Glasnost, der oftest oversættes til engelsk med “åbenhed”, var et nøglebegreb i Mikhail Gorbatjovs administration som generalsekretær for Sovjetunionens Kommunistiske Parti. Dette tilpassede redskab til den leninistiske mediekontrol blev ikke blot en del af perestrojka, Gorbatjovs plan om at forynge den sovjetiske ideologi i 1980’erne, men også et selvstændigt koncept, der omdefinerede, hvordan Sovjetunionens medier blev brugt som et ledelsesinstrument.I Gorbatjovs Glasnost: The Soviet Media in the First Phase of Perestroika” følger forfatteren Joseph Gibbs udviklingen af glasnost som både koncept og politik, fra den leninistiske idé om “kritik og selvkritik” til Gorbatjovs forsøg på at modernisere og omfortolke denne doktrin, så den passede til hans egne politiske mål og forhåbninger.Ved hjælp af analyser fra primære kilder og interviews undersøger Gibbs, hvordan glasnost ændrede sig i definition og anvendelse mellem 1985 og 1988. Gorbatjovs Glasnost viser, hvordan den officielle reportage faldt sammen med Gorbatjovs politiske dagsorden, og hvordan han i sin egenskab af generalsekretær udvidede mediernes frihedsrettigheder med henblik på at bruge pressen mod sine fjender. Efterfølgende kapitler beskriver i detaljer, hvordan medierne med hvert skridt til at udvide glasnosts magt for at opfylde Gorbatjovs politiske behov samtidig blev styrket, og oppositionen fandt en mulighed for at blive hørt, hvilket uigenkaldeligt ændrede det sovjetiske samfund og politik. “Gorbatjovs Glasnost” giver en klar, vestlig fortolkning af det, der måske var Sovjetunionens mest indflydelsesrige og kontroversielle reform. Alle, der er interesserede i de begivenheder, der førte til kommunismens fald og Sovjetunionens opløsning, og alle, der interesserer sig for massemediernes indvirkning på politik og kultur, vil finde bogen spændende og solidt researchet.