Jeg er blevet korsfæstet med Kristus. Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus, der lever i mig. Og det liv, som jeg nu lever i kødet, lever jeg ved troen på Guds søn, som elskede mig og gav sig selv for mig. – Galaterbrevet 2:20

Galaterbrevet 2:20 er det mest kendte og mest citerede vers i Galaterbrevet. Det er et af de store udsagn fra apostlen Paulus, som er nedskrevet i Det Nye Testamente. Dette mystiske udsagn er en klar forklaring på, hvad det vil sige at være kristen.

Kristendom er mere end at være uenig i en doktrinær erklæring. Det er mere end lydighed over for en moralsk adfærdskodeks. Det er mere end udøvelse af ritualer i forbindelse med tilbedelse. Kristendom er Kristus, og Kristus er Gud. At være kristen er at have et personligt forhold til Herren Jesus Kristus. Kristendom er tro på Kristus, kærlighed til Kristus og lydighed over for Kristus. Men det er mere end det. Kristendom er et liv i åndelig forening med Kristus.

Den kristne deler Paulus’ personlige, intime, mystiske vidnesbyrd i Galaterbrevet 2:20: “Jeg er korsfæstet med Kristus. Kristus lever i mig. Jeg lever af troen på Guds søn.”

Hvad betyder det at være kristen?

Jeg er frelst ved Kristi død.

Paulus siger: “Jeg er blevet korsfæstet med Kristus.” Dette er først og fremmest en udtalelse om Kristus. Jesus blev korsfæstet. Hans død på korset var “en anstødssten for jøderne og en tåbelighed for hedningerne” (1 Korinther 1:23). Men Jesus blev korsfæstet som en religiøs nonkonformist for jøderne eller som en politisk plage for romerne. Kristus døde på korset som vores stedfortræder (Esajas 53:4-6; 2 Korinther 5:21; 1 Peter 3:18).

Jesus blev naglet til korset. Anklagerne mod ham blev naglet til korset (Johannes 19:19-22). Vores syndegæld blev naglet til korset (Kolossenserbrevet 2:13-14). Og den troende blev naglet til korset. Paulus’ personlige vidnesbyrd er sandheden for enhver kristen. Vi er blevet korsfæstet med Kristus. Dette er ikke en formaning om at leve et liv, der bærer korset. Det er en erklæring om den troendes stilling over for Gud i Kristus. Straffen for vores synd blev fuldt ud betalt med Jesu blod. Der er mange måder at begå selvmord på. Korsfæstelse er ikke en af dem. Sådan er det også med frelsen. Vi bliver frelst ved den død, Kristus døde, ikke ved det liv, vi lever.

Jeg er forandret ved Kristi liv.

Sådan siger Paulus også: “Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig.” Som følge af at være blevet korsfæstet med Kristus hævder Paulus, at han ikke længere er i live. Selvfølgelig var Paulus i live, da han skrev disse ord. Men den “gamle Paulus” var død og borte, korsfæstet med Kristus. Paulus var blevet forvandlet fra et selvcentreret liv til et Kristus-centreret liv. Det var ikke længere Paulus, der levede. Kristus levede nu i ham.

Denne udtalelse er en bekræftelse af Kristi opstandelse: “Kristus lever”. Den, der døde på korset, opstod fra de døde. Men Kristi opstandelse er ikke blot en historisk kendsgerning. Det er en åndelig realitet, der er virksom i enhver kristen: “Kristus lever i mig.” Kristne lever ikke ud af vores tro ved at efterligne Kristus. Vi lever vores tro ud i kraft af Kristi inkarnation. Essensen af kristendommen er den troendes forening med Kristus. Vi lever i ham, og han lever i os. Kristendom er ikke blot et juridisk spørgsmål om retfærdiggørelse ved tro alene. Det er en personlig oplevelse af forvandlende nåde ved den livgivende konges indre tilstedeværelse.

Jeg er fri ved Kristi værk.

Sluttelig siger Paulus: “Og det liv, som jeg nu lever i kødet, lever jeg ved troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv for mig.” Paulus erklærede sig selv for død. Men så erklærer han, at han lever i kødet. Det er ikke nogen selvmodsigelse. Det er en ny virkelighed. Den person, som Paulus plejede at være, lever ikke længere. Kristus lever nu i ham. Alligevel fortsatte Paulus med at leve i kødet. Han var et virkeligt menneske, der levede i den virkelige verden. Men hans havde virkeligheden ændret sig. Han levede nu i troen på Guds søn.

Temaet i Galaterbrevet er den troendes frihed i Kristus (Galaterbrevet 5:1). Men friheden er ikke gratis (Galaterbrevet 5:13). Vi er frie i Kristus fra vores trældom til skyld. Men vi er ikke frie fra pligten til at adlyde. Forskellen er, at vi ikke lever lydigt for at fortjene anerkendelse. Vi bliver retfærdiggjort ved tro på Kristi færdige værk. Kristne lever af tro, ikke af gerninger. Vores tro er på Guds søn, Herren Jesus Kristus. Vi er frie, fordi Guds søn elskede os og gav sig selv for os. Johannes 3:16 fortæller os, at Gud elskede os så højt, at han gav sin eneste søn for os. Galaterbrevet 2:20 fortæller os, at Guds søn elskede os og gav sig selv for os. Den, der elskede os, fortsætter med at elske os. Den, der gav sig selv for os, fortsætter med at give sig selv til os. Kristus, Guds Søn, er værdig til vores tro, hengivenhed, tilbedelse og lydighed og tjeneste!

Redaktørens note: Dette blev oprindeligt offentliggjort på H.B.CharlesJr.com