og bliver undervist i delt digraffer (eller “magisk e”). De begynder også at læse ord, der kombinerer vokaldigrafer med konsonantklynger, f.eks. tog, støn og afføring.
Fonisk indlæringstrin 6: konsonantdigrafer
Børnene lærer også konsonantdigraferne (to konsonanter, der tilsammen danner én lyd) ch og sh og begynder at blande disse med andre lyde for at danne ord, f.eks. chat, shop, chain og shout.
Kodning, eller at lære at stave og læse
Langsiden af denne proces med at lære at afkode (læse) ord skal børnene fortsætte med at øve sig i at danne bogstaver, som derefter skal overgå til kodning. Kodning er processen med at skrive et talt ord ned, også kendt som stavning. De bør begynde at være i stand til at producere deres egne korte skriftlige tekster, hvor de staver de enkle ord korrekt.
Det siger sig selv, at læsning af en række alderssvarende tekster så ofte som muligt virkelig vil støtte børnene i deres forståelse af al læsning og stavning af alle fonemer.
Fonisk indlæring i KS1
I slutningen af modtagelsesklassen bør bør børnene være i stand til at skrive et grafem for hvert af de 44 fonemer.
I 1. klasse begynder de at udforske vokaldigrafer og trigrafier (en gruppe af tre bogstaver, der danner en enkelt lyd, som ‘igh’ som i ‘suk’) yderligere. De vil f.eks. begynde at forstå, at bogstaverne ea kan give forskellige lyde i forskellige ord (drøm og brød). De vil også lære, at en lyd kan repræsenteres af forskellige bogstavgrupper: f.eks. lys og tærte (igh og ie laver den samme lyd).
Gratis arbejdsark og information om fonik til forældre
For mere information om foniksystemet kan du læse vores artikler om fonik, herunder måder at øge selvtilliden til fonikken på, oplysninger om phonics Screening Check i 1. klasse, svar på forældrenes spørgsmål om fonik og meget mere. Vi har også et stort udvalg af gratis arbejdsark om fonik, som du kan downloade til dit barn.