Taxis vs Kinesis

I biologien findes der to typer af bevægelser, når man reagerer på en stimulus. Disse to typer kaldes taxis og kinesis. Taxis har en specifik og rettet bevægelse, mens kinesis har en tilfældig og ubestemt bevægelse. Disse to findes normalt i adfærd hos dyr og insekter omkring os. Det eneste kendetegn, som de begge har til fælles, er, at de begge klassificeres som bevægelser, når man reagerer på et stimuli.

Taxis og kinesis

Taxis bevæger sig enten i retning af stimulus eller væk fra den. Den bliver positiv, når den kommer tættere på, og den bliver negativ, når den går væk fra stimulus. Der findes mange eksempler på takser – de betydningsfulde er menotaxis, magnetotaxis, telotaxis og mnemotaxis.

Først er der menotaxis. Det er en slags taxis, der involverer dyr, der opretholder en konstant vinkel til en stimulus. For eksempel honningbier, der aftrykker sig på solens bue. For at kunne lokalisere solen, som er stimulus i dette eksempel, udnytter de det polariserede lys, som solen giver, hvilket hjælper dem til at lokalisere solens position på ethvert tidspunkt af dagen. Det næste er magnetotaksen. Det drejer sig om den orientering, der sker som reaktion på magnetiske signaler – og en lang række dyr bruger magnetiske signaler for at kunne navigere. Et godt eksempel på denne type taxis er aquaspirillum-bakterierne – de graver sig ned i mudderet, og de bruger jordens magnetfelt til at bestemme deres vej. Når de befinder sig i nordpolen, som er en magnetisk sydpol, vil de foretrække at bevæge sig mod nord, men når de befinder sig i sydpolen, som er en magnetisk nordpol, vil de foretrække at bevæge sig mod syd.

Den tredje er telotaxis, som går ud på at beskrive bevægelsen hos visuelle rovdyr, der er i stand til at se fjerne visuelle signaler, så de kan bevæge sig for at angribe. Og sidst er mnemotaxis – det drejer sig om navigation ved hjælp af landemærker. Fugle bruger normalt denne form for taxa – de husker gadeskilte og velkendte bygninger. I enkle vendinger er mnemotaxis dybest set at bevæge sig ved hjælp af hukommelsen.

På den anden side bevæger kinesis sig tilfældigt. I stedet for at organismen bevæger sig hen mod eller væk fra stimulus, får stimulus den til at boltre sig i tilfældige retninger. Der findes to typer kinesis: ortokinesis og klinokinesis. Orthokinese indebærer afhængighed af stimulus til individets bevægelse. Et eksempel kunne være en skovlus’ bevægelse i forhold til temperaturen omkring den. Når luftfugtigheden stiger, er der større sandsynlighed for, at skovlusens position forbliver stationær. Klinokinese indebærer, at frekvensen eller hastigheden af drejningen er proportional med stimulusens intensitet.

Hovedforskelle

Den vigtigste forskel, som disse to bevægelser har, er, at der i kinesis ikke sker nogen bevægelse hen mod eller væk fra stimulus, men i en tilfældig retning. Stimulusen kan være en handling, der sørger for, at dyret vil tilbringe mere tid i et miljø. I kinesis er tilgangen til stimuli imidlertid mere aktiv. Under gunstige forhold vil organismen enten bevæge sig tæt på eller væk fra stimulus.

Summarum:

1. Taxis har en specifik og rettet bevægelse, mens kinesis har en tilfældig og urettet bevægelse. Disse to findes normalt i adfærd hos dyr og insekter omkring os.

2. Taxis bevæger sig enten i retning af stimulus eller væk fra den. Den bliver positiv, når den kommer tættere på, og den bliver negativ, når den går væk fra stimulus. Der findes mange eksempler på taxaer – de væsentlige er menotaxis, magnetotaxis, telotaxis og mnemotaxis.

3. På den anden side bevæger kinesis sig tilfældigt. I stedet for at organismen bevæger sig hen mod eller væk fra stimulus, får stimulus den til at bolte i tilfældige retninger. Der findes to typer kinesis: ortokinesis og klinokinesis.