Visdomsord bliver sagt af børn mindst lige så ofte som af videnskabsmænd. Navnet “googol” blev opfundet af et barn (Dr. Kasners niårige nevø), som blev bedt om at finde på et navn til et meget stort tal, nemlig 1 med hundrede nuller efter sig. Han var meget sikker på, at dette tal ikke var uendeligt, og derfor var han lige så sikker på, at det skulle have et navn. Samtidig med at han foreslog “googol”, gav han et navn til et endnu større tal, nemlig “Googolplex”. Et googolplex er meget større end et googol, men er stadig endeligt, hvilket opfinderen af navnet var hurtig til at påpege. Det blev først foreslået, at et googolplex skulle være 1, efterfulgt af at skrive nuller, indtil man blev træt. Dette er en beskrivelse af, hvad der ville ske, hvis man rent faktisk forsøgte at skrive et googolplex, men forskellige mennesker bliver trætte på forskellige tidspunkter, og det ville aldrig kunne lade sig gøre at gøre Carnera til en bedre matematiker end Dr. Einstein, blot fordi han havde mere udholdenhed. Googolplex er altså et specifikt endeligt tal, med så mange nuller efter 1’eren, at antallet af nuller er et googol. Et googolplex er meget større end et googol, endda meget større end et googol gange et googol. Et googol gange et googol ville være 1 med 200 nuller, hvorimod et googolplex er 1 med et googol af nuller. Du får en idé om størrelsen af dette meget store, men begrænsede tal ved at tænke på, at der ikke ville være plads nok til at skrive det, hvis du gik til den fjerneste stjerne og tog rundt til alle tågerne og skrev nuller på hver en centimeter af vejen.

Matematik og fantasi