Autofokus er muligvis den mest misforståede del af fotografering. Mange af os har fundet ud af, hvad der fungerer bedst i en bestemt situation, men mangler en mere dybtgående forståelse af, hvad der foregår, og hvad de enkelte autofokustilstande gør. I denne vejledning vil vi se på, hvad autofokuspunkter er, og hvad fordelene ved hver enkelt autofokustilstand er.

Hvordan fokuserer et kamera?

Når du trykker halvt på lukkeren (eller AF-On-knappen; de gør begge det samme), fokuserer dit kamera scenen for dig. Men hvordan det gør det, er faktisk ret interessant. Uden at gå for meget i detaljer, ser kameraet efter kontrast i billedet for at bestemme skarpheden. Hvis det område, du forsøger at fokusere på, ser ud til at mangle kontrast, fokuserer kameraet objektivet igen og analyserer scenen igen, idet det justerer objektivets fokus, indtil det konstaterer høj kontrast og et efterfølgende skarpt billede. Dette er kendt som “passiv autofokus”.

Det er derfor, at dit kamera kan se ud til at søge efter fokus og bevæge sig frem og tilbage gennem de forskellige brændviddeplaner. Det er særligt tydeligt, når du forsøger at fokusere på en hvid væg eller en sløret overflade, da kameraet har svært (eller umuligt) ved at opfange de kontrastfyldte områder.

“Aktiv autofokus” er, når kameraet udsender en stråle, der preller af på motivet, og måler afstanden mellem de to punkter. Det kan derefter fokusere nøjagtigt. Det er dog kun få kameraer, der bruger dette i dag på grund af dets begrænsninger (f.eks. at det kun kan bruges på noget, der er 15-20 meter væk). Det er mere sandsynligt, at du vil se dette i brug, når du arbejder med en flashgun, der har AF Assist aktiveret. Så der er ingen grund til at bekymre sig om Active AF.

Hvad er et autofokuspunkt (AF)?

Autofokuspunkter (AF) er det, du bruger til at bestemme, hvor kameraet skal fokusere billedet. Når du kigger gennem søgeren, er det de rektangler eller cirkler, du kan se.

Der er forskellige typer AF-punkter: lodrette eller vandrette og kryds-type. Lodrette AF-punkter registrerer kontrast på lodrette linjer, mens krydstype analyserer både lodrette og vandrette linjer sammen. Som følge heraf er AF-punkter af krydstype mere præcise og har en større evne til at fastholde fokus, men de er dyrere. De findes i større antal i dyrere DSLR-kameraer, hvilket er en del af grunden til, at AF-systemerne forbedres med kameraets pris.

Du hører måske fotografer svovle over antallet af AF-punkter i det seneste flagskibskamera, der kommer på markedet. Men hvorfor har det nogen betydning? Jo, et øget antal fokuspunkter gør det nemmere at spore og fastholde fokus på et motiv i bevægelse. Dette er især nyttigt for os som naturfotografer, da actionfotografering er noget, vi ofte beskæftiger os med.

Du kan ikke nødvendigvis se alle AF-punkterne, når du kigger gennem søgeren. Nogle af dem er små og knust mellem de større punkter, som du kan vælge mellem, hvilket øger systemets nøjagtighed. Du behøver ikke at være alt for bekymret for dem, men det er nyttigt at vide, at de er der for at hjælpe dig. Kameraet kan kun fokusere, hvor der er et AF-punkt, og kameraer med færre punkter vil have sværere ved at opnå og opretholde en præcis fokusering, da afstandene mellem de enkelte punkter er større. Du kan tænke på de områder af scenen, der ikke er dækket af AF-punkter, som “døde zoner”.

Autofokusmodes

Dit kamera leveres højst sandsynligt med et par autofokusmodes. Disse bestemmer, hvordan kameraet skal opføre sig, mens det autofokuserer. De har forskellige navne hos de forskellige producenter, men de gør det samme. For Nikon-brugere har du AF-Single, AF-Continuous og AF-Auto tilstande.

• AF-S låser fokus på motivet, når det er opnået, så længe du holder lukkeren halvt trykket ned. Hvis du vil fokusere igen, skal du udløse og trykke på lukkeren igen. (Bedst til et stationært motiv).
• AF-C opretholder fokus på motivet og justerer, efterhånden som motivet bevæger sig. (Bedst til et bevægeligt motiv, f.eks. en fugl i flugt).
• AF-A-tilstand findes på nogle nyere Nikon-kameraer, som automatisk skifter mellem de to tidligere nævnte tilstande.

For Canon-brugere er AF-S kendt som One-Shot; AF-C er kendt som AI-Servo.

AF-områdetilstande

AF-områdetilstandene bestemmer, hvordan AF-punkterne skal bruges til at opnå fokus. Det er her, det bliver mere kompliceret, så jeg håber, at du stadig er med mig! Der er tre primære AF-områdetilstande. Disse er: AF med ét punkt, AF med dynamisk område (aka. ekspansion/zone autofokus for Canon) og 3D-sporing.

Singlepoint AF giver dig en nøjagtighed, der giver dig mulighed for at vælge kun ét AF-punkt. Det betyder, at du kan fortælle kameraet præcist, hvor du ønsker, at det skal fokusere. Det er mere velegnet til stationære motiver eller motiver, der bevæger sig langsomt, da det er svært at holde det justeret med noget, der bevæger sig hurtigt.

Dynamisk område AF giver dig mulighed for at vælge mellem 9, 21 og 51 punktplaceringer. Med hver anden indstilling bruges det valgte antal AF-punkter i kombination for at opnå fokus. Nogle nyere kameraer, f.eks. Nikon D500, tilbyder et endnu større antal punktplaceringer at vælge imellem.

3D-sporing forsøger at finde og følge et emne i bevægelse for dig, idet det justerer det anvendte AF-punkt undervejs. Dette er en lidt temperamentsfuld mulighed, der fungerer bedst, når der er store forskelle i farve og kontrast mellem motivet og baggrunden. F.eks. vil det fungere godt at fokusere på en mørk fugl mod en tom himmel, men det vil være svært at følge den med en mere travl baggrund.

Hvilken AF-områdetilstand skal du bruge?

Du spekulerer nu sikkert på, hvilken gruppering af AF-punkter du skal bruge.

Na, for alt stationært eller langsomt bevægende (som et dyr, der langsomt fouragerer rundt i et område), skal du bruge enkeltpunkts AF. Dette giver dig mulighed for at sikre, at fokus er på dit motivs øjne takket være nøjagtigheden ved at bruge kun ét punkt.

Hvis du ønsker at fotografere noget, der bevæger sig hurtigere, som f.eks. en fugl i flugt, er du bedre tjent med en af de dynamiske tilstande. Du kan godt gøre det med enkeltpunkt, men det er meget sværere at holde sig på målet. Jeg holder mig til 9 eller 21 punkter i dynamisk område-AF-tilstand, hvilket betyder, at hvis en fugl bevæger sig ud af det valgte punkt, arbejder de omkringliggende 9 eller 21 punkter og arbejder for at opretholde fokus. Det kan være lidt kontraproduktivt at bruge 51 punkter, da det så gør autofokussystemet langsommere og giver flere muligheder for at forvirre kameraet. Det er bedre at arbejde på din panoreringsteknik og holde fuglen mere centralt, end at bruge flere punkter og vaklende panoreringer.

Din AF-lås-indstilling, der kan justeres fra kameraets menu, bestemmer, hvor længe kameraet holder sin låsning på et motiv, når det har mistet den. Jeg holder normalt denne indstilling mellem 0 og 3 på skalaen. 0 betyder, at det genfokuserer med det samme, og jo større tallet er, jo længere forsinkelse. En forsinkelse er nyttig, hvis en fugl flyver bag et træ, da du ikke ønsker, at kameraet derefter låser sig fast på træet, når du panorerer hen over det. En forsinkelse kan dog være problematisk, hvis kameraet låser på noget forkert, og du ønsker, at det hurtigt skal fokusere på fuglen igen. Det handler om en balance.

Du kan læse mere om dette og om at fotografere fugle i flugt i vores vejledning.

Advancerede autofokusteknikker

Så nu har du læst om autofokuspunkter og -tilstande, og måske er du interesseret i at prøve noget lidt mere avanceret. Det er muligt, at du har hørt vildtfotografer svovle om “fokusering med bagknappen”. Det er her, at fokuseringen af billedet fjernes fra lukkerknappen og i stedet tildeles AF-On-knappen på bagsiden af dit kamera. Dette giver dig mulighed for at høste fordelene ved alle fokustilstande (AF-S, AF-C og manuel) på én gang.

For at få mere at vide om bagknapsfokusering skal du sørge for at læse vores vejledning.

In Conclusion

Det er potentielt mange nye eller forvirrende oplysninger for dig. Det vigtigste at huske er, at der ikke er nogen rigtig “one size fits all”-mulighed her, og at vide, hvilke tilstande du skal vælge, kommer med erfaring. Men tag anbefalingerne fra denne vejledning med dig og sæt dem i praksis. Du vil snart se, om de virker for dig.

Glem ikke, at din panoreringsteknik vil være en stor spiller for, om dit foto er i fokus for bevægelige motiver eller ej, og det er måske ikke skyld i dit valg af autofokustilstand. Her er lidt ekstra læsning til dig:

• Sådan fotograferer du fugle i flugt
• Sådan fotograferer du hurtigt bevægelige pattedyr
• Fokus på bagknappen: En game changer