Det tog kun et par måneder for den nye coronavirus at feje verden over. Mere end 2,5 millioner mennesker rundt om i verden er døde, herunder 500.000 i USA. Hvor mange flere vil dø, og hvordan landene vil komme sig – svarene er stadig uklare, mens sygdommen fortsætter med at hærge. Men historien viser, at tidligere pandemier har omformet samfundene på dybe måder. Hundredvis af millioner af mennesker er døde. Imperier er faldet. Regeringer er brudt sammen. Generationer er blevet udslettet. Her er et overblik over, hvordan pandemier har omformet verden.

DØDSFALD SOM FØLGE AF PANDEMIER, I FORTIDEN

Pest af Justinianus

541-542 A.D.

30 til 50 millioner

Antoninernes pest

165-180 e.Kr.

5 millioner

1900 til

’10

’20

’30

’40

’50

’60

’70

’80

’90

’00

’10

DETALJE

PÅ HØJRE

’10

’20

’30

’40

’50

’60

’70

’80

’90

’00

’10

165-180 e.Kr.

Antoninernes pest

Dødsfald: 5 millioner – Årsag: I “Pesten i Rom”, malet i 1869, skaber kunstneren Jules Elie Delaunay en allegorisk fremstilling af pesten, der bryder døre ned, og som er malet i 1869. (Foto Josse/Leemage/Corbis via Getty Images)

Mange historikere sporer det romerske imperiums fald tilbage til Antoninerpesten, som hærgede Rom under Marcus Aurelius’ regeringstid. Ingen har nogensinde fundet frem til den nøjagtige årsag, men de symptomer, som en læge ved navn Galen har registreret – grusomme sår på huden, høj feber, diarré og halsbetændelse – tyder stærkt på, at det var kopper og mæslinger. Hvordan kom den dertil? Hærer og handelsfolk, der vendte tilbage fra Asien. Mere end 2.000 mennesker døde dagligt. “Den antikke verden”, skrev en forsker, “kom sig aldrig over det slag, som pesten havde påført den.”

541-542 e.Kr.

Justinians pest

Dødsfald: 30-50 millioner – Kilde: Rotter og lopper

Den blev anset for at være verdens første episode af byldepest, og dens navnebror var den byzantinske kejser, der var ved magten, da den ramte, og den ankom sandsynligvis i form af inficerede lopper, der tog ture over hele verden på ryggen af gnavere. Frank M. Snowden, en historiker fra Yale, der studerer pandemier, skrev i sin bog “Epidemics and Society”, at de endelige beretninger om denne pest stort set er forsvundet. Dagbøger fra Procopius, en kendt historiker fra dengang, viser imidlertid, at mange troede, at civilisationens undergang var over dem. “En pest”, skrev Procopius om pesten, “som hele menneskeheden var tæt på at blive udslettet af”. Forskere graver stadig beviser frem i forbindelse med pesten alle disse år senere. “Forskere, der arbejdede i Bayern i 2005,” skrev Snowden, “identificerede pestbacillen i skeletrester fra en kirkegård fra det sjette århundrede i Ascheim, hvilket stærkt tyder på, at den traditionelle diagnose af byldepest er korrekt.”

1347-1352

Sort død

Dødsfald: 75-200 millioner – Kilde: Råtter og lopper

History Today, et månedligt historisk tidsskrift, der udgives i London, kalder denne pandemi for “den største katastrofe nogensinde”. Antallet af dødsfald – 200 millioner – er ganske enkelt forbløffende. Sæt det på denne måde: Det ville svare til at udslette omkring 65 procent af den nuværende befolkning i USA. Ligesom Justinians pest blev den sorte død forårsaget af byldepesten. Den hurtige spredning af sygdommen forbløffer fortsat historikere og epidemiologer. “Den centrale forklaring ligger i karakteristiske træk ved middelalderens samfund i en dynamisk moderniseringsfase, der indvarslede forvandlingen fra et middelalderligt til et tidligt moderne europæisk samfund”, skrev Ole J. Benedictow, historiker ved Oslo Universitet, i History Today. Store skibe transporterede varer over stadig bredere sejlruter i hele Europa og videre ud i verden. “Dette system for langdistancehandel blev suppleret af et net af livlig kort- og mellemdistancehandel, der bandt befolkninger over hele den gamle verden sammen,” skrev Benedictow og kaldte dette for “bakteriernes guldalder”.

1520-ukendt

New World smallpox

Dødstal: 25-55 millioner – Årsag: Variola-virus

Udforskere ankom til den nye verden med mere end blot roer og druer. De medbragte også kopper, mæslinger og andre vira, som indbyggerne i den nye verden ikke var immune over for. “Selv om vi måske aldrig får det nøjagtige omfang af affolkningen at vide, anslås det, at op mod 80-95 procent af den indianske befolkning blev decimeret inden for de første 100-150 år efter 1492”, står der i en artikel fra 2010 i Journal of Economic Perspectives. “Historikeren og demografen David Cook anslår, at de mindst berørte regioner i sidste ende mistede 80 procent af deres befolkning; de mest berørte regioner mistede hele deres befolkning; og et typisk samfund mistede 90 procent af sin befolkning.”

1665

Den store pest i London

Dødsfald: 75.000-100.000 – Kilde: Råtter og lopper

Et stik fra ca. 1880, sandsynligvis fra Cassell’s “Illustrated History of England”, viser gaderne under den store pest i London i 1665. (Universal History Archive/Universal Images Group via Getty Images)

Igen kan man give rotterne med de irriterende lopper på ryggen skylden: “De blev tiltrukket af byens gader fyldt med skrald og affald, især i de fattigste områder”, ifølge National Archives i England. Mens læger, advokater og kongelige flygtede fra byen, blev de fattige hærget af sygdommen. “Vagter låste og holdt vagt over de inficerede huse”, står der i National Archives. “Sogneembedsmænd sørgede for mad. Visitatorer ledte efter døde kroppe og bragte dem om natten til pestgrave for at blive begravet.” Der var ingen behandlinger. Hvis man blev smittet, havde man ca. to uger at leve i. Det fik folk til at blive desperate. “Nogle gange blev patienterne afblødt med igler,” står der i nationalarkivet. “Folk troede, at uren luft forårsagede sygdommen og kunne renses ved hjælp af røg og varme. Børn blev opfordret til at ryge for at afværge dårlig luft. Det var også en mulighed at snuse til en svamp gennemvædet i eddike.”

1817-1923

Koleraepidemierne

Dødsfald: 1 million – Årsag: V. cholerae-bakterien

Kun få samfund er blevet skånet af denne yderst smitsomme bakterie, som overføres via afføringskontamineret vand og forårsager alvorlig diarré og opkastninger. Epidemien, der hærgede London i 1854, gav anledning til den slags epidemiologiske undersøgelser, som finder sted i forbindelse med sygdomsudbrud i dag. Det er takket være John Snow, en engelsk læge, som næsten egenhændigt tog fat på bakterien. Mens nogle forskere havde mistanke om, at kolera blev overført gennem luften, mente Snow noget andet. “Ved omhyggeligt at kortlægge udbruddet finder han ud af, at alle de ramte har en enkelt forbindelse til fælles: de har alle hentet vand fra den lokale pumpe i Broad Street”, står der i en historie fra CDC. Han beordrede pumpehåndtaget slået fra, og folk holdt op med at blive syge.

Slutningen af 1800-tallet

Gul feber

Dødsfald: 150.000 – Kilde: Mosquitoes

Denne virusinfektion er endemisk i Sydamerika og Afrika syd for Sahara. Sygdommen, der spredes af kvindelige myg, har fået sit navn, fordi den ofte gør huden på de ramte personer tydelig gullig. I 1793 fejede gul feber gennem Philadelphia, som dengang var landets hovedstad, og dræbte omkring 10 % af befolkningen. Præsident George Washington og udenrigsminister Thomas Jefferson tog hurtigt ud af byen og besluttede sig til sidst for Washington som landets hovedstad. Dengang var der ingen, der vidste præcis, hvordan og hvorfor folk blev ramt af gul feber. Det var først i 1900, at forskere fra den amerikanske hær “udpegede myggene som smittebærer for sygdommen”, ifølge et projekt om vaccinehistorie på College of Physicians of Philadelphia.

1918-1920

Grippen i 1918

Dødsfald: 50 millioner – Årsag: H1N1

Covid-19-pandemien har inspireret mange sammenligninger med influenzaen i 1918, som nogle gange kaldes den spanske influenza, der fik sit navn, ikke fordi den opstod i Spanien, men fordi det var første verdenskrig, og Spanien var det eneste land, der var ærligt om de omkostninger, som pandemien krævede for landet. Influenzaen kom i to bølger, der startede i 1918 og sluttede i 1920. Antallet af smittede er svimlende – så mange som 500 millioner, og ifølge CDC skønnes der at være 50 millioner dødsfald på verdensplan. Isolation og karantæner blev anvendt for at bremse smitten. Selv præsident Woodrow Wilson blev ramt og var tæt på at afspore forhandlingerne på fredskonferencen i Paris, hvor influenzaen gjorde ham sengeliggende i flere dage.

1957-1958

Asiatisk influenza

Dødstal: 1 million – Årsag: Løjtnant Frank C. Morrison, læge på destroyeren Huntington – hvor halvdelen af besætningen var blevet ramt af asiatisk influenza – kontrollerer temperaturen på besætningsmedlemmerne G.R. McKay, i midten, og M. Kosmides, før de går i land på fri fod i Norfolk, Va., den 23. august 1957. (AP/AP)

En mand så det komme: Maurice Hilleman. Den læge, der senere blev betragtet som vaccinernes gudfader, arbejdede på Walter Reed Army Institute of Research i 1957, da han læste en artikel i New York Times om et grimt influenzaudbrud i Hongkong, der omtalte glasagtige børn på en klinik. “Noget ved deres øjne gav ham et tip”, skriver Smithsonian Magazine. “Hans mavefornemmelse fortalte ham, at disse dødsfald betød den næste store influenzapandemi.” Hilleman bad om, at prøver af virussen blev sendt til amerikanske lægemiddelproducenter med det samme, så de kunne få en vaccine klar. Selv om 70.000 mennesker i USA i sidste ende døde, “forudsagde nogle, at dødstallet i USA ville have nået 1 million uden den vaccine, som Hilleman opfordrede til”, ifølge Philadelphia vaccine history project. “Sundhedsembedsmænd krediterede i vid udstrækning denne vaccine for at have reddet mange liv.”

2009

Svininfluenza

Dødsfald: 200.000 – Årsag: H1N1

Før covid-19 var dette verdens seneste pandemi, der inficerede op til 21 procent af verdens befolkning. Svineinfluenzaen var et sammensurium af flere forskellige influenzastammer, som aldrig var blevet set samlet sammen. De fleste af dem, der blev smittet af svineinfluenzaen, var børn og unge voksne, mens ældre mennesker – dem, der er mest udsat for risiko for at dø af influenzaen – allerede var immune over for den.

2020

COVID-19

Dødsfald: 2,5 millioner – Årsag: nyt coronavirus

Dette udaterede transmissionselektronmikroskopiske billede viser SARS-CoV-2, også kendt som nyt coronavirus, det virus, der forårsager COVID-19, isoleret fra en patient i U.S. (Niaid-Rml/Via Reuters)

I slutningen af december 2019 blev der rapporteret om en række mystiske tilfælde af lungebetændelse i Wuhan, en by med 11 millioner indbyggere i det centrale Kina. I første omgang sagde de kinesiske sundhedsmyndigheder, at der ikke var nogen overførsel fra menneske til menneske, men der blev hurtigt sat spørgsmålstegn ved den vurdering, da tilfældene fordobledes og derefter tredobledes. Wuhan blev lukket ned, men på det tidspunkt var det for sent – der dukkede nu tilfælde op i Thailand og andre steder. I marts 2020 havde virussen spredt sig til næsten alle hjørner af verden, og hele nationer havde fået ordre om at blive hjemme. Skolerne gik over til onlineundervisning. Arbejdspladserne gik over til Zoom. Den 11. marts erklærede Verdenssundhedsorganisationen en global pandemi.

Sygdommen har ikke skånet nogen. Den britiske premierminister Boris Johnson og USA’s præsident Donald Trump blev begge indlagt på hospitalet med covid-19. I slutningen af sidste år kom der håb i form af vacciner. Indtil videre er de dog kun nået ud til en brøkdel af de mennesker, der har desperat brug for dem.

I en tidligere version af grafikken på denne side stod der, at der har været 50 millioner dødsfald som følge af hiv/aids. Det korrekte tal er 35 millioner.

Michael S. Rosenwald

Michael Rosenwald er en virksomhedsreporter, der skriver om historie, samfundsvidenskab og kultur. Han er også vært for Retropod, en daglig podcast. Før han kom til The Post i 2004, var han journalist på Boston Globe.

Om denne historie

Kilder: CDC, American Scientist, The Lancet, Social Science & Medicine, WHO, National Geographic, nyheder og historisk forskning.
Grafisk rapportering af Aaron Steckelberg. Billedredigering af Nick Kirkpatrick, Haley Hamblin og Troy Witcher. Design og udvikling af Brandon Ferrill.