Publiceret: De fleste mennesker har hørt om “mononatriumglutamat” (MSG), men spørg dem, hvad det er, og de fleste vil svare “et konserveringsmiddel?” Deri ligger tragedien. For “MSG” er ikke et konserveringsmiddel, men et “excitotoksin”, og excitotoksicitet er præcis som navnet antyder: giftigt.
Hvad er “fri glutamat”?
MSG er et hvidt pulverformigt stof, der er opdaget under forarbejdningen af soja og andre proteinholdige fødevarer. MSG er glutamat, en enkelt aminosyre, der udvindes under fermentering, isolering, hydrolyse og andre forarbejdningsmetoder. Glutamaten i MSG er således “fri” fra de andre aminosyrer, som den tidligere var bundet til. Glutamat i sin naturlige, “bundne” tilstand er ikke blot uskadeligt, men også sundt, præcis som naturen har villet det. Men “frie glutamater”, når de indtages i kosten, er et stykke over, hvad kroppen har brug for, og bliver derfor excitotoksiske.
Hvordan bruges glutamat i kroppen?
Når neuroner laver synapse, er glutamat den neurotransmitter, der giver den “gnist”, der får en neuron til at forbinde sig med en anden neuron. Kroppen producerer alt det “frie glutamat” (ikke bundet til noget), der er nødvendigt for at give brændstof til denne proces. Den mængde, som kroppen har brug for, er langt mindre end den mængde, der indtages i den typiske “vestlige” kost. Overdrevent glutamat får neuroner til at “skyde vildt”, blive beskadiget og endda dø. Under processen trænger høje niveauer af calciumioner ind i cellerne og aktiverer forskellige enzymer, som beskadiger cellens komponenter, membranen og DNA’et.
Hvordan kontrollerer en sund krop overdrevent glutamat?
Kroppen fremstiller enzymet glutamatdehydrogenase, som nedbryder glutamat, hvilket forhindrer en ophobning af overskud i en sund krop. Men glutamatdehydrogenase er blevet fundet mangelfuldt i neurologiske sygdomme på grund af den underliggende skade på mitokondrierne, som er involveret i et sundt glutamatmetabolisme.
Overskydende glutamataktivitet har vist sig at være involveret i næsten alle neurologiske sygdomme, øjensygdomme som makuladegeneration og immunologiske sygdomme. Dette er ikke svært at forstå, da alle disse sygdomme også har skader på mitokondrier i deres kerne.
Så for at “opsummere”: Kroppen laver alt det glutamat, den har brug for; at indtage noget af det i kosten er langt overdrevet og derfor giftigt, og mennesker med neurologiske eller andre skader på kroppen er ude af stand til at behandle selv den mængde, som kroppen laver naturligt. Så hvad betyder alt dette? Det betyder, at vi skal holde op med at indtage frie glutamater i kosten eller lide endnu større celleskader, der fører til forværring af sygdomme.
Nu er her “problemet”. Fødevareproducenterne har fået “grønt lys” til at putte frie glutamater i tonsvis årligt i deres produkter uden at forbrugerne overhovedet får at vide, at det er deri, bare det er skjult i et andet stof. Det svarer til at fortælle en person, der er dødeligt allergisk over for rødt, at han/hun ikke skal bekymre sig, når han/hun spiser orange. Alle ved, at det kræver rød og gul at lave orange. Det er det, fødevareproducenterne gør ved at skjule glutamat i stoffer, som du ikke vil genkende.
Hvorfor gør de det? For glutamats “excitotoksiske” virkning. I det øjeblik frie glutamater berører dine smagsløg, “står de i alarmberedskab”, og den større overflade “smager” maden i højere grad, end det ellers ville være sket.
På denne måde smager ringere fødevarer bedre end det, de faktisk er. Desuden bliver folk faktisk afhængige af fødevarer, der indeholder frie glutamater, deraf den vestlige verdens afhængighed af “fastfood” – fyldt med frie glutamater. At blive afhængig af fødevarer fører naturligvis til et større salg. Men som vi ved, fortsætter de frie glutamater med at “ophidse” andre celler i kroppen – selv til døden.
Navnene på forbindelser, der indeholder frie glutamater, omfatter bl.a.: glutaminsyre, calciumglutamat, magnesiumglutamat, gærekstrakt, alt hydrolyseret eller modificeret (som modificeret majsstivelse), calciumcaseinat, natriumcaseinat, gærføde, gærnæringsstof, autolyseret gær, gelatine, teksturprotein og forarbejdede sojaprodukter, alt, hvor der er tilsat enzymer eller protease, valleproteinisolat, og ofte når produktet indeholder citronsyre (det er den dårlige forarbejdning af citronsyre, der genererer frie glutamater). Pas også på med enhver ingrediens, der blot er anført som “krydderi” eller “naturlig aroma” eller “proteinforstærket”, da Food and Drug Administration tillader fødevareproducenter også at kalde frie glutamater for disse betegnelser.
Få naturlige fødevarer til at indeholde frie glutamater? Sandheden er, at når fødevarer med et hvilket som helst niveau af glutamat tilberedes længe og/eller forarbejdes, frigøres og koncentreres glutamaterne, hvilket så bliver et problem. Tomater er det perfekte eksempel, for når du spiser en frisk tomat, er glutamaten bundet, og du kan kun spise en, måske to. Det er slet ikke noget problem. Men hvor mange tomater kan man spise, hvis de er lavet til en sauce? Svaret er, at du nemt kan drukne din spaghetti i 6-8 tomater, der er blevet kogt ned, glutamaten er blevet frigivet og koncentreret. Pas på migrænepatienter, men også alle, der ønsker at beskytte neuroner eller overvinde en allerede igangværende sygdom. De, der siger, at der er “frie glutamater” i tomaten eller andre naturlige fødevarer, er ikke helt korrekte, for i naturen findes der bare ikke nogen aminosyre, der eksisterer alene!
Hvordan beskytter du dig mod frie glutamater i kosten?
Det er heldigvis netop det, som alle, der ønsker at forebygge eller overvinde sygdomme, alligevel bør gøre!
Et kun rene, friske, hele fødevarer, mange rå og helst økologiske (uden pesticider). Når du laver mad, skal du bruge hele fødevarer (ikke på dåse, pakket eller forarbejdet) og tilberede dem skånsomt og kun bruge ekstra jomfruolivenolie, naturligt salt, peber og krydderurter til at krydre. Hvis du nogensinde spiser noget, der er pakket eller tilberedt af andre, skal du læse ingredienslisten og sikre dig, at der ikke er tilsat frie glutamater.
Når du spiser stærkt forarbejdede fødevarer, er frie glutamater enten dannet under forarbejdningen eller tilsat inden for en af de mange skjulte kilder, som producenterne sniger ind på dig. Hvis du spiser ude, kræver det en stor motivation og udholdenhed at undgå frie glutamater, da næsten hver eneste ting, der er krydret af andre, indeholder frie glutamater. Det er en af grundene til, at mad “ude” synes at smage så meget bedre end “hjemmelavet”. Det er dog også en af grundene til, at folk, der ikke er helt sunde, ofte ikke har det så godt efter at have spist ude.
Bon appétit!
