“Følgelig tolker de ‘have a nice day’ som uoprigtigt, fordi de ikke kan se den venlighed, der var hensigten med budskabet”. Hvorimod en amerikaner, hævder hun, vil tage udsagnet bogstaveligt, selv om det er almindeligt – og vil savne det, hvis det ikke er der.
“Når amerikanere går ind i britiske forretninger, hvor sælgerne ikke deltager i “hav en god dag”-salget,” fortsætter hun, “vurderer de ofte, at briterne ikke har nogen sans for kundeservice.”
Er høflighed, hvad enten den er ægte eller overfladisk, altså indlejret i den amerikanske sjæl? Måske er den det. For hvis man kan finde Twain, der kigger ned ad næsen og over sit overskæg på den i 1880, kan man også finde den amerikanske professor Walter Raleigh Houghton, der hylder dens værdier i 1883.
“Betydningen af at være høflig kan ikke overvurderes”, skriver han i American Etiquette and Rules of Politeness (Amerikansk etikette og regler for høflighed). “Af alle nutidens sociale kundskaber står det i første række. For at være ansvarlig eller respekteret, for at være en gentleman eller en dame, skal man være høflig … Høflighed er en dyd … Hvis den ikke er lige så vigtig som dyder som sandhed, ærlighed og kærlighed til sine medmennesker, er den en udløber af dem – og samtidig et indeks for dem.”
Men hvis høflighed er syet ind i det amerikanske stof – så meget, at victorianske litterater har vejet og målt den – kommer noget af dens DNA så ikke fra Storbritannien?
Det er svært at fastslå den præcise første registrerede brug af “have a nice day”, men man kan måske finde den dybt inde i teksten i Layamon’s Brut – en middelengelsk krønike om Storbritannien, der blev skrevet mellem 1190 og 1215, med instruktionen om at “habbeð alle godne dæie”.
Og du vil helt sikkert støde på den, hvis du gennemgår de mange sider i Geoffrey Chaucers dørstopper fra det 14. århundrede The Canterbury Tales – og især vender dig mod The Knight’s Tale, med dens detaljer om, at “hoom wente every man the righte way; there was namoore but ‘fare wel, have a good day’.”
Måske er det ikke fordi amerikanerne har en iboende høflighed – men fordi vi briter har glemt vores egen.