For de fleste mennesker strækker det hørbare høreområde sig fra ca. 20 Hz til 20 kHz. Det er ca. 20.000 forskellige frekvenser, der skal håndteres i et givet nummer – fra den dybeste kickdrum til de klareste bækkener og strygere.

Godt nok kan vi ved at opdele det fulde frekvensspektrum i mindre frekvensområder nemt kontrollere de forskellige elementer i et mix. I denne blog vil vi opdele hvert af frekvensområderne ved hjælp af BASSROOM og MIXROOM for at hjælpe dig med at vælge den perfekte tone til ethvert instrument eller hurtigt rette frekvensproblemer i dit mix.

Sub-bass: 20 til 60 Hz

Sub-bassområdet er det laveste hørbare frekvensområde og hjemsted for de dybeste instrumenter i mixet. Dette område er typisk forbeholdt basguitarer (som strækker sig ned til 40 Hz), synthesizere og lejlighedsvis en kick drum-sample, og det er “mere følt end hørt”

Det er en almindelig sætning i lydverdenen, men hvad betyder det? Det korte svar er – det er den følelse, man får ved et liveshow, når bassen falder, og man kan mærke den i brystet.

Der er dog et mere teknisk svar. I henhold til equal-loudness-konturen hører det menneskelige øre forskellige frekvenser på forskellige niveauer. Vores ører er ekstremt følsomme over for 1-6 kHz-området, hvilket er grunden til, at vi kan høre folk tydeligt, når de hvisker.

Derimod er vores ører mindst følsomme over for frekvenser under 100 Hz. Det betyder, at lyde i dette frekvensområde skal være betydeligt højere end andre, for at vi kan høre dem. Faktisk skal de være så høje, at vi fysisk kan mærke luften vibrere.

Det er derfor, at det er så vigtigt at være forsigtig, når man forstærker dette frekvensområde. Selv om det kan få dine mixes til at lyde større og mere kraftfulde, kan for meget få det til at lyde boomy.

For de fleste instrumenter bør du bruge et high-pass-filter til at fjerne dette frekvensområde for at reducere uønsket rumlen og give plads til basinstrumenterne. Du skal bare være forsigtig – hvis dit mix ikke har nok information i dette område, kan det lyde svagt og tyndt.

Bas: 60 til 250 Hz

Basområdet er det område, hvor de fleste af de grundlæggende frekvenser i rytmegruppen befinder sig. Dette kan være et kompliceret område at arbejde med. Du skal finde plads til kødet fra kick og bas, sammen med bunden af snare og guitarer – og lad mig slet ikke begynde på tom-toms.

For meget i dette område giver hurtigt mudder, men du skal passe på ikke at skære dette område fra alle dine spor, ellers vil dit mix lyde tyndt. Når dette område er afbalanceret korrekt, bør det tilføre varme og fasthed til dine numre.

Da dette område stadig er ret lavt i frekvensspektret, har du en smule plads til at lege med, når det gælder om at forme din tone. Med lavere frekvenser kan du bruge en lav Q-værdi (eller en bred klokke) til at udpege specifikke frekvenser.

Selv om denne fremgangsmåde altid fungerer godt, når du skærer, kan du også bruge den til at booste grundtonen i et instrument uden at påvirke hele frekvensområdet.

Low-Mids 250 til 500 Hz

Dette er et andet tricky område at blande. Hvis der er for meget i dette frekvensområde, vil dit mix lyde dæmpet eller boxet – hvis der ikke er nok, vil det lyde hult eller tomt.

Fiktivt kan det være nyttigt at lave et lille boost i dette område for at hjælpe med at fede lilletrommer eller guitarer op. Det kan også gøre underværker, når du forsøger at få en basguitar til at skære igennem små højttalere.

Men i de fleste tilfælde vil du gerne forsigtigt skære en smule ud af dette område for at forbedre klarheden i dit mix. Dette kan også hjælpe med at tilføje punch til perkussive numre og forhindre maskeringsproblemer.

Midrange: 500 Hz til 2 kHz

Mellemtoneområdet kan gøre eller ødelægge et spor. Det er her, hvor de grundlæggende frekvenser for de fleste instrumenter vil sidde i dit mix, og derfor er det så vigtigt at behandle dette område omhyggeligt.

For basinstrumenter tilføjer dette frekvensområde overtoner, der kan hjælpe med at skære igennem mixet. For meget omkring 500 Hz kan få dit mix til at lyde kasseagtigt, men ikke nok, og sporet føles tyndt.

Prøv at booste 700 – 900 Hz på basguitaren for at hjælpe med at tilføje klarhed uden at mudre den lave ende op. Vær forsigtig – for meget, og dine spor kan begynde at “dytte”.

På instrumenter med højere tonehøjder har dette område tendens til at lyde “billigt” og bærer en masse uønskede rumtoner med sig. Prøv i stedet at booste 1 – 2 kHz-området for at give bid til lead-spor. Hvis du forstærker for meget, kan dit mix hurtigt komme til at lyde “tinny”

Med vokalspor kan du ved at reducere 1 – 2 kHz-området reducere noget af den uønskede nasale lyd. Hvis du skærer for meget i dette område, kan det naturligvis reducere klarheden, så gå forsigtigt frem.

Høje mellemtoner: 2 til 6 kHz

Vores ører er særligt følsomme over for dette frekvensområde, så vær meget opmærksom og sørg for, at intet lyder overvældende i dette område – især ikke vokalen.

Dette er det grundlæggende frekvensområde for vokalen, samt den primære attacklyd for perkussionsinstrumenter. Hvis du forstærker dette område, kan det få numrene til at springe ud af højttalerne, men det kan også medføre, at lytteren bliver træt.

Forøgelse omkring 3 kHz er en fantastisk måde at forbedre attacklyden på næsten alle instrumenter – fra trommer og guitarer til tangenter og vokal. Det er også en fantastisk måde at tilføje klarhed til dit mix på.

Boosting for meget i dette område kan få spor til at lyde hårde eller kantede, og i tilfælde af vokal kan det overdrive sibilans. Hvis du synes, at din vokal mangler nærvær, men at boosting af dette område lyder hårdt, kan du prøve at skære dette område fra på andre instrumenter som f.eks. guitaren. Dette er en god måde at skabe plads til vokalen.

Dette kan være et vanskeligt område at mixe, da vokalen, guitarerne og trommerne alle kæmper om opmærksomheden på et relativt lille sted. Når du er i tvivl, skal du altid give plads til vokalen og booste et andet frekvensområde på de andre spor.

Highs: 6 kHz til 20 kHz

Dette område kaldes ofte for “glans” eller “luft”, fordi de eneste frekvenser, der ligger så højt, er harmoniske frekvenser, som har tendens til at funkle.

Se op for sibilans eller hårdhed omkring 6-8 kHz, og fjern den med en smalbånds-EQ eller de-esser.

For en moderne, hi-fi-lyd kan du prøve at bruge en høj hylde til at forstærke alt over 12 kHz. Dette er en fantastisk måde at give din mixbus en sidste “glans”. Vær forsigtig, da for meget i dette frekvensområde kan lyde gennemtrængende eller skingert.

For at få en varm, vintage-lyd skal du bruge et high-shelf-filter til forsigtigt at rulle de høje toner væk. Lyt omhyggeligt, da det kan få dit mix til at lyde sløvt eller fladt, hvis du ruller for meget af de høje toner væk.

Nu da du har forstået de forskellige frekvensområder, kan du prøve at bruge BASSROOM og MIXROOM på dit næste spor for at indstille den perfekte EQ-kurve!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.