Gorilla, (slægt Gorilla), slægt af primater, der indeholder den største af menneskeaberne. Gorillaen er en af de nærmeste levende slægtninge til mennesket. Kun chimpansen og bonoboerne er tættere på. Gorillaer lever kun i tropiske skove i det ækvatoriale Afrika. De fleste myndigheder anerkender to arter og fire underarter. Den vestlige gorilla (Gorilla gorilla) består af to underarter: den vestlige lavlandsgorilla (G. gorilla gorilla), som lever i lavlandsregnskovene fra Cameroun til Congofloden, og Cross River-gorillaen (G. gorilla diehli), som lever i et lille skovområde langs Cross River, der adskiller Nigeria fra Cameroun. Den østlige gorilla (G. beringei) består også af to underarter: den østlige lavlands- eller Grauer’s gorilla (G. beringei graueri), som lever i lavlandsregnskovene i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (Kinshasa), og bjerggorillaen (G. beringei graueri), som lever i lavlandsregnskovene i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (Kinshasa), og bjerggorillaen (G. beringei beringei), som findes i bjergregnskovene og bambusskovene i højlandsterrænet nord og øst for Kivu-søen, nær grænserne til Uganda, Rwanda og Congo (Kinshasa).

Britannica Quiz

27 Sandt eller falsk-spørgsmål fra Britannicas sværeste naturvidenskabsquizzer

Hvor meget ved du om Mars? Hvad med energi? Tror du, det vil være nemmere, hvis du kun skal vælge sandt eller falsk? Find ud af, hvad du ved om videnskab med denne udfordrende quiz.

Gorillaen er robust og kraftig med et ekstremt tykt, stærkt bryst og en fremspringende mave. Både hud og hår er sort. Ansigtet har store næsebor, små ører og markante øjenbrynsrygge. Voksne har lange, muskuløse arme, der er 15-20 procent længere end de kraftige ben. Hanner er ca. dobbelt så tunge som hunner og kan nå en højde på ca. 1,7 meter og en vægt (i naturen) på 135-220 kg (300-485 pund). Gorillaer af begge køn i fangenskab kan blive ret fede og dermed blive meget tungere. En vild voksen hun er typisk omkring 1,5 meter høj og vejer omkring 70-90 kg. Gorillaer mangler hår i ansigtet, på hænder og fødder, og brystet hos gamle hanner er nøgent. Håret hos G. beringei beringei er længere end hos de tre andre underarter. Voksne hanner har en fremtrædende kam på toppen af kraniet og en “sadel” af grå eller sølvfarvede hår på den nederste del af ryggen – deraf betegnelsen sølvryg, som almindeligvis bruges om voksne hanner. Denne sadel er meget mere iøjnefaldende hos østlige gorillaer (G. beringei), som er kulsorte, end hos vestlige gorillaer (G. gorilla), som er mere af en dyb gråbrun farve.

Gorillaer lever i stabile familiegrupper, der tæller fra 6 til 30 personer. Grupperne ledes af en eller to (lejlighedsvis flere) sølvryggehanner, der er beslægtede med hinanden, som regel en far og en eller flere af hans sønner. Af og til er det brødre, der leder en gruppe. De øvrige medlemmer er hunner, spædbørn, unge dyr og unge voksne hanner (sortryggede hanner). Voksne hunner slutter sig til gruppen udefra, og ungerne er afkom af sølvrygge.

Gorillaen er aktiv om dagen (døgnaktiv) og primært terrestrisk, idet den normalt går rundt på alle fire lemmer med en del af sin vægt støttet på knoerne på hænderne. Denne måde at bevæge sig på, kaldet knokkelgang, deles med chimpanserne. Lejlighedsvis står gorillaer oprejst, hovedsagelig når de viser sig frem. Hunner og unger klatrer mere end hanner, hovedsagelig fordi meget vegetation ikke kan bære hannernes vægt.

Deres kost er vegetarisk; østlige gorillaer spiser bl.a. blade, stilke og skud, men vestlige gorillaer spiser meget mere frugt. Gorillaer bryder sig generelt ikke om vand, men i nogle områder, f.eks. i Sangha-Ndoki-regionen på grænsen til Cameroun, Republikken Congo (Brazzaville) og Den Centralafrikanske Republik, vade de midtdybt ned i sumpede lysninger for at spise vandplanter. Gorillaerne bruger en stor del af deres tid på at søge føde og hvile, idet gruppen bevæger sig nogle få hundrede meter mellem flere daglige fødesøgningspasninger. Hver gruppe vandrer gennem et hjemområde på ca. 2-40 km2 (0,77-16 km2), selv om flere forskellige grupper kan dele den samme del af skoven. I skumringen bygger hver gorilla sin egen grove sove rede ved at bøje grene og løvværk. En ny rede bygges hver nat enten på jorden eller i træerne.

Gorillaen er meget større end sin nærmeste slægtning, chimpansen, og har et mindre ustyrligt temperament. Selv om det er et relativt stille dyr, omfatter repertoiret af gorillakald gryntende grynt, hujende lyde, et frygtindgydende alarmbjæl og brølet, som gives af aggressive hanner. Der er blevet skrevet meget om gorillaens vildskab, men undersøgelser viser, at den er uaggressiv og endog genert, medmindre den forstyrres unødigt. Ubudne gæster kan blive mødt af gruppens førende sølvryg, som kan udvise aggressivitet i et forsøg på at beskytte de personer, han er afhængig af. Sådanne udfoldelser omfatter almindeligvis brystslag, vokalisering eller korte stormløb mod den ubudne gæst, som i de fleste tilfælde efterfølges af en diskret tilbagetrækning. Brystslag udføres af både hanner og hunner, men det er meget højere hos hannerne, fordi luftsække i struben og brystet gør lyden mere resonant. Brystslag er ofte en del af et ritual, der også kan omfatte sideløbende løb, riven i vegetation og slag på jorden. Ud over at skræmme udefrakommende (gorillaer eller mennesker) fungerer disse udfoldelser også som kommunikation mellem grupper og bruges ofte til at opretholde dominanshierarkiet i gruppen.

Kognitivt set mangler gorillaer den nysgerrighed og tilpasningsevne, som chimpanser har, men gorillaer er roligere og mere udholdende. Gorillaer i fangenskab har vist en evne til problemløsning og har udvist en vis grad af indsigt samt hukommelse og foregribelse af erfaringer. De synes at være lige så dygtige som chimpanser til at lære tegnsprog fra mennesker. Nogle gorillaer kan genkende deres billede i et spejl og kan således siges at have en begrænset selvbevidsthed. Dette træk er fælles med chimpanser og orangutanger. Kun få andre ikke-menneskelige dyr besidder denne evne.

Vilde hungorillaer føder ca. en gang hvert fjerde år; der er ingen fast ynglesæson. Drægtighedsperioden er ca. otte og en halv måned, og fødslerne er normalt enkeltfødte, men tvillinger forekommer sjældent. En nyfødt gorilla vejer kun ca. 2 kg og er fuldstændig hjælpeløs i de første tre måneder af sit liv, hvor den bæres i sin mors arme. Den unge gorilla sover i moderens rede om natten og rider på hendes ryg om dagen. Gorillahunnerne begynder at blive kønsmodne i en alder af ca. 10 år, hvorefter de overgår til en anden gruppe eller til en enlig sølvryg. Hannerne bliver kønsmodne i en alder af ca. 9 år, men de formerer sig ikke, før de bliver mere fysisk modne sølvrygge i en alder af ca. 12-15 år. De fleste han-gorillaer forlader den gruppe, de blev født i, og forsøger at samle hunner for at danne deres egen familiegruppe. Dette kan indebære en vis aggression, da en ung han kan invadere en etableret gruppe og forsøge at “kidnappe” hunnerne og undertiden dræbe spædbørn i processen. Af og til bliver en han i sin fødegruppe og bliver dens anden sølvryg, der yngler med nogle af hunnerne og i sidste ende overtager ledelsen af gruppen, når faderen bliver ældre eller dør. Den forventede levealder for vilde gorillaer er ca. 35 år, selv om gorillaer i fangenskab har levet op i 40’erne.

Gorillaen er blevet stadig mere sjælden i hele dens udbredelsesområde, da den har lidt under menneskets ødelæggelse af dens skovhabitat og under storvildtjagt og overdreven indsamling i zoologiske haver og forskningsinstitutioner. En nyere trussel er jagt i forbindelse med handel med bushmeat, især for at brødføde skovningsmandskab. Med hensyn til østlige gorillaer har Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen (IUCN) opført både den østlige lavlandsgorilla (G. beringei graueri) og bjerggorillaen (G. beringei beringei) som kritisk truede underarter. Den voksne bestand af bjerggorillaen er på ca. 680. Årsagerne til, at denne underart næsten er uddød, er bl.a. fortsat tab af levesteder som følge af menneskelige aktiviteter: landbrug, græsning, skovhugst og for nylig ødelæggelse af levesteder på grund af flygtninge. Samtidig har økoturisme, der omfatter besøg af rejsende for at se gorillaer i deres naturlige levested, bidraget til bevarelsen af bjerggorillaen.

Overslagene over populationen af den vestlige lavlandsgorilla, som IUCN engang klassificerede som kritisk truet, blev fordoblet i 2008 med opdagelsen af en tidligere ukendt population. Denne population, der tæller mere end 100.000, lever i sumpene i Lac Télé Community Reserve i Republikken Congo.