Hvilke giftige ingredienser skal man undgå for at finde ugiftige babytørklæder?

Dette indlæg indeholder affilierede links. Læs venligst min oplysningsside.

Babyservietter er super praktiske. Med babyservietter behøver du ikke at gå igennem at vaske baby, hver gang du skifter hendes ble. Du kunne bruge en vådserviet, men du ville have brug for mange vaskeklude og skulle vaske tøj. Derfor er babyservietter en vigtig ting, som du har brug for hver dag. Babyservietter bruges til at tørre babyens følsomme hud. Er det sikkert? Det giver mening at sikre sig, at babytørklæder ikke er fremstillet af giftige ingredienser. Skal du være på udkig efter giftfri babyservietter? Overraskende nok indeholder mange babytørklæder giftige ingredienser. De indeholder kemikalier, der bruges som duftblandinger, konserveringsmidler eller penetrationsforstærkere. Desuden er nogle giftige ingredienser ikke engang anført på produktet, og de er skjult for forbrugerne. Lad os se på, hvilke giftige ingredienser der skal undgås i babyservietter.

Toksiske ingredienser der skal undgås i babyservietter

Formaldehyd-frigivende kemikalier

Formaldehyd er et giftigt kemikalie, der er kendt for at forårsage kræft, skade centralnervesystemet eller reproduktionssygdomme. Det kan optages i kroppen ved indånding, gennem huden eller ved indtagelse. (læs Medical Management Guidelines For Folmaldehyde.) Det kan anvendes som konserveringsmiddel i visse fødevarer og i produkter som f.eks. medicin eller og kosmetik. Nogle gange indeholder et produkt ikke formaldehyd som en ingrediens, men indeholder kemikalier, der frigiver formaldehyd. Kosmetik, sæbe, babyservietter, lotion, shampoo, rengøringsmidler og solcreme indeholder ofte kemikalier, der frigiver formaldehyd, som konserveringsmiddel. Medmindre du ved, hvad disse kemikalier er, vil du derfor ikke vide, at disse produkter frigiver formaldehyd. (læs Hvad er formaldehyd?)

Formaldehyd-frigivende kemikalier, der anvendes som konserveringsmidler i produkter, er som følger.

• Benzylhemiformal
• Tosylamid/formaldehydharpiks
• 2-bromo-2-nitropropan-1,3-diol
• 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan
• Diazolidinylurinstof
• Glyoxal
• 1,3-dimethylol-5,5-dimethylhydantoin (eller DMDM hydantoin)
• Methenamin
• Imidazolidinylurinstof
• Natriumhydroxymethylglycinat
• Quaternium-15
• DMDMDM Hydantoin
• Polyoxymethylen Urea

Duftstof (Parfume eller Parfum)

Duftstofblandinger indeholder ofte mange syntetiske kemikalier, herunder phthalater. Phthalater er kendt for at være hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer forstyrrer vores hormonsystem og kan forårsage nedsat fertilitet og øget forekomst af endometriose og nogle kræftformer. Parfume kan dog angives som blot “duft”, og ftalater behøver ikke at være opført på babylotionen som en ingrediens. Producenterne er ikke forpligtet til at oplyse ingredienserne i duft eller parfume (eller parfum), da ingredienserne kan betragtes som en forretningshemmelighed. Derfor ved du som forbruger ikke, hvilke syntetiske kemikalier der er blevet tilsat til duftblandinger. Phthalat er blot en af de ingredienser, der almindeligvis anvendes til duftstoffer. Den phthalat, der almindeligvis anvendes i duftprodukter, er diethylphthalat.

En ting, du bør vide om duftstoffer, er, at “parfumefri” ikke betyder, at produktet ikke har en lugt. Det betyder blot, at der ikke er brugt duft i produktet, men at det kan være blevet parfumeret med andre tilsætningsstoffer såsom æteriske olier eller frugt-/blomstdestillatvand. ‘Fragrance-free’ vil ikke indeholde tonsvis af kemikalier, herunder phthalater, så det er en god ting. Men hvis du er allergisk over for duftstoffer, er det muligt, at du også kan få allergiske reaktioner på æteriske olier. Hvis du har en allergi, skal du derfor være opmærksom på, at der kan være tilsat anden duft til produktet, når du ser “parfumefri”. På den anden side betyder ‘uparfumeret’ ikke, at der ikke er brugt giftige kemikalier, og at det er sikkert. Normalt bruger uparfumerede produkter duftstoffer til at maskere andre lugte. Typisk er disse maskerende duftstoffer fremstillet af phthalater. Hvis du skal vælge mellem de to, vil “parfumefri” derfor være det, du ønsker.

Parabener

Parabener bruges som konserveringsmidler i mange kosmetiske produkter for at stoppe væksten af svamp og bakterier. De kan optages gennem huden. De efterligner østrogen og forstyrrer hormonfunktionen. De er blevet påvist i brystkræftvæv, så der er en bekymring for, at de kan være forbundet med brystkræft. De kan være opført som ethylparaben, methylparaben, butylparaben, propylparaben og isobutylparaben. (læs Parabener.)

Triclosan

Triclosan er et antibakterielt middel, og det bruges som konserveringsmiddel. Det kan passere gennem huden og forstyrrer hormonfunktionen eller forårsager allergier. Der er nogle bekymringer om, at Triclosan er forbundet med fødselsdefekter eller kræft. Når triclosan nedbrydes, bliver det til dioxin. Dioxin er et kræftfremkaldende stof. (læs FDA forbyder endelig giftigt triclosan fra antibakterielle håndsæber.)

Propylenglycol

Propylenglycol er en form for mineralolie, og det er petroleumsbaseret. Det anvendes som en penetrationsforstærker. En penetrationsforstærker hjælper andre ingredienser med at trænge dybere ind i huden. Derfor kan kemikalier hurtigt blive absorberet af huden. Propylenglycol kan også komme ind i kroppen ved at indånde luft, der indeholder det. Det er farligt for børn under 4 år, gravide kvinder og personer med nedsat nyrefunktion. De er ikke i stand til at fjerne propylenglycol i kroppen, så det vil være skadeligt for deres helbred. Propylenglycol forårsager også allergiske reaktioner eller hudirritation. Det kan også være opført som metylglycol, 1,2-dihydroxypropan, 1,2-propandiol og trimethylglycol. (læs Darkside of Propylene Glycol og Propylene Glycol: Det komplicerede tilsætningsstof med potentielt farlige bivirkninger.)

Natriumlaurylsulfat (SLS)/Natriumlaurethsulfat (SLES)

Natriumlaurylsulfat (SLS) er et overfladeaktivt stof eller et rengøringsmiddel, der hjælper med at rengøre i babyservietter. Det kan være opført som natriumsalt svovlsyre, svovlsyre, monododecyl ester, natriumsalt, monododecyl ester natriumsalt svovlsyre, natrium dodecyl sulfat, aquarex me eller aquarex methyl. Det kommer fra kokosnødder, men dette kemikalie er alt andet end naturligt, da der bruges kemikalier til at fremstille det.

Natriumlaurethsulfat (SLES) ligner natriumlaurethsulfat, men er mildere. Det fremstilles ved at lade natriumlaurbærsulfat (SLS) gennemgå en proces, der kaldes “ethoxylering”. I ethoxyleringsprocessen tilsættes ethylenoxid for at skabe natriumlaurethsulfat (SLES). Ethylenoxid er et kendt kræftfremkaldende stof for mennesker. Natriumlaurethsulfat (SLES) bliver også forurenet med 1,4-dioxan, som er et biprodukt af denne fremstillingsproces. 1,4-dioxan er muligvis kræftfremkaldende for mennesker.

Dertil kommer, at når natriumlaurylsulfat (SLS) blandes med triethanolamin (eller T.E.A.) under forarbejdningen, dannes der NDELA (N-nitrosodiethanolamin). NDELA (N-nitrosodiethanolamin) er nitrosamin, som er et kendt kræftfremkaldende stof. Der er ca. 16000 undersøgelser, der omhandler giftighed af natriumlaurylsulfat (SLS). Natriumlaurylsulfat (SLS) kan forårsage organtoksicitet, neurotoksicitet, hormonforstyrrelser, reproduktionstoksicitet, irritation af hud og øjne, mulige mutationer og kræft. (Læs Dødelige og farlige shampoo, tandpasta og rengøringsmidler.)

Polyethylenglycol (PEG)

Polyethylenglycoler (PEG’er) er penetrationsforstærkere, og de er petroleumsbaserede. De hjælper huden til let at absorbere produktet, herunder skadelige ingredienser. Under fremstillingsprocessen kan PEG’er være forurenet med ethylenoxid og 1,4-dioxan. Ethylenoxid er et kendt kræftfremkaldende stof for mennesker, og 1,4-dioxan er et muligt kræftfremkaldende stof for mennesker. Ethylenoxid er også klassificeret som et udviklingstoksisk stof. 1,4-dioxan kan fjernes fra produktet under fremstillingsprocessen. Det er dog ikke sikkert, at producenterne gennemfører denne proces, og forbrugerne kan ikke vide, om det er blevet fjernet eller ej. Polyethylenglycoler (PEG’er) er særligt giftige for personer med beskadiget hud. Som ingrediens er det opført som PEG, normalt efterfulgt af et tal. (læs The Dirty Dozen: PEG-forbindelser og deres forurenende stoffer eller Farer ved PEG-forbindelser i kosmetik.)

Methylisothiazolinone (MIT)

Methylisothiazolinone (MIT) anvendes som konserveringsmiddel. Det får et produkt til at holde i lang tid. I to nylige laboratorieundersøgelser har methylisothiazolinon (MIT) forårsaget hjerneskader på hjerneceller hos rotter. Det overraskende er, at rotterne kun blev udsat for MIT i 10 minutter. En anden undersøgelse viste, at methylisothiazolinon (MIT) forårsagede dermatitis. MIT er også forbundet med at forårsage allergiske reaktioner. (læs Ingrediensovervågningsliste: Methylisothiazolinone)

Iodopropynylbutylcarbamat (IPBC)

Iodopropynylbutylcarbamat (IPBC) anvendes som konserveringsmiddel. Det forhindrer bakterievækst og gør produktet holdbart i lang tid. Det trænger ind i huden og bliver absorberet af huden. Det kan forårsage allergisk kontaktdermatitis, og det kan også have negative virkninger på immunsystemet. Det er akut giftigt ved indånding, så det bør ikke anvendes i produkter, der indåndes. I New Zealand er det forbudt at bruge til børn under 3 år, undtagen under visse niveauer i badeprodukter. Det kan være opført som IBP, IPBC, Butyl-3-iodo-2-propynylcarbamat, Carbaminsyre, Glycacil®, IODOCARB® eller Germall®Plus. (Læs Allergi over for jodpropynylbutylcarbamat.)

Ingredienser i babyservietter Eksempler

Babyservietter markedsføres ofte som “rene”, “sensitive”, “milde”, “skånsomme”, “blide”, “hypoallergene” eller “dermatologisk testede”. Det er dog kun markedsføringsord. Det betyder ikke, at disse babyservietter er ugiftige babyservietter. Babyservietter, hvor der står “sensitive” på emballagen, kan stadig indeholde giftige ingredienser. Den bedste måde at finde ud af, om babyservietter er sikre, er ved at læse ingredienserne på produktet. Lad os se på ingredienserne i følgende to babyservietter.

PAMPERS SENSITIVE BABY WIPES

Pampers Sensitive Baby Wipes har problemer med forurening af polyethylenglykoler (PEG’er), som kan være forurenet med ethylenoxid og 1,4-dioxan.

EWG’s Skin Deep Score: 2

Ingredienser:

Ingredienser:

Vand, *Citronsyre, PEG-40 Hydrogenated Castor Oil, Natriumcitrat, Sorbitan Caprylate, Benzyl Alcohol, Phenoxyethanol, Ethylhexyglycerin, Natrium Citrate, *Natrium Benzoate, Disodium EDTA, Bis-PEG/PPG-16/16 PEG/PPG-16/16 Dimethicone, Caprylic/Capric Triglyceride, Xanthan Gum, Bisabolol, Chamomilla Recutita (Matricaria) Flower Extract, Aloe Barbadensis Leaf Juice

Toksiske ingredienser i Pampers Sensitive Baby Wipes:

• Polyethylenglycoler (PEG’er) – (Skin Deep score på 3)

Pampers Sensitive Baby Wipes indeholder polyethylenglycoler (PEG’er) som fremhævet ovenfor. Polyethylenglycoler (PEG’er) er penetrationsforstærkere, og de er petroleumsbaserede. Som ingrediens er det opført som PEG, normalt efterfulgt af et tal. Under fremstillingsprocessen kan PEG’er være forurenet med ethylenoxid og 1,4-dioxan. Ethylenoxid er et kendt kræftfremkaldende stof for mennesker, og 1,4-dioxan er et muligt kræftfremkaldende stof for mennesker. Ethylenoxid er også klassificeret som et udviklingstoksisk stof. 1,4-dioxan kan fjernes, men ikke alle producenter fjerner 1,4-dioxan fra produktet. Derfor ved forbrugerne ikke, om det er blevet fjernet under fremstillingsprocessen. Derfor er det bedst at undgå denne ingrediens fra babyservietter.

• Benzylalkohol (EWG’s Skin Deep score på 5)

Benzylalkohol er klassificeret som forventet giftig eller skadelig af Environment Canada Domestic Substance List. Der er moderat bekymring for forgiftning af organsystemet (ikke reproduktivt). Det er også blevet forbundet med kontaktallergi. Det er især farligt for småbørn. Forskere har fundet ud af, at alkoholens giftige virkninger blev forstærket hos meget små spædbørn. Det kan forårsage kramper, åndedrætsbesvær, lammelse og hypotension. Det anbefales nu, at benzylalkohol ikke anvendes til spædbørn. (læs Benzylalkohol: Endnu et irriterende konserveringsmiddel, der er usikkert for spædbørn)

• Phenoxyethanol (EWG’s Skin Deep score på 4)

Phenoxyethanol bruges som konserveringsmiddel. Der er stor bekymring for Irritation af hud, øjne eller lunger. Der er også bekymring for forgiftning af immunsystemet med phenoxyethanol. Der er dog begrænset dokumentation for at bevise immunsystemtoksicitet.

• Ethylhexyglycerin (EWG’s Skin Deep score på 1)

Ethylhexyglycerin anvendes som konserveringsmiddel og kan forårsage kontaktdermatitis.

• Natriumbenzoat EWG’s (Skin Deep score på 3)

Natriumbenzoat er en ingrediens, der giver anledning til bekymring for organforgiftning (ikke-reproduktivt). Denne bekymring er dog markeret som lav med EWG’ Skin Deep, da der er begrænsede beviser for organsystemtoksicitet. På den anden side er der folk, der er imod at bruge dette kemikalie i produkter. I artiklen This Is Why Sodium Benzoate Is So Scary står der, at kombinationen af natriumbenzoat og citronsyre og/eller ascorbinsyre (C-vitamin) danner benzen, som er et kræftfremkaldende kemikalie. Pampers har både citronsyre og natriumbenzoat blandt ingredienserne. (markeret med * og med fed)

Stofmateriale: Ikke-vævet kludlignende materiale, som er fremstillet af modificeret cellulose & polypropylenblanding (læs Pampers Baby Wipes.)

• Polypropylen

Polypropylen er #5 plast, som er en plast med lavt toksinindhold, der tåler varme. Det bruges i Pamper’s vådservietter for at give ekstra blødhed og fleksibilitet. Polypropylen er dog en plastik. En undersøgelse viste, at polypropylen udledte mindst to kemikalier. (læs mere om polypropylen udvaskning af kemikalier.) Også University of Texas offentliggjorde undersøgelsen og bekræftede, at næsten alle plasttyper, selv BPA-fri plast, udvaskning af hormonforstyrrende kemikalier.

• Modificeret cellulose (Rayon)

Modificeret cellulose er fremstillede fibre lavet af cellulose eller protein. Rayon er en fabrikeret fiber. Rayon er genanvendt træmasse, der under produktionen er behandlet med tusindvis af skadelige giftige kemikalier. Kemikalierne kan forårsage hovedpine, kvalme, søvnløshed, opkastninger, bryst- og muskelsmerter. (læs Sundhedsrisici ved giftige fibre og stoffer.)

Joonya Baby Wipes – ikke-giftige babyservietter

Joonya Baby Wipes’ ingredienser er ret sikre. De bruger decylglucosid som overfladeaktivt stof og sølvdihydrogencitrat som konserveringsmiddel. (fremhævet nedenfor.) Disse kemikalier har en EWG-score på kun 1 (farescore 1 er den laveste og 10 er den højeste). De er også uden parfume. De er tilsat Aloe Vera, kamille & og jojobaolie. De er en GULD medalje vinder til Australian Mother & Baby Magazine Awards 2017.

Mere info

Ingredienser: Renset vand, Hydrogeneret jojobaolie, Aloe Barbadensis Leaf Juice Powder, Chamomilla Recutita Flower Extract, Silver Dihydrogen Citrate, Citric Acid, Decyl Glucoside, Sodium Citrate

Stofmateriale: 100% viskose: 100% viskose stof. Disse vådservietter er biologisk nedbrydelige. Viskose er fremstillet af cellulose, som er den mest almindelige træmasse. (fra en plante som f.eks. bambus)

Sluttanker

Det kræver en indsats at kigge på ingredienserne, når man forsøger at købe giftfrie babyservietter. Det vil dog være det værd for din babys velbefindende og sikkerhed. Husk de vigtigste giftige ingredienser, så du kan scanne ingredienserne igennem, når du køber giftfrie babyservietter. Undgå ingredienser, der er petroleumsbaserede, så babyservietter ikke indeholder petrokemiske stoffer. Husk også, at markedsføringsord som “sensitive” eller “hypoallergen” ikke betyder, at babyservietter ikke indeholder giftige ingredienser. Vælg desuden altid “parfumefri” og ikke “uparfumeret”, når du køber babyservietter.