BeginningEdit
Google har sin oprindelse i “BackRub”, et forskningsprojekt, der blev påbegyndt i 1996 af Larry Page og Sergey Brin, da de begge var ph.d.-studerende på Stanford University i Stanford, Californien. Projektet involverede oprindeligt en uofficiel “tredje grundlægger”, Scott Hassan, den ledende programmør, der skrev en stor del af koden til den oprindelige søgemaskine Google, men han forlod projektet, inden Google officielt blev grundlagt som virksomhed; Hassan fortsatte sin karriere inden for robotteknologi og grundlagde virksomheden Willow Garage i 2006.
I jagten på et afhandlingstema havde Page bl.a. overvejet at udforske World Wide Webs matematiske egenskaber og forstå dets linkstruktur som en enorm graf. Hans vejleder, Terry Winograd, opfordrede ham til at vælge denne idé (hvilket Page senere mindede om som “det bedste råd, jeg nogensinde har fået”), og Page fokuserede på problemet med at finde ud af, hvilke websider der linker til en given side, ud fra den betragtning, at antallet og arten af sådanne backlinks var værdifulde oplysninger om den pågældende side (med citaternes rolle i akademiske udgivelser i tankerne). Page fortalte sine ideer til Hassan, som begyndte at skrive koden til at gennemføre Pages ideer.
Forskningsprojektet fik tilnavnet “BackRub”, og det blev snart suppleret af Brin, som blev støttet af et National Science Foundation Graduate Fellowship. De to havde mødt hinanden første gang i sommeren 1995, da Page var en del af en gruppe af potentielle nye studerende, som Brin frivilligt havde tilbudt at give en rundvisning på campus og i det nærliggende San Francisco. Både Brin og Page arbejdede på Stanford Digital Library Project (SDLP). SDLP’s mål var “at udvikle de nødvendige teknologier til et enkelt, integreret og universelt digitalt bibliotek”, og det blev finansieret af bl.a. National Science Foundation.
Pages webcrawler begyndte at udforske internettet i marts 1996, med Pages egen Stanford-hjemmeside som eneste udgangspunkt. For at konvertere de data om backlinks, der indsamles for en given webside, til et mål for vigtighed udviklede Brin og Page Page PageRank-algoritmen. Under analysen af BackRub’s output, som for en given URL bestod af en liste over backlinks rangeret efter vigtighed, indså parret, at en søgemaskine baseret på PageRank ville give bedre resultater end de eksisterende teknikker (de eksisterende søgemaskiner på det tidspunkt rangerede i det væsentlige resultaterne efter, hvor mange gange søgeordet optrådte på en side).
I den overbevisning, at de sider, der havde flest links til dem fra andre meget relevante websider, måtte være de mest relevante sider i forbindelse med søgningen, afprøvede Page og Brin deres tese som en del af deres undersøgelser og lagde grunden til deres søgemaskine. Den første version af Google blev frigivet i august 1996 på Stanford-webstedet. Den brugte næsten halvdelen af hele Stanfords netværksbåndbredde.
Nogle grove statistikker (fra 29. august 1996)
Total indekserbare HTML-urls: 75,2306 millioner
Total downloadet indhold: 207,022 gigabyte
BackRub er skrevet i Java og Python og kører på flere Sun Ultras og Intel Pentiums, der kører Linux. Den primære database opbevares på en Sun Ultra II med 28 GB disk. Scott Hassan og Alan Steremberg har ydet en stor mængde meget talentfuld hjælp til implementeringen. Sergey Brin har også været meget involveret og fortjener stor tak.
– Larry Page
Scott Hassan og Alan Steremberg blev af Page og Brin nævnt som værende afgørende for udviklingen af Google. Rajeev Motwani og Terry Winograd var senere sammen med Page og Brin medforfattere til den første artikel om projektet, som beskrev PageRank og den første prototype af Googles søgemaskine, og som blev offentliggjort i 1998. Héctor García-Molina og Jeff Ullman blev også nævnt som bidragydere til projektet.
PageRank var påvirket af en lignende side-ranking- og site-scoring-algoritme, der tidligere var blevet anvendt til RankDex, udviklet af Robin Li i 1996. Larry Page’s patent for PageRank, der blev indgivet i 1998, indeholder en henvisning til Li’s tidligere patent. Li skabte senere den kinesiske søgemaskine Baidu i 2000.
Slutning af 1990’erneRediger
Originalt brugte søgemaskinen Stanfords websted med domænerne google.stanford.edu og z.stanford.edu. Domænet google.com blev registreret den 15. september 1997. De stiftede formelt deres firma, Google, den 4. september 1998 i deres veninde Susan Wojcickis garage i Menlo Park i Californien. Wojcicki blev med tiden leder i Google og er nu administrerende direktør i YouTube.
Både Brin og Page havde været imod brugen af reklame-pop-ups i en søgemaskine eller en model med “reklamefinansierede søgemaskiner”, og de skrev i 1998 en forskningsartikel om emnet, mens de stadig var studerende. De ændrede tidligt deres mening og tillod simple tekstannoncer.
I slutningen af 1998 havde Google et indeks på ca. 60 millioner sider. Hjemmesiden var stadig mærket “BETA”, men allerede i en artikel i Salon.com blev det hævdet, at Googles søgeresultater var bedre end hos konkurrenter som Hotbot eller Excite.com, og den blev rost for at være mere teknologisk innovativ end de overbelastede portalsider (som Yahoo! Excite.com, Lycos, Netscape’s Netcenter, AOL.com, Go.com og MSN.com), som på daværende tidspunkt, under den voksende dot-com-boble, blev betragtet som “fremtidens web”, især af investorerne på aktiemarkedet.
I begyndelsen af 1999 besluttede Brin og Page, at de ønskede at sælge Google til Excite. De gik til Excites administrerende direktør George Bell og tilbød at sælge det til ham for 1 million dollars. Han afviste tilbuddet. Vinod Khosla, en af Excites venturekapitalister, talte duoen ned til 750.000 dollars, men Bell afviste stadig tilbuddet.
I marts 1999 flyttede virksomheden ind i kontorer på 165 University Avenue i Palo Alto, der er hjemsted for flere andre kendte nystartede teknologivirksomheder i Silicon Valley. Efter hurtigt at være vokset ud af to andre lokaler lejede virksomheden et kompleks af bygninger i Mountain View på 1600 Amphitheatre Parkway fra Silicon Graphics (SGI) i 2003. Virksomheden har boet på dette sted lige siden, og komplekset er siden blevet kendt som Googleplex (et ordspil på ordet googolplex, et tal, der er lig med 1 efterfulgt af et googol af nuller). I 2006 købte Google ejendommen af SGI for 319 millioner USD.
2000sRediger
Google-søgemaskinen tiltrak sig en trofast fanskare blandt det voksende antal internetbrugere, som kunne lide dens enkle design. I 2000 begyndte Google at sælge reklamer i forbindelse med søgeord. Annoncerne var tekstbaserede for at bevare et overskueligt sidedesign og for at maksimere sidens indlæsningshastighed. Nøgleord blev solgt på grundlag af en kombination af budpris og klik på annoncer, hvor buddene startede ved 0,05 USD pr. klik. Denne model for salg af søgeordsannoncer blev først udviklet af Goto.com, et Idealab-spin-off, der blev oprettet af Bill Gross. Da selskabet skiftede navn til Overture Services, sagsøgte det Google på grund af påståede krænkelser af selskabets patenter på pay-per-click og budgivning. Overture Services blev senere opkøbt af Yahoo! og omdøbt til Yahoo! Search Marketing. Sagen blev derefter forliget uden for retten; Google indvilligede i at udstede aktier til Yahoo! til gengæld for en tidsubegrænset licens. Mens mange af dets dot-com-konkurrenter mislykkedes på den nye internetmarkedsplads, steg Google stille og roligt i anseelse, samtidig med at det genererede indtægter.
Googles erklærede adfærdskodeks er “Don’t be evil”, en sætning, som de gik så vidt som til at medtage i deres prospekt (også kaldet “S-1”) for deres børsintroduktion i 2004, hvor de bemærkede, at “Vi tror stærkt på, at vi på lang sigt vil være bedre tjent – som aktionærer og på alle andre måder – med et selskab, der gør gode ting for verden, selv om vi giver afkald på nogle kortsigtede gevinster.”
I februar 2003 overtog Google Pyra Labs, der ejer webstedet Blogger. Opkøbet sikrede virksomhedens konkurrencemæssige mulighed for at bruge oplysninger fra blogindlæg til at forbedre hastigheden og relevansen af artikler i et supplementsprodukt til søgemaskinen Google News.
I februar 2004 opgav Yahoo! sit partnerskab med Google og tilbød sin egen uafhængige søgemaskine. Dette kostede Google nogle markedsandele, men Yahoo!’s skridt fremhævede dog Googles egen særprægethed. Verbet “to google” er kommet ind på en række sprog (først som et slangverbum og nu som et standardord) og betyder “at foretage en søgning på nettet” (et muligt tegn på, at “Google” er blevet et generisk varemærke).
Efter børsintroduktionen steg Googles børskapitalisering kraftigt, og aktiekursen blev mere end firedoblet. Den 19. august 2004 var antallet af udestående aktier 172,85 millioner, mens “free float” var 19,60 millioner (hvilket gør, at 89 % af aktierne ejes af insidere). Google har en aktiestruktur med to klasser af aktier, hvor hver B-aktie har ti stemmer, mens hver A-aktie har én stemme. Page sagde i prospektet, at Google har “en toklassestruktur, der er forudindtaget i retning af stabilitet og uafhængighed, og som kræver, at investorerne satser på holdet, især Sergey og mig.”
I juni 2005 blev Google vurderet til næsten 52 mia. dollars, hvilket gjorde det til en af verdens største medievirksomheder målt på børsværdi.
Den 18. august 2005 (et år efter den første børsnotering) meddelte Google, at det ville sælge 14.159.265 (en anden matematisk reference som π ≈ 3,14159265) flere aktier for at skaffe penge. Dette skridt ville fordoble Googles kontantbeholdning til 7 mia. dollars. Google sagde, at det ville bruge pengene til “opkøb af komplementære virksomheder, teknologier eller andre aktiver”.
Med Googles øgede størrelse kom der mere konkurrence fra store mainstream teknologivirksomheder. Et eksempel herpå er rivaliseringen mellem Microsoft og Google. Microsoft havde promoveret sin søgemaskine Bing for at imødegå Googles konkurrencemæssige position. Desuden tilbyder de to virksomheder i stigende grad overlappende tjenester, f.eks. webmail (Gmail vs. Hotmail), søgning (både online og lokal søgning på skrivebordet) og andre applikationer (f.eks. konkurrerer Microsofts Windows Live Local med Google Earth). Ud over en erstatning for Internet Explorer har Google designet sit eget Linux-baserede styresystem kaldet Chrome OS for at konkurrere direkte med Microsoft Windows. Der var også rygter om en Google-webbrowser, som blev næret meget af det faktum, at Google var indehaver af domænenavnet “gbrowser.com”. Disse blev senere bevist, da Google udgav Google Chrome. Denne virksomhedsfejde kogte over i retten, da Kai-Fu Lee, en tidligere vicepræsident i Microsoft, sagde op hos Microsoft for at arbejde for Google. Microsoft lagde sag an for at stoppe hans flytning med henvisning til Lees konkurrenceklausul (han havde adgang til mange følsomme oplysninger om Microsofts planer i Kina). Google og Microsoft indgik et forlig uden for retten den 22. december 2005, hvis vilkår er fortrolige.
Kliksvindel blev også et voksende problem for Googles forretningsstrategi. Googles finansdirektør George Reyes sagde på en investorkonference i december 2004, at “der skal gøres noget ved dette meget, meget hurtigt, for jeg tror, at det potentielt set truer vores forretningsmodel.”
Selv om virksomhedens primære marked er inden for webindhold, har Google eksperimenteret med andre markeder, f.eks. radio og trykte publikationer. Den 17. januar 2006 meddelte Google, at det havde købt radioreklamevirksomheden dMarc, som leverer et automatiseret system, der gør det muligt for virksomheder at annoncere i radioen. Google begyndte også at eksperimentere med at sælge reklamer fra sine annoncører i offline aviser og magasiner med udvalgte reklamer i Chicago Sun-Times.
I forbindelse med Googles telefonkonference i tredje kvartal af 2005 sagde Eric Schmidt: “Vi gør ikke det samme som alle andre gør. Så hvis man forsøger at forudsige vores produktstrategi ved blot at sige, at Google vil gøre det samme som de andre, er det næsten altid det forkerte svar. Vi ser på markederne, som de eksisterer, og vi antager, at de er ret godt betjent af de eksisterende aktører. Vi forsøger at se nye problemer og nye markeder ved hjælp af den teknologi, som andre bruger, og vi bygger den.”
Efter måneders spekulationer blev Google optaget i Standard & Poor’s 500-indekset (S&P 500) den 31. marts 2006. Google erstattede Burlington Resources, en stor olieproducent med hovedsæde i Houston, som var blevet overtaget af ConocoPhillips. Dagen efter annonceringen steg Googles aktiekurs med 7 %.
I 2008 lancerede Google Knol, deres egen pendant til Wikipedia, som mislykkedes fire år senere.
Og selv om Google allerede ved sin børsnotering i 2004 fik langt størstedelen af sine indtægter fra reklamer, brugte Google ikke nogen HTTP-cookiebaseret webtracking før under finanskrisen i 2007-2008 på Google. Allerede i 2006 stod Googles annonceindtægter over for tegn på nedgang, da “et stigende antal annoncører nægtede at købe displayannoncer fra Google”. Finanskrisen pressede Google ind i et ansættelsesstop og potentielt til kanten af konkurs, hvis annonceindtægterne ville blive ved med at falde. Med en markedsværdi på mere end 100 mia. dollar ville det få alvorlige konsekvenser for et aktiemarked, der allerede var hårdt ramt af krisen, hvis Google gik konkurs (se USA’s bear market 2007-2009).
I 2007 blev Google enige om at købe DoubleClick for 3,1 mia. dollar, hvilket markerede starten på brugen af cookie-baseret sporing. Selv med købet endte Google kun med en omsætning på 3 % i andet kvartal af 2009, i dybden af recessionen.
Google adskilte i første omgang som standard de browsingvaner, der indsamles fra AD-tracking, fra de data, der indsamles af selskabets andre tjenester. Google fjernede dette sidste lag af beskyttelse i 2016 og gjorde sin sporing personligt identificerbar.
2010’erneRediger
I 2011 lancerede virksomheden Google+, dens fjerde forsøg på sociale netværk efter Google Buzz (lanceret i 2010, pensioneret i 2011), Google Friend Connect (lanceret i 2008, pensioneret den 1. marts 2012) og Orkut (lanceret i 2004, pensioneret i september 2014)
I november 2014 drev Google over 70 kontorer i mere end 41 lande.
I 2015 omorganiserede Google sine interesser som et holdingselskab, Alphabet Inc, med Google som det førende datterselskab. Google fortsatte med at fungere som paraply for Alphabet’s internetinteresser. Den 1. september 2017 meddelte Google Inc. sine planer om omstrukturering som et selskab med begrænset ansvar, Google LLC, som et 100 % ejet datterselskab af XXVI Holdings, Inc. som er dannet som et datterselskab af Alphabet Inc. med henblik på at besidde egenkapitalen i dets andre datterselskaber, herunder Google LLC og andre væddemål.
Den 25. oktober 2018 offentliggjorde New York Times afsløringen “How Google Protected Andy Rubin, the ‘Father of Android'”. Virksomheden meddelte efterfølgende, at “48 medarbejdere er blevet fyret i løbet af de sidste to år” på grund af seksuel ukorrekt adfærd. Den 1. november 2018 afholdt Googles medarbejdere en global arbejdsnedlæggelse for at protestere mod virksomhedens håndtering af klager over seksuel chikane, herunder den gyldne faldskærm for den tidligere direktør Andy Rubin; mere end 20.000 medarbejdere og entreprenører deltog. CEO Sundar Pichai blev rapporteret til at støtte protesterne.