Hvad er en overdosis?

En overdosis betyder, at du får mere af et stof (eller en kombination af stoffer), end din krop kan klare. Der er en række tegn og symptomer, der viser, at en person har fået en overdosis, og disse er forskellige alt efter den type stof, der er brugt. Alle lægemidler kan forårsage en overdosis, herunder receptpligtig medicin, der er ordineret af en læge. Det er vigtigt at kende den rigtige mængde og det rigtige tidspunkt at tage sin medicin på. Det er også vigtigt at vide, hvilke stoffer der ikke bør blandes, og at søge hjælp, hvis du føler, at du ikke har kontrol over dit stofbrug.

Depressive midler og opioider

Et depressivt middel er et stof, der sænker kroppens vitale aktiviteter, herunder vejrtrækning og hjertefrekvens. Depressanter kan også være kendt som beroligende midler. Opioider (f.eks. heroin og farmaceutiske opioider som Endone), benzodiazepiner (f.eks. Xanax eller Valium), barbiturater og alkohol bremser alle centralnervesystemet for at give en beroligende virkning. Disse stoffer ordineres for at lindre smerter, hjælpe dig med at sove eller, i tilfælde af alkohol, bruges til rekreative formål. Når de tages i for store mængder eller i kombination, kan de imidlertid nedsætte normale funktioner såsom vejrtrækning og hjertefrekvens, indtil vejrtrækning og hjerte til sidst stopper, hvilket resulterer i døden.

Download faktabladet om opioider for flere oplysninger.

Download faktabladet om depressive stoffer for flere oplysninger.

Alkohol

Generelt tænker folk ikke automatisk på alkohol, når de tænker på overdosis, men alkohol er et depressivt middel, og det er muligt at få en overdosis af det. Akut alkoholforgiftning, som normalt er et resultat af binge drinking, er et eksempel.

Hvis man drikker en stor mængde alkohol hurtigt, kan alkoholniveauet i blodet (alkoholkoncentrationen i blodet eller BAC) blive faretruende højt. Dette kan forhindre din krop i at fungere korrekt. I ekstreme tilfælde kan alkoholforgiftning stoppe dit åndedræt, stoppe dit hjerte eller få dig til at blive kvalt i dit eget opkast.

Download faktabladet om alkohol for at få flere oplysninger.

Stimulerende stoffer

Det er muligt at overdosere amfetamin som speed og is. Overdosis af amfetamin øger risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde, krampeanfald eller medicininducerede psykotiske episoder.

Download faktabladet om stimulanser for flere oplysninger.

Permanente hjerneskader og overdosis

Alt stofmisbrug kan føre til hjerneskader. Hypoxisk hjerneskade, som skyldes mangel på ilt til hjernen, er en underrapporteret konsekvens af overdosis. Dette kan føre til koma, krampeanfald og død. De langsigtede konsekvenser af hypoxi afhænger af, hvor længe hjernen er uden tilstrækkelig iltforsyning. Jo længere tid en person ikke trækker vejret, jo større skade påføres hjernen.

En hjerneskade kan medføre let til alvorlig svækkelse af:

• Bevægelse, balance og koordination.
• Sanser såsom hørelse eller syn.
• Sproglig og skriftlig kommunikation.
• Tænkning, koncentration og hukommelse.
• I svære tilfælde kan hjerneskader fra overdoser efterlade folk i en vegetativ tilstand.

Tolerance og halveringstid

Hvis nogen bruger et stof regelmæssigt udvikler de en tolerance over for det. Det betyder, at de skal bruge mere af stoffet for at få den samme virkning. Ligesom en person kan udvikle tolerance, kan han/hun også miste den, hvis han/hun ikke har brugt et stof i et stykke tid. Når folk tager deres sædvanlige mængde stoffer efter en pause fra brug, kan det være for meget for deres krop at klare, og det kan føre til en overdosis. Derfor er perioder med afholdenhed fra stofbrug, f.eks. efter løsladelse fra fængsel og efter en periode med afgiftning og/eller rehabilitering, risikofaktorer for overdosering.

“Halveringstid” henviser til den tid, det tager for et stof at falde til halvdelen af styrken i forhold til den oprindelige dosis. Nogle stoffer, som f.eks. nogle benzodiazepiner, har en lang halveringstid. En person, der har taget stoffer, kan stadig have nok i sit system den næste dag til at få en overdosis, hvis vedkommende bruger mere. Halveringstiden for Diazepam (Valium) er ca. 24 timer, så hvis du tog 20 milligram i går, vil du stadig have ca. 10 milligram Diazepam i dit system i dag. Hvis du derefter skulle bruge en opioid som morfin eller heroin, ville du have en øget risiko for overdosis, da du ville bruge opioidet ud over 10 milligram Diazepam.

Førstehjælp ved overdosis af stoffer

En række tegn og symptomer kan opstå, når en person får en overdosis, og alle reagerer forskelligt. Tegn og symptomer afhænger af en række faktorer, herunder hvilket lægemiddel der er indtaget, den indtagne mængde og personens helbredstilstand på det pågældende tidspunkt.

Hvis du ikke kan få en reaktion fra en person, må du ikke antage, at vedkommende sover. Nogle gange kan det tage timer, før en person, der har taget en overdosis, dør.

En overdosis er en medicinsk nødsituation, der kræver øjeblikkelig lægehjælp. Ring altid efter en ambulance, hvis du har mistanke om, at en person har taget en overdosis.

Hvornår skal man ringe efter en ambulance

Folk er ofte tilbageholdende med at ringe efter en ambulance af frygt for politiets indblanding eller af bekymring for omkostningerne ved et udkald. Du bør dog altid tilkalde en ambulance, hvis du har mistanke om, at en person er i fare for at få en overdosis. Mange steder vil politiet kun komme til stede, hvis der er tale om et dødsfald eller andre omstændigheder, der berettiger politiets tilstedeværelse, f.eks. en trussel mod ambulancepersonalet.

Søgning af nødhjælp er ikke kun for, når nogen er bevidstløs. Du bør også søge nødhjælp, når nogen:

• Har et krampeanfald.
• Oplever alvorlig hovedpine.
• Oplever smerter i brystet.
• Oplever åndedrætsbesvær.
• Ekstremt paranoid, ophidset og/eller forvirret.

Det er ikke nødvendigt, at en person har alle disse tegn eller symptomer, for at vedkommende er overdoseret. Hvis de udviser et eller to kan det stadig betyde, at de er i problemer og har brug for nødhjælp.

Ignorér ikke snorken og gurgling.

Snorken og gurgling kan indikere, at en person har problemer med at trække vejret.

Med stofbrug, især stoffer, der bremser kroppens systemer (f.eks. benzodiazepiner, opioider, GHB), kan snorken være tegn på en alvorlig og potentielt livstruende obstruktion af luftvejene.

I forbindelse med stofbrug er snorken ikke noget, der skal ses som “normalt”. Lad ikke nogen “sove rusen ud”, hvis de snorker; dette kan være et tegn på en betydelig og livstruende nødsituation. Du skal forsøge at vække dem med det samme.

Hvis de vågner, vil snorken (luftvejsobstruktion) forsvinde. Hvis de ikke vågner, skal du ringe til alarmcentralen og bede om en ambulance. Følg instruktionerne fra operatøren (du vil sandsynligvis blive bedt om at rulle den snorkende person om på siden og åbne munden for at maksimere luftstrømmen).

Naloxon

Naloxon (også kendt som Narcan®) er det stof, som paramedicinere bruger til at genoplive personer, der har fået en opioidoverdosis. Naloxon kan forårsage abstinenssymptomer og en kraftig trang til at tage mere af det stof, der førte til overdosis. Enhver, der er blevet genoplivet ved hjælp af naloxon, bør forstå de risici, der er forbundet med at tage flere stoffer efterfølgende. Hvis man tager flere stoffer, efter at man har fået naloxon, kan det resultere i en ny overdosis. Det skyldes, at halveringstiden for naloxon (60-90 minutter) er betydeligt kortere end for heroin og morfin. Lægemidler som metadon og opioider med langtidsfrigivelse som f.eks. oxycodon (varemærket OxyContin) frigiver doser af stoffet langsomt over 12 timer eller mere. Så virkningen af naloxon vil aftage længe før disse stoffer har forladt en persons system.