Først af alt:
Med et enkelt ord er BASE… et akronym! (Det lyder måske mærkeligt, men det er “scuba” i dykning også.) De fire bogstaver står for navnene på de fire objekter, som BASE-jumperne oftest bruger som, helt bogstaveligt, udspringspunkter: bygninger, antenner (som i radioantenner og elmaster), spændinger (som egentlig bare er et andet ord for bro) og jord (men ikke bare hvilken som helst jord: svimlende høje, lodrette klipper).
Første forskel:
BASE jumpers bruger et enkelt faldskærmsystem. Det ligner den rygsæk (“container”), som indeholder en faldskærm til faldskærmsspringere, men det er betydeligt enklere. Denne del af udstyret er ikke godkendt af nogen tilsynsorganisation – det er blot resultatet af de mellemliggende års udvikling, der er gået, siden folk begyndte at BASE-jumpe engang i 1980’erne. Der er kun én faldskærm, fordi de få sekunders frit fald, som BASE-springen giver, ikke giver plads til den tid, det ville tage at skære væk og udløse en reserve. Der er simpelthen ikke tid nok til backup-nødprocedurer. Hvis det ikke virker, lever man (eller på anden måde) med konsekvenserne.
Skydivere har derimod to faldskærme. En “rig” til faldskærmsudspringere har en hovedfaldskærm og en reservefaldskærm samt, i næsten alle tilfælde, en automatisk aktiveringsanordning, der udløser reservefaldskærmen, hvis faldskærmsudspringeren mister bevidstheden. Alle faldskærmsystemer i luften er overvåget og godkendt af FAA, hvilket betyder, at alle reservefaldskærme åbnes og pakkes om efter en regelmæssig tidsplan af FAA-certificerede riggere. Hvis det lyder alvorligt, så er det det også! Skydivingsikkerhed er utrolig vigtig, og denne form for hoo-hah på højt niveau om udstyr er med til at holde vores skydivingsikkerhedsstatistikker i topform.
Difference to: Overlevelsesmargenen i BASE er MEGET mindre.
Skydivere hopper med højdemåleudstyr, fordi de har noget højde at lege med. BASE-hoppere hopper ikke med højdemålere. De har næsten ikke noget frit fald overhovedet at lege med for at etablere korrekt kropsposition og kurs (for det meste i “død luft”, der føles glat), før de udfolder faldskærmen. Fordi marginalerne er så snævre, skal en smart BASE jumper måle alle mulige forhold, før han vælger at foretage et spring: vejrforhold, følelsesmæssige forhold, fysiske forhold, udstyrsforhold, lovlige forhold osv. osv. Der er omkring en million variabler, der skal justeres for.
Det med “lovligheden” er vanskeligt, som du måske kan forestille dig. Nogle BASE jumpere vælger at springe fra objekter, der skal tilgås ulovligt (en praksis, som vi meget klart ikke anbefaler), så de er bekymrede for sikkerhedsvagter og politibetjente såvel som for de tekniske elementer i springet. Bogstavelig talt alle BASE jumpere hopper fra landingsområder, der tjener mere end dette ene formål. Stort set alle disse områder har en eller anden farlig kombination af hegn, højspændingsledninger, dyr, børn, menneskemængder, kørende trafik og håndhævelsespersonale. Udfordringen er nervepirrende, men det er ikke alle, der er i stand til det – ikke altid.
Det er en udfordring: De er meget forskellige sportsgrene.
Heck ja, BASE-jumping er spændende. Det giver en god video (i det mindste nogle gange). Og der er tusindvis af BASE jumpere, der overlever for at nyde denne særlige form for spænding gentagne gange. Mange andre meget kloge og meget talentfulde BASE-jumpere gør det imidlertid ikke.
Mens Skydive Paraclete XP tæller en del BASE-jumpere blandt vores udvidede luftfamilie, tilbyder vi hverken undervisning i BASE-jumping eller billiger det i særlig grad. Når det er sagt: at lære at springe i faldskærm er udgangspunktet for enhver BASE-jumping-karriere. Hvis du spørger en BASE-jumper med en meningsfuld karriere, vil vedkommende fortælle dig, at jo flere faldskærmsudspring du foretager, jo længere og mindre skadefølsom vil din BASE-jumpprofil sandsynligvis være. Det bedste råd er dette: At starte dit livs faldskærmsudspring på en god dropzone er det sundeste første skridt i den retning. Vi ville være beærede, hvis du ville starte dit med os! Giv os et forsøg.