Det er svært at tage gode billeder uden at have en solid forståelse af ISO, lukkertid og blænde – fotografiets tre konger, også kendt som “eksponeringstrekanten”. Selv om de fleste nye DSLR’er har “Auto”-tilstande, der automatisk vælger den rigtige lukkertid, blænde og endda ISO for din eksponering, sætter brugen af en Autotilstand grænser for, hvad du kan opnå med dit kamera. I mange tilfælde skal kameraet gætte sig frem til den rigtige eksponering ved at vurdere den lysmængde, der passerer gennem objektivet. Ved at forstå grundigt, hvordan ISO, lukkertid og blænde fungerer sammen, kan fotograferne tage fuldt ansvar for situationen ved at styre kameraet manuelt. Ved at vide, hvordan man justerer kameraets indstillinger, når det er nødvendigt, kan man få det bedste ud af kameraet og presse det til dets grænser for at tage fantastiske fotografier.

Lad os hurtigt gennemgå et resumé af eksponeringstrekanten som en genopfriskning:

1. Lukkerhastighed – den tid, som kameraets lukker er åben for at eksponere lyset ind i kamerasensoren. Lukkerhastigheder måles typisk i brøkdele af et sekund, når de er under et sekund. Langsomme lukkertider tillader mere lys ind i kamerasensoren og bruges til fotografering ved svagt lys og om natten, mens hurtige lukkertider hjælper med at fastfryse bevægelse. Eksempler på lukkertider:
2. Blænde – et hul i et objektiv, hvorigennem lyset føres ind i kamerahuset. Jo større hullet er, jo mere lys passerer til kamerasensoren. Blændeåbningen styrer også dybdeskarpheden, som er den del af et motiv, der synes at være skarp. Hvis blænden er meget lille, er dybdeskarpheden stor, mens dybdeskarpheden er lille, hvis blænden er stor. Inden for fotografering udtrykkes blænde typisk i “f”-tal (også kendt som “brændviddeforhold”, da f-tallet er forholdet mellem objektivets diameter af blændeåbningen og objektivets længde). Eksempler på f-tal er: f/1,4, f/2,0, f/2,8, f/4,0, f/5,6, f/8,0.
3. ISO – en måde at lysne dine fotos på, hvis du ikke kan bruge en længere lukketid eller en større blænde. Det måles typisk i tal, hvor et lavere tal repræsenterer et mørkere billede, mens et højere tal betyder et lysere billede. Det har dog en pris at hæve din ISO-værdi. Efterhånden som ISO-værdien stiger, øges også synligheden af kornighed/støj i dine billeder. Eksempler på ISO: 100, 200, 400, 800, 1600.

Du kan også tage et kig på denne artikel, hvis du gerne vil forstå, hvad eksponering egentlig betyder.

Og hvis du er mere til visuel læring, har vi for nylig udgivet en omfattende, begyndervenlig video om præcis det samme emne:

1) Hvordan arbejder lukkertid, blænde og ISO sammen for at skabe en eksponering?

For at få en god forståelse for eksponering, og hvordan lukkertid, blænde og ISO påvirker den, skal vi forstå, hvad der sker i kameraet, når et billede tages.

Når du peger dit kamera mod et motiv og trykker på udløserknappen, kommer motivet ind i kameraets linse i form af lys. Hvis dit motiv er godt oplyst, er der masser af lys, der kommer ind i objektivet, mens der ikke er meget lys, der kommer ind i objektivet, hvis du tager et billede i et svagt miljø. Når lyset kommer ind i objektivet, passerer det gennem forskellige optiske elementer af glas og går derefter gennem objektivets “Blænde” (et hul inde i objektivet, som kan ændres fra lille til stort). Når lyset passerer objektivets blænde, rammer det derefter lukkegardinet, som er som et vindue, der altid er lukket, men som åbnes, når der er behov for det. Lukkeren åbnes derefter i løbet af få millisekunder og lader lyset ramme kameraets sensor i et bestemt tidsrum. Dette specificerede tidsrum kaldes “lukkerhastighed”, og det kan være ekstremt kort (op til 1/8000 sekund) eller langt (op til 30 sekunder). Sensoren samler derefter lyset, og din “ISO” lysner billedet om nødvendigt (hvilket igen gør korn og billedkvalitetsproblemer mere synlige). Derefter lukker lukkeren, og lyset er helt blokeret fra at nå kameraets sensor.

For at få billedet korrekt eksponeret, så det ikke er for lyst eller for mørkt, skal lukkerhastighed, blænde og ISO spille sammen. Når der kommer masser af lys ind i objektivet (lad os sige, at det er højlys dag med masser af sollys), hvad sker der så, når objektivets blænde/åbning er meget lille? Masser af lys bliver blokeret. Det betyder, at kameraets sensor skal bruge mere tid på at indsamle lyset. Hvad skal der ske, for at sensoren kan indsamle den rette mængde lys? Det er rigtigt, lukkeren skal være længere åben. Så med en meget lille objektivblænde ville vi have brug for mere tid, dvs. længere lukkertid, for at sensoren kan samle nok lys til at producere et korrekt eksponeret billede.

Hvad ville der nu ske, hvis objektivets blænde/hul var meget stor? Der ville naturligvis ramme meget mere lys på sensoren, så vi ville få brug for en meget kortere lukkertid, for at billedet kan blive korrekt eksponeret. Hvis lukkertiden er for lav, ville sensoren få meget mere lys, end den har brug for, og lyset ville begynde at “brænde” eller “overeksponere” billedet, ligesom et forstørrelsesglas begynder at brænde papir på en solskinsdag. Det overeksponerede område af billedet vil se meget lyst eller rent hvidt ud. Hvis lukkertiden derimod er alt for høj, er sensoren ikke i stand til at samle nok lys, og billedet vil fremstå “underbelyst” eller for mørkt.

Lad os lave et eksempel fra det virkelige liv. Tag dit kamera og indstil din kameratilstand til “Blændeprioritet”. Indstil blænden på dit objektiv på dit kamera til det lavest mulige tal, som objektivet tillader, f.eks. f/1,4, hvis du har et hurtigt objektiv, eller f/3,5 på langsommere objektiver. Indstil ISO-værdien til 200, og sørg for, at “Auto ISO” er slået fra. Ret nu kameraet mod et objekt, der IKKE er en lyskilde (f.eks. et billede på væggen), og tryk derefter halvt på udløserknappen for at opnå korrekt fokus og lade kameraet bestemme de optimale eksponeringsindstillinger. Du må ikke flytte kameraet og blive ved med at pege på det samme motiv! Hvis du nu kigger ind i kameraets søger eller på LCD-skærmen på bagsiden, skal du se flere tal. Et af tallene viser din blænde, som skal være det samme tal som det, du har indstillet blænden til, derefter skal det vise din lukkertid, som skal være et tal som “125” (betyder 1/125 sekund) og “200”, som er din sensors ISO.

Skriv disse tal ned på et stykke papir, og tag derefter et billede. Når billedet kommer frem på kameraets bageste LCD-skærm, skal det være korrekt eksponeret. Det kan være meget sløret, men det skal være korrekt eksponeret, hvilket betyder, at det ikke er for lyst eller for mørkt. Lad os sige, at de indstillinger, du har skrevet ned, er 3,5 (blænde), 125 (lukkertid) og 200 (ISO). Skift nu din kameratilstand til “Manuel tilstand”. Indstil manuelt din blænde til det samme tal, som du skrev ned, hvilket bør være det laveste tal, som dit kameraobjektiv tillader (i vores eksempel er det 3,5). Indstil derefter lukkertiden til det tal, du skrev ned (i vores eksempel er det 125), og hold ISO-værdien den samme – 200. Sørg for, at lysforholdene i rummet forbliver de samme. Peg på det samme motiv, og tag endnu et billede. Dine resultater bør se meget lig det billede, du tog tidligere, bortset fra at du denne gang indstiller kameraets lukkertid manuelt i stedet for at lade kameraet gætte det. Lad os nu blokere den mængde lys, der passerer gennem objektivet, ved at øge blænden, og se, hvad der sker. Forøg din blænde til et større tal, f.eks. “8,0”, og behold resten af indstillingerne uændrede. Peg på det samme motiv, og tag endnu et billede. Hvad skete der? Dit billede er for mørkt eller undereksponeret nu! Hvorfor skete det? Fordi du blokerede en del af det lys, der rammer sensoren, og fordi du ikke ændrede lukkertiden. På grund af dette havde kameraets sensor ikke tid nok til at samle lyset, og derfor er billedet underbelyst. Hvis du havde nedsat lukkertiden til et mindre tal, ville dette ikke være sket. Forstår du sammenhængen?

Ændrer du nu din blænde tilbage til det, den var før (det mindste tal), men denne gang sænker du lukkertiden til et meget mindre tal. I mit eksempel vil jeg sætte min lukkertid til 4 (et kvart sekund) fra 125. Tag et nyt billede. Nu skal dit billede være overeksponeret, og nogle dele af billedet skal virke for lyse. Hvad skete der denne gang? Du lod dit objektiv passere alt det lys, det kan opsamle uden at blokere det, og derefter lod du din sensor opsamle mere lys, end den har brug for, ved at sænke lukkertiden. Dette er en meget grundlæggende forklaring på, hvordan blænde og lukkertid spiller sammen.

Så, hvornår kommer ISO ind i billedet, og hvad gør det? Indtil videre har vi holdt ISO-tallet på det samme tal (200) og har ikke ændret det. Husk, at ISO betyder sensorlysstyrke. Lavere tal betyder lavere lysstyrke, mens højere tal betyder højere lysstyrke. Hvis du ændrer din ISO fra 200 til 400, vil du gøre billedet dobbelt så lyst. I ovenstående eksempel med en blænde på f/3,5, en lukkertid på 1/125 sekund og ISO 200 ville du, hvis du øger ISO til 400, have brug for dobbelt så lang tid til at eksponere billedet korrekt. Det betyder, at du kan indstille lukkertiden til 1/250 sekund, og billedet vil stadig blive korrekt eksponeret. Prøv det – indstil din blænde til det samme tal, som du skrev ned tidligere, gang din lukkertid med to og indstil den til dette tal, og ændr så din ISO-værdi til 400. Det skulle se ud på samme måde som det første billede, du tog tidligere. Hvis du skulle øge ISO til 800, skal du igen fordoble din sidste lukkertid fra 1/250 til 1/500.

Som du kan se, giver en forøgelse af ISO fra 200 til 800 dig mulighed for at fotografere med højere lukkertider, og i dette eksempel øger du den fra 1/125 sekund til 1/500 sekund, hvilket er rigeligt med hastighed til at fastfryse bevægelse. Det har dog en pris at øge ISO – jo højere ISO, jo mere støj eller korn vil det tilføje til billedet.

Grundlæggende er det sådan, at de tre konger arbejder sammen for at skabe en eksponering. Jeg anbefaler stærkt at øve sig mere med dit kamera for at se virkningerne af at ændre blænde, lukkertid og ISO.

2) Hvilken kamerastand skal jeg bruge?

Som jeg påpegede i min artikel “Forståelse af digitale kamerastande”, anbefaler jeg at bruge “Blændeprioritets”-tilstand for begyndere (selvom enhver anden tilstand fungerer lige så godt, så længe du ved, hvad du gør). I denne tilstand indstiller du blænden på dit objektiv, mens kameraet automatisk gætter på, hvad den rigtige lukkertid skal være. På denne måde kan du styre dybdeskarpheden i dine billeder ved at ændre blænden (dybdeskarpheden afhænger også af andre faktorer som f.eks. afstanden mellem kameraet og motivet og brændvidden). Der er absolut intet galt med at bruge “Auto”- eller “Program”-tilstandene, især i betragtning af at de fleste moderne DSLR’er giver fotografen ret god kontrol ved at give mulighed for at tilsidesætte lukkertid og blænde i disse tilstande. Men de fleste mennesker bliver dovne og ender med at bruge Auto/Program-tilstandene uden at forstå, hvad der sker inde i kameraet, så jeg anbefaler kraftigt at lære at fotografere i alle kameratilstande.

3) Hvilken ISO skal jeg indstille mit kamera til?

Hvis dit kamera er udstyret med en “Auto ISO”-funktion (kendt som “ISO Sensitivity Auto Control” på Nikon-kameraer), bør du aktivere den, så kameraet automatisk gætter, hvad den rigtige ISO skal være under forskellige lysforhold. Auto ISO er bekymringsfri, og det fungerer fint under de fleste lysforhold! Indstil din “Minimum ISO/ISO Sensitivity” til 100 på Canon-kameraer og 200 på de nyeste Nikon-kameraer, og indstil derefter din “Maximum ISO/Maximum Sensitivity” til 800 eller 1600 (afhængigt af, hvor meget støj du finder acceptabel). Indstil “Minimum Shutter Speed” til 1/100 sekund, hvis du har et kort objektiv på under 100 mm, og til et højere tal, hvis du har et langt objektiv. Kameraet holder øje med lukkerhastigheden, og hvis den falder til under “Minimum Shutter Speed”, vil det automatisk øge ISO-værdien til et højere tal for at forsøge at holde lukkerhastigheden over denne indstilling. Den generelle regel er at indstille lukkerhastigheden til den største brændvidde på dit objektiv. Hvis du f.eks. har et Nikon 70-300mm f/4,5-5,6 zoomobjektiv, skal du indstille din mindste lukkertid til 1/300 sekund. Hvorfor? Fordi jo længere objektivets brændvidde bliver, desto større bliver risikoen for kamerarystelser, som vil gøre dine billeder slørede. Men denne regel virker ikke altid, fordi der er andre faktorer, der alle spiller en rolle for, om du vil få kamerarystelser eller ej. Hvis du har rystede hænder og holder kameraet forkert, kan det forårsage ekstra kamerarystelser, mens det at have et objektiv med vibrationsreduktion (også kendt som billedstabilisering) faktisk kan være med til at mindske kamerarystelser. Uanset hvad, så leg med indstillingen “Minimum Shutter Speed” (mindste lukkerhastighed) og prøv at ændre tal og se, hvad der virker for dig.

Hvis du ikke har en “Auto ISO”-indstilling i dit kamera, så start med den laveste ISO-indstilling og se, hvilke lukkerhastigheder du får. Fortsæt med at øge ISO-værdien, indtil du får en acceptabel lukkerhastighed.

4) Eksponeringskompensation

En anden god funktion i alle moderne DSLR-kameraer er muligheden for at kontrollere eksponeringen ved hjælp af “eksponeringskompensation”. Bortset fra manuel tilstand fungerer eksponeringskompensation fantastisk i alle kameratilstande. Uanset om du fotograferer i blændeprioritets-, lukkerprioritets- eller auto-/programtilstandene, kan du regulere eksponeringen ved at skrue op eller ned for eksponeringskompensationen (plus til minus) og tilsidesætte de indstillinger, som kameraet har styr på. Hvis du finder dit billede (eller dele af dit billede) under- eller overbelyst, kan du bruge eksponeringskompensation til at justere eksponeringen uden manuelt at ændre blænde eller lukkertid.

5) Skal jeg bruge blitz eller øge ISO?

Det afhænger virkelig af, hvad du tager et billede af. Nogle gange er det ikke muligt at bruge kameraets indbyggede flash i omgivelser med lavt lys. Hvis dit motiv f.eks. står langt væk, er du måske ikke i stand til at nå motivet med din flash. I så fald er den eneste løsning enten at komme tættere på motivet eller slå blitzen helt fra og bruge en højere ISO-værdi. Ved landskabs- eller arkitekturfotografering bør du naturligvis altid slukke for blitzen, da den ikke kan lyse hele scenen op. Så i en situation med svagt lys er de eneste to muligheder enten at øge ISO-værdien, så du kan fotografere i hånden, eller at indstille kameraet til den laveste ISO-værdi og bruge et stativ.

6) Hvad er “Full Stops”?

Har du nogensinde hørt om udtrykket “full stop” inden for fotografering? Hver af trinene mellem ISO-numrene kaldes “et fuldt stop” i fotografering. For eksempel er der ét fuldt stop mellem ISO 100 og ISO 200, mens der er to fulde stop mellem ISO 100 og ISO 400. Hvor mange stop er der mellem ISO 100 og ISO 1600? Det er rigtigt, fire fulde stop af lys. Hvorfor har du brug for at vide noget om stop? Fordi du måske ser det i fotolitteratur, eller fordi en fotograf måske nævner stop, og det er nogle gange forvirrende at forstå, hvad det egentlig betyder. Men udtrykket “full stop” gælder ikke kun for ISO-værdier – det samme koncept gælder for lukkertid og blænde. Det er nemt at huske full stops mellem lukkertider, fordi man bare starter fra et og dividerer tallet med to: 1, 1/2, 1/4, 1/8, 1/15, 1/30, 1/60, 1/60, 1/125, 1/250, 1/500, 1/1000 osv. Naturligvis er tallene afrundet (startende fra 1/15, som burde være 1/16) for at gøre det nemt for fotografering. Det er sværere at huske stop i blændeåbninger, fordi tallene beregnes forskelligt: f/1, f/1,4, f/2, f/2,8, f/4, f/5,6, f/8, f/11, f/16 osv. Hvis du vil læse mere om stop, kan du se vores detaljerede artikel om eksponeringsstop.

7) Specifikke eksempler og casescenarier

Lad os nu gennemgå, hvad du kan gøre i dit kamera for at eksponere et billede korrekt under forskellige lysforhold.

1. 1. Hvad skal jeg gøre i situationer med svagt lys? Brug blændeprioritetstilstand, og indstil blænden til det lavest mulige tal. Vær forsigtig, hvis du har et hurtigt objektiv som f.eks. Nikon 50mm f/1.4, for hvis du indstiller blænden til det laveste tal (f/1.4), vil dybdeskarpheden blive meget lav. Indstil din “Auto ISO” til “On” (hvis du har den), og sørg for, at den maksimale ISO-værdi og den mindste lukkertid begge er defineret, som vist i afsnit 3. Hvis du efter at have øget din ISO-værdi stadig får små lukkertider (hvilket betyder, at du befinder dig i et meget svagt miljø), er dine eneste andre muligheder enten at bruge et stativ eller en flash. Hvis du har bevægelige motiver, der skal “fryses”, skal du bruge blitz.
   2. Hvad skal jeg gøre for at fastfryse handling? For det første skal du have masser af lys. Det er nemt at fastfryse action i dagslys, mens det er ekstremt svært at gøre det i situationer med svagt lys. Hvis du antager, at du har masser af lys, skal du sørge for, at din blænde er indstillet til det laveste tal (igen skal du være forsigtig med dybdeskarphed), derefter indstille din “Auto ISO” til “On” (hvis du har det) og indstille din mindste lukkertid til et meget højt tal som f.eks. 1/500 eller 1/1000 sekund. Til min fuglefotografering forsøger jeg at holde lukkerhastigheder på 1/1000 sekund og hurtigere:

1. Hvilke indstillinger skal jeg ændre for at skabe en motion blur-effekt? Slå Auto ISO fra, og indstil din ISO til det laveste tal. Hvis lukkerhastigheden er for hurtig, og du stadig ikke kan skabe bevægelsesblus, skal du øge blænden til et højere tal, indtil lukkerhastigheden falder til et lavt tal under 1/100-1/50 af et sekund.
2. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få korrekt eksponering? Billedet er enten for mørkt eller for lyst. Sørg for, at du ikke optager i manuel tilstand. Indstil kameramåleren til “Evaluative” (Canon) eller “Matrix” (Nikon). Hvis den allerede er indstillet, og du stadig får ukorrekt eksponering, betyder det, at du sandsynligvis tager et billede, hvor der er stor kontrast mellem flere objekter (f.eks. lys himmel og mørke bjerge eller sol i billedet) – det, du forsøger at tage et billede af, forvirrer måleren i kameraet. Hvis du stadig skal tage et billede, skal du indstille din kameramåler til “Spot” og forsøge at rette fokuspunktet mod et område, der hverken er for lyst eller for mørkt. På den måde får du den “søde midte”.
3. Hvordan kan jeg isolere mit motiv fra baggrunden og få baggrunden (bokeh) til at se blød og glat ud? Stå tættere på dit motiv, og brug den mindste blænde på dit objektiv. Nogle objektiver kan gengive baggrunden meget bedre og mere blødt end andre. Hvis du ikke kan lide bokeh på dit objektiv, kan du overveje at anskaffe dig et godt portrætobjektiv som f.eks. Nikon 50mm f/1.4 eller Nikon 85mm f/1.4, som anses for at være et af de bedste objektiver, når det gælder bokeh.
4. Hvordan kan jeg mindske mængden af støj/kornet i mine billeder? Slå “Auto ISO” fra, og indstil din ISO til kameraets basis-ISO-værdi (ISO 100 på Canon og ISO 200 på Nikon).