Grizzlybjørnen – en misforstået skabning
Grizzlybjørnen er en type brun bjørn, som engang var udbredt i det vestlige og nordvestlige USA. Dyret er også kendt som den nordamerikanske brune bjørn. Navnet “grizzly” kommer fra de lyse spidser på bjørnens pels, som giver den et grizzlet eller sølvfarvet udseende.
Fakta om grizzlybjørnen
– Omkring 1.500 grizzlybjørne lever i de nedre 48 stater.
– Grizzlybjørnen er en truet art i USA.
– Den californiske grizzlybjørn er uddød.
– Grizzly-polarbjørnehybriden er en krydsning mellem en isbjørn og en grizzlybjørn.
Grizzlybjørnen er en underart af den brune bjørn, der er kendt som Ursus arctos. Ursus arctos horribilis er det videnskabelige navn for disse bjørne. Ursus er latin og betyder bjørn, og Arctos kommer af Arktos, som er græsk for ordet bjørn. Horriblilis er et latinsk udtryk, der betyder forfærdelig.
Grizzlybjørn Udseende & Adfærd
Grizzlybjørne er dyr, der kan være meget lysebrune eller mørkebrune. Grizzlybjørne har store hoveder, skålformede ansigter, korte runde ører og korte haler. De kraftige bjørne har en stor muskuløs pukkel på den øverste del af ryggen, som giver dem styrke til at grave. Kløerne på grizzlyens forpoter er buede, store og kraftige, hvilket hjælper bjørnen med at grave i jorden efter føde. Grizzlyens kløer er også praktiske til at vende stenene for at finde insekter. Det er ikke usædvanligt for en mandlig grizzlybjørn at blive to meter høj, hvilket er højere end enhver basketballspiller. Hannen kan veje op til 900 pund. Hunnerne er mindre og vejer 300-400 pund. Grizzlyer, der lever, hvor der er rigeligt med føde, har en tendens til at veje mere. Bjørnene tilbringer det meste af deres tid alene, hvor de strejfer rundt i deres levested og søger efter føde.
Og selv om grizzlyen er en enspænder, er det ikke usædvanligt at se flere grizzlyer, der æder fisk i nærheden af floder, hvor der er rigeligt med laks. Grizzlybjørne er dyr, der går i dvale eller er inaktive i de kolde måneder. De oplagrer nok fedt i løbet af sommeren til at opretholde dem i dvaleperioden. Grizzlybjørne graver en hule eller finder en hule til at overvintre i. Når en grizzlybjørn går i vinterdvale, hviler den der i ca. fem måneder. I den periode spiser, drikker, tisser og affører bjørnen hverken mad, vand eller afføring. Tidligt om foråret kommer grizzlyerne ud af dvalen.
Dyrenes levested
Grizzlyer har brug for store områder af levesteder til at strejfe og jage. Hunnerne har brug for op til 300 kvadratkilometer, og hannerne har brug for op til 500 kvadratkilometer, men grizzlyernes levesteder kan overlappe hinanden. Det vestlige USA var engang et sted, hvor grizzlyerne strejfede frit omkring, så langt sydpå som til Mexico. Men da bosætterne flyttede vestpå, resulterede udviklingen af landdistrikterne i tab af levesteder. Invasionen af mennesker sendte grizzlyerne til højere liggende områder såsom de nordlige Rocky Mountains og andre fjerntliggende områder i det nordvestlige USA. Den californiske grizzlybjørn eller Ursos arctos californicus har været uddød siden begyndelsen af 1900-tallet. Grizzlybjørnen er Californiens statsdyr, og staten viser den stolt på sit statsflag.
Af de resterende 1.500 grizzlybjørne i de nedre 48 stater lever de fleste i det nordvestlige Montana og i eller omkring Yellowstone National Park. Det nordlige Canada og det indre af Alaska har begge et stort antal grizzlybjørne. Selv om grizzlyer betragtes som storvildt, er der på det amerikanske fastland love, der skal beskytte bjørnene mod at blive udryddet. I 1975 satte U.S. Fish and Wildlife Service bjørnene i de nedre 48 stater på listen over truede arter i henhold til Endangered Species Act.
Mennesker truer fortsat grizzlyens levesteder. Bjørne, der lever i nærheden af campingpladser, kan vænne sig til at søge efter mad, der er efterladt på campingpladser og affaldsdepoter. Mennesker, der føler sig truet af bjørnene, dræber dem nogle gange. Ulovlig jagt eller krybskytteri er stadig en trussel mod grizzlybjørnene, selv om de står på listen over truede arter.
Grizzlybjørnens kost
Grizzlybjørne er altædende, hvilket betyder, at de spiser både planter og dyr. Grizzlyer spiser planteføde som bær, græs, rødder, svampe, insekter og dyr som hjorte, elge og mus. Denne bjørn er kendt for sin kærlighed til fisk og lever ofte i nærheden af fjerntliggende floder. Bjørnene er store ædere og kan indtage op til 90 pund mad hver dag, hvilket svarer til at spise mere end 350 store hamburgere! Når der er mangel på mad, kan grizzlyen rode i affald eller forsøge at finde mad på en campingplads.
Grizzlyens jagt- og spisevaner spiller en rolle for at holde økosystemet sundt i de områder, hvor den lever. Når grizzlyer spiser planteædende dyr, er det med til at forhindre, at disse dyr ødelægger plantelivet i de områder, hvor grizzlyer strejfer omkring. Når de graver efter føde, vender eller bearbejder grizzlyerne jorden. Efter at have spist efterlader grizzlyer ufordøjede dyredele og kadavere, der rådner op og fungerer som naturlig gødning til jorden.
Grizzlybjørnens rovdyr & Trusler
Film og tv-serier fremstiller grizzlyer som aggressive over for mennesker. Mennesker er dog den største trussel mod bjørnene. Disse bjørne holder sig for sig selv og undgår mennesker. De flygter fra farlige situationer, men bliver aggressive, når de bliver truet. Hvis dyr eller mennesker forsøger at skade grizzlyer eller deres unger, kan bjørnene hurtigt blive voldelige og vil angribe. Omkring halvdelen af grizzlyungerne lever ikke til voksenalderen på grund af sygdomme og grizzlyrovdyr, der omfatter bjergløver, ulve og voksne grizzlyhanner.
Grizzlybjørns formering, unger og levetid
Grizzlyer formerer sig, når de er kønsmodne, mellem tre og otte år gamle. Bjørnene parrer sig fra maj til juli med juni og juli som de bedste måneder for parring. I parringsperioden tilbringer en han ca. en måned sammen med en hun og forlader den derefter. Hunnen går ind i en hule og går i dvale om vinteren. Efter ca. fem måneder, mellem januar og marts, føder hunnen typisk to unger, kaldet unger, men kan få op til fire unger. Unge grizzlyunger ernærer sig af moderens mælk, som er meget fedtholdig. Ungerne forbliver under deres mors beskyttelse, indtil de er omkring to år gamle. Halvdelen af alle grizzlyunger risikerer at dø, inden de når voksenalderen, på grund af sygdomme og rovdyr. Grizzlybjørne bliver normalt 20-25 år gamle, men nogle kan blive op til 30 år.
Population
Der er anslået 1.500 grizzlybjørne i de nedre 48 stater, hvilket er et fald fra 50.000 i begyndelsen af 1800-tallet. Alaska har omkring 30.000 grizzlyer, og Canada er hjemsted for 26.000. En lys grizzlybjørn kaldet prizzlybjørn lever også i Alaska. Denne grizzly-polarbjørnehybrid er en krydsning mellem en isbjørn og en grizzlybjørn.
Vis alle 55 dyr, der begynder med G