Dette kapitel er relateret til målene i afsnit F10(ii) fra CICM Primary Syllabus 2017, som forventer, at eksaminanden kan “forklare de fysiologiske virkninger af hyperoxi”. Kollegiet har spurgt om dette på en meget omvendt måde (spørgsmål 1 fra den første opgave i 2011), som faktisk handlede mere om iltlagre og præoxygenering. Selv om kapitlet om iltfarmakologi dækker dette materiale i en vis grad, syntes en hel separat side dedikeret til dette emne at være passende, fordi det har sit eget punkt i pensum (som deles med hypoxi, hypokapni og hyperkapni), og også fordi kapitlet om iltfarmakologi har form af en uoverskuelig skældsord, og for en eksamensbesvarelse er det nødvendigt at have en form for organiseret sammenfatning af hyperoxi.

Med hensyn til den førnævnte organisering er det svært at strukturere oplysninger på denne måde, fordi virkningerne af stigende iltpåvirkning ofte er dosisafhængige og specifikke i de enkelte organer. Derfor er det bedste man kan gøre at organisere diskussionen efter organsystemer og derefter efter iltkoncentration. Sidstnævnte kan opdeles i normobarisk og hyperbarisk, hvilket synes at være en nyttig sondring: nogle dårlige virkninger af ilt kan ses, når FiO2 øges til 100 % ved normalt atmosfærisk tryk, mens andre kun kan ses hos patienter, der udsættes for supranormale tryk. I hvert fald kan der kort sagt udarbejdes en tabel, der på en pæn måde kategoriserer disse spørgsmål, hvilket tilfredsstiller forfatterens unaturlige lyst til tabeller: