Hvad er en udbudskurve?
Udbudskurven er en grafisk fremstilling af sammenhængen mellem omkostningerne ved en vare eller tjenesteydelse og den leverede mængde i en given periode. I en typisk illustration vises prisen på den venstre lodrette akse, mens den leverede mængde vises på den vandrette akse.
Key Takeaways
- På de fleste udbudskurver stiger mængden af leverancer, efterhånden som prisen på en vare stiger.
- Udbudskurver kan ofte vise, om en vare vil opleve en prisstigning eller et prisfald baseret på efterspørgslen og omvendt.
- Udbudskurven er fladere (tættere på vandret) for varer med et mere elastisk udbud og stejlere (tættere på lodret) for varer med et mindre elastisk udbud.
Sådan virker en udbudskurve
Udbudskurven vil bevæge sig opad fra venstre mod højre, hvilket udtrykker loven om udbuddet: I takt med at prisen på en given vare stiger, stiger den udbudte mængde (alt andet lige).
Bemærk, at denne formulering indebærer, at prisen er den uafhængige variabel og mængden den afhængige variabel. I de fleste discipliner vises den uafhængige variabel på den vandrette eller x-akse, men økonomi er en undtagelse fra denne regel.
Hvis en anden faktor end pris eller mængde ændrer sig, skal der tegnes en ny udbudskurve. Lad os f.eks. sige, at nogle nye sojabønneproducenter kommer ind på markedet, rydder skove og øger mængden af jord, der er afsat til sojabønnedyrkning. I dette scenario vil der blive produceret flere sojabønner, selv om prisen forbliver den samme, hvilket betyder, at selve udbudskurven forskydes til højre (S2) i nedenstående graf. Med andre ord vil udbuddet stige.
Teknologien er en af de vigtigste årsager til forskydninger i udbudskurven.
Andre faktorer kan også forskyde udbudskurven, f.eks. en ændring i produktionsprisen. Hvis en tørke får vandpriserne til at stige voldsomt, vil kurven forskydes til venstre (S3). Hvis prisen på et substitut – set fra leverandørens synspunkt – som f.eks. majs stiger, vil landbrugerne gå over til at dyrke majs i stedet, og udbuddet af sojabønner vil falde (S3).
Hvis en ny teknologi, f.eks. et skadedyrsresistent frø, øger udbyttet, vil udbudskurven forskydes til højre (S2). Hvis den fremtidige pris på sojabønner er højere end den nuværende pris, vil udbudskurven midlertidigt forskydes til venstre (S3), da producenterne har et incitament til at vente med at sælge.
Udbudskurve Eksempel
Skal prisen på sojabønner stige, vil landmændene have et incitament til at plante mindre majs og mere soja, og den samlede mængde sojabønner på markedet vil stige.
Den grad, hvormed en stigende pris giver sig udslag i en stigende mængde, kaldes udbudselasticitet eller priselasticitet i udbuddet. Hvis en stigning på 50 % i priserne på sojabønner får antallet af producerede sojabønner til at stige med 50 %, er udbudselasticiteten for sojabønner 1.
Hvis en stigning på 50 % i priserne på sojabønner derimod kun øger den udbudte mængde med 10 %, er udbudselasticiteten 0,2. Udbudskurven er fladere (tættere på vandret) for produkter med et mere elastisk udbud og stejlere (tættere på lodret) for produkter med et mindre elastisk udbud.
Særlige overvejelser
Terminologien omkring udbud kan være forvirrende. “Mængde” eller “den leverede mængde” henviser til mængden af varen eller tjenesteydelsen, f.eks. tons sojabønner, skæpper tomater, ledige hotelværelser eller arbejdstimer. I daglig tale kan dette kaldes “udbuddet”, men i økonomisk teori henviser “udbud” til den kurve, der er vist ovenfor, og som angiver forholdet mellem den leverede mængde og prisen pr. enhed.
Andre faktorer kan også forårsage ændringer i udbudskurven, f.eks. teknologi. Ethvert fremskridt, der øger produktionen og gør den mere effektiv, kan medføre et skift til højre i udbudskurven. På samme måde kan markedsforventninger og antallet af sælgere (eller konkurrence) også påvirke kurven.