Hindi, også kendt som Khadi Boli, Khari Boli, tilhører den indo-ariske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie. Det tales som førstesprog primært i det nordlige og centrale Indien af mere end 258 millioner mennesker (Ethnologue). Det er det sprog, der forener det flersprogede Indien, hvor der findes omkring 400 forskellige sprog/dialekter. Uden for Indien tales hindi i Australien, Bangladesh, Belize, Bhutan, Botswana, Canada, Djibouti, Ækvatorialguinea, Tyskland, Guyana, Kenya, Nepal, Nepal, New Zealand, Filippinerne, Singapore, Sint Maarten, Sydafrika, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Storbritannien, USA, Yemen, Zambia og Sydafrika (Ethnologue). En så stor udbredelse gør hindi til et af de mest talte sprog i verden.
Hindi vs. Urdū
Navnet hindi er af persisk oprindelse. Perserne brugte det til at referere til det indiske folk og til de sprog, de talte. Forskere postulerer, at hindi udviklede sig i det 8.-10. århundrede fra khari boli, sproget omkring Dehli, som blev overtaget af de muslimske indtrængere for at kommunikere med den lokale befolkning. Efterhånden udviklede det sig til en variant kaldet urdū (fra tyrkisk ordu ‘lejr’), der er kendetegnet ved talrige lån fra persisk og arabisk, og som blev et litterært sprog. I mellemtiden forblev den indfødte befolknings sprog relativt fri for lån fra persisk og arabisk og lånte i stedet ord og litterære konventioner fra sanskrit. Dette sprog blev til hindi.
Som følge af disse forskellige påvirkninger skrives hindi med Devanagari-skrift og henter en stor del af sit ordforråd fra sanskrit, mens Urdū skrives med persisk-arabisk skrift og henter en stor del af sit ordforråd fra persisk og arabisk. De to sprog adskiller sig også på en række relativt mindre måder i deres lydsystem og grammatik. Både hindi og urdū har været brugt som litterære sprog fra det 12. århundrede. Under indflydelse fra engelsk blomstrede hindi og urdū-litteraturen op fra det 18. århundrede.
Hindi og urdū har en fælles dagligsproglig form, kaldet hindustani. Hindustani opnåede aldrig status som et litterært sprog, selv om Mahatma Gandhi brugte det som et symbol på national enhed under Indiens kamp for uafhængighed fra England.
Status
Hindi er det primære officielle sprog i den indiske unionsregering. Det er det primære sprog for omkring en tredjedel af Indiens 1,09 milliarder indbyggere. Hindi blev Indiens officielle sprog i 1965, selv om Indiens forfatning også anerkender engelsk plus 21 andre officielle sprog.
Efter Indiens uafhængighed fra Storbritannien i 1947 påtog den indiske regering sig at standardisere sproget. I 1958 blev “A Basic Grammar of Modern Hindi” offentliggjort som et resultat af det arbejde, som et af regeringen nedsat udvalg havde udført. Hindi stavemåden blev standardiseret, og der blev udarbejdet et standardiseret system til transskription af Devanagari-alfabetet.
Hindi og engelsk
For at talere af Indiens ca. 400 sprog/dialekter kan fungere inden for et enkelt land, kræver det et eller andet fælles sprog. Valget af dette sprog, der i Indien er kendt som “link”-sproget, har været et følsomt politisk spørgsmål siden uafhængigheden i 1947. Bestræbelserne på at nå til enighed om et enkelt nationalt sprog, der er acceptabelt for alle de forskellige sprogsamfund, har stort set været forgæves.
Både hindi og engelsk anvendes i vid udstrækning, og de har hver især deres egne tilhængere. På den ene side hævder de indfødte talere af hindi, der er koncentreret i det nordlige og centrale Indien, at engelsk er et levn fra Indiens koloniale fortid. Da det desuden mest tales af landets uddannede elite, er det for eksklusivt til at være Indiens officielle sprog. Tilhængere af engelsk hævder på den anden side, at brugen af hindi er uretfærdig, fordi det er til ulempe for dem, der skal lære det som andetsprog.
Uddannelse i engelsk er fortsat en forudsætning for social status. Engelsk er fortsat det eneste sprog for videregående uddannelser inden for næsten alle læringsområder. Kodeskift mellem hindi og engelsk er meget almindeligt, især blandt uddannede indere.
Klik på MLA’s interaktive sprogkort for at finde ud af, hvor der tales hindi i USA.
Dialekter
Der findes mange regionale varianter af talt hindi. Litterær hindi har 4 varianter: High Hindi, Nagari Hindi, Litterær Hindi og Standard Hindi.
Struktur
Lydsystem
Lydsystemet i hindi er ret typisk for indo-ariske sprog.
Vokaler
Hindi har 11 mundtlige vokalfonemer, dvs. lyde, der differentierer ords betydning. Vokaler kan være orale eller nasale. Nasalisering gør en forskel i ords betydning, f.eks, ak ‘en plante’, ãk ‘tegne’.
Tæt |
i
|
u
|
|||
nær-tæt |
ʊ
|
||||
Midt |
e
|
ə
|
|||
Op-Mid |
ε
|
ɔ
|
|||
Nær-åben |
æ
|
||||
Opnå |
- /i/ = ea i torv
- /I/ = i i i pit
- /e/ = e i pet
- /ε/ = i i i pige
- /æ/ = a i pat
- /ə/ = a i ago
- /u/ = oo i too
- /ʊ/ = oo i good
- /// = oo i bog
- /α/ = a i bil
Konsonanter
Hindi/Urdu har en stor konsonantfortegnelse. Brugen af konsonantklumper er yderst begrænset, selv i lånte ord. De forekommer mest i initial- og medialstilling. Kun et begrænset sæt af konsonantklumper kan forekomme i slutningen af ord. Konsonanter kan være geminated (fordoblet) i medial position.
Det nøjagtige antal konsonanter er vanskeligt at bestemme på grund af regionale forskelle i udtale. Desuden er det også omdiskuteret, i hvilket omfang konsonantlyde, der kun forekommer i lånte ord, skal betragtes som en del af standardhindi. I nedenstående tabel er konsonanter, der ikke forekommer i alle varianter af hindi, og de konsonanter, der primært forekommer i lånte lyde, angivet i parentes.
Stopper | uaspireret stemmeløs |
t
|
ʈ
|
(q)
|
|||||||||
aspireret stemmeløs |
pʰ
|
tʰ
|
ʈʰ
|
kʰ
|
|||||||||
uaspireret voiced |
ɖ
|
||||||||||||
aspireret voiced |
bʰ
|
dʰ
|
ɖʰ
|
gʰ
|
|||||||||
Friktive | stemmeløse |
(f)
|
.s
|
|
ʃ
|
(x)
|
|
| |
||||
stemmet |
(z)
|
(ʒ)
|
(ɣ)
|
||||||||||
Affrikater | uaspirerede stemmeløse |
ts
|
tʃ
|
||||||||||
tʃʰ
|
|||||||||||||
uaspireret voiced |
dʒ
|
||||||||||||
aspireret voiced |
dʒʰ
|
||||||||||||
Nasaler | …… |
..ɳ
|
ŋ
|
||||||||||
Laterals | ….. |
…ɭ
|
|||||||||||
Flap eller trille | uaspireret |
ɽ
|
|||||||||||
aspireret |
ɽʰ
|
||||||||||||
nærmere |
ʋ
|
- Der er en kontrast mellem korte og lange konsonanter, e.g., pəta ‘adresse’ og pətta ‘blad’.
- Der er en kontrast mellem aspirerede vs. uaspirerede stop og affrikater, herunder stemmede, f.eks. p-pʰ, t-tʰ, k-kʰ, b-bʰ, d-dʰ, g-gʰ, /ʈ/-/ʈʰ/, osv. Aspirerede konsonanter produceres med et kraftigt pust af luft.
- Der er en kontrast mellem og apikale vs. retroflekse konsonanter, f.eks. /t/ – /ʈ/, /d/ – /ɖ/, /n/ – /ɳ/. Apikale konsonanter produceres med tungespidsen i berøring med mundtaget, mens retroflekse konsonanter produceres med tungen bøjet, så dens underside kommer i berøring med mundtaget.
- /ʋ/ realiseres ofte som /v/.
- /ʃ/ = sh i shop
- /tʃ/ = ch i chop
- /dʒ/ = j i job
- /j/ = y i yet
Stress
Stress i Hindi/Urdu falder normalt på næstsidste (dvs, næstsidste) stavelse i et ord. Betoningens placering alene påvirker ikke ordets betydning.
Grammatik
Hindi er et stærkt bøjet sprog, der anvender præfikser og suffikser til at danne ord og til at udtrykke grammatiske relationer. Hindi bruger postpositioner i stedet for præpositioner til at udtrykke forskellige kasusforhold. Postpositioner kræver, at navneordene bruges i skråt tilfælde.
Hindiske navneord er markeret for følgende kategorier:
- antal: ental og flertal;
- køn: maskulinum og femininum;
- kasus: direkte (nominativ), oblique og vocativ;
- den direkte kasus bruges til at markere subjekter i sætninger; den oblique kasus bruges sammen med postpositioner
- der findes fire deklinationsparadigmer for maskuline og fire deklinationsparadigmer for feminine navneord;
- adjektiver er enige med de navneord, de modificerer, i antal, køn og kasus;
- adjektiver har færre kasusformer end navneord;
- pronominer har flere kasusformer end navneord;
- 3. personpronominer er det samme som proximale og remote demonstrativer yəh ‘dette’ og vəh ‘det’.’
- der findes et 2. persons ærespronomen ap, som bruges med både ental/flertal og mandlige/kvindelige adressater.
Verber
Hindiske verber er karakteriseret ved følgende:
- Hindiske verber forekommer i følgende former: rod (kha ‘spise’), ufuldstændig stamme (khatA), perfekt stamme (khayA) og infinitiv (khanA). Stammerne stemmer overens med navneord i køn og tal;
- person: 1., 2., 2. æresord, 3.;
- tal: ental og flertal;
- tempus: nutid, datid, fremtid;
- tempus sondring af nutid vs. fortid udtrykkes ved hjælp af hjælpeverbet honA ‘at være’
- aspekt: imperfektiv og perfektiv;
- stemning: indikativ, imperativ, optativ.
Høflighed
De personlige pronomener i anden person er markeret for tre niveauer af høflighed. Verber i 2. person er også markeret for høflighed.
- singularform tu (uformel, ekstremt intim eller respektløs)
- singularform tum (uformel og viser intimitet)
- flertalform ap (formel og respektfuld).
Vordrækkefølge
Hindi ordrækkefølge er typisk Subjekt-Objekt-Verb. Modifikatorer går forud for de navneord, de modificerer.
Vocabulary
På grund af indflydelsen fra hinduismen stammer hindi det meste af sit ordforråd på højt niveau fra sanskrit. Som følge af den muslimske indflydelse i det nordlige Indien har hindi også mange persiske, arabiske og tyrkiske låneord. Som følge af islams indflydelse har ordforrådet i urdu en større procentdel låneord fra persisk og arabisk end ordforrådet i hindi.
Her er nogle få almindelige hindi-sætninger i transskription og i Devanāgarī.
Hej/goddag | Namastē. नमस्ते |
Dank dig (formelt) | Dhan’yavāda. धन्यवाद |
Vær venlig. | Kr̥payā. कृपया |
Ja | Hāṁ. हां |
Nej | Nahīṁ.नहीं |
Man | Ādamī. आदमी |
Kvinde | Mahilā. महिला |
Nedenfor er Hindi-tallene 0-10 i transskription.
0
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
9
|
10
|
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
shunya
|
ek
|
do
|
trīn
|
car
|
pānc
|
che
|
sāt
|
ath
|
nau
|
das
|
Skrift
Hindi skrives med Devanāgarī-skrift, en efterkommer af Brāhmī-skriftet. Devanāgarī-skriften bruges også til at skrive sanskrit, marathi og nepali. Der er en ret god overensstemmelse mellem tegnene og de lyde, de repræsenterer, og der er en ret god overensstemmelse mellem tegnene og de lyde, de repræsenterer. Devanāgarī-skriftet er et stavelsesbaseret skriftsystem, hvor hver stavelse består af en konsonant plus en iboende vokal /ə/. Der er en række regler for realiseringen af de iboende vokaler. Vokaler har forskellige repræsentationer i skrift, afhængigt af om de er uafhængige eller følger efter en konsonant. Devanāgarī skrives fra venstre mod højre. Sætninger er adskilt af lodrette linjer.
Se artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder på devanāgarī og i romanisering.
– सभी मनुष्यों को गर्व और अधिकारों के मामले में जन्मजात जन्मजात स्वतन्त्रता और समानता प्राप्त है। उन्हे बुद्धि और अन्तरआत्मा की देन है और परस्पर उन्हें भाईचारे के भाव से बर्ताव करना चाहिये ।
Alle mennesker er født frie og ligeværdige og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og bør handle over for hinanden i en ånd af broderskab.
Vidste du det?
Hindiske ord på engelsk
Engelsk har lånt en række ord fra hindi. Blandt dem er disse velkendte ord:
Engelsk ord
|
fra hindi
|
|
---|---|---|
bandana
|
bandhnu, en metode til farvning | |
bangle
|
bangri ‘farvet glasarmbånd eller ankelkæde’ | |
cheetah
|
chita ‘leopard’ | |
chutney
|
chatni | |
coolie
|
quli ‘lejet tjener’ | |
cot
|
khat ‘sofa’, hængekøje’ | |
dinghy
|
dingi ‘lille båd’ | |
dungaree
|
dungri ‘groft klæde’ | |
guru
|
guru ‘lærer’, præst’ | |
jungle
|
jangal ‘skov’, uopdyrket jord’ | |
loot
|
lut ‘stjålen ejendom’ | |
pajamas
|
pajama ‘løs beklædningsgenstand’ | |
pundit
|
payndit ‘lærd mand’, lærer’ | |
swami | swami ‘mester’ | |
thug | fnavn på den hinduistiske sekt Thugee, hvis medlemmer dræbte folk for at ofre dem til gudinden Kali |