Nucleolusfunktion: Nukleolus er et rundt organ, der er placeret inde i kernen i en eukaryote celle. Det er ikke omgivet af en membran, men sidder i kernen. Nucleolus laver ribosomale underenheder af proteiner og ribosomalt RNA, også kendt som rRNA. Derefter sender den underenhederne ud til resten af cellen, hvor de kombineres til komplette ribosomer. Ribosomer laver proteiner; derfor spiller nucleolus en afgørende rolle i fremstillingen af proteiner i cellen.
Nucleolus er den mystiske runde struktur, som vi alle har lært at tegne inde i cellekernen. Vi ved, at den er svær at stave, men endnu vigtigere er det, hvad den gør? Find ud af det i denne lektion!
Nukleolus betragtes som kernen som kernes hjerne. Den optager omkring 25 % af kerneens volumen. Den er hovedsageligt involveret i produktionen af underenheder, som så sammen danner ribosomer. Derfor spiller nucleolus en vigtig rolle i proteinsyntesen og i produktionen af ribosomer i eukaryote celler.
- Hvad er nucleolus’ funktion?
- Hvor er nucleolus placeret i cellen?
- Hvad indeholder nukleolus?
- Er nucleolus en organel?
- Hvad ville der ske, hvis der ikke er nogen nukleolus i cellen?
- Hvad er kerneolussens funktion
- Nucleolus funktion i dyrecellen
- Nukleolussens funktion i plantecellen
- Hvad er kerneolussens hovedfunktion?
Hvad er nucleolus’ funktion?
Nucleolus bidrager til proteinsyntesen og produktionen af ribosomer i cellerne.
Hvor er nucleolus placeret i cellen?
Nucleolus er placeret inde i kernen i den eukaryote celle. Den er omgivet af en membran inde i cellekernen.
Hvad indeholder nukleolus?
Nukleolus indeholder DNA, RNA og proteiner. Det er en ribosomfabrik. Celler fra andre arter har ofte flere nukleoler.
Er nucleolus en organel?
Nucleolus er ikke en organel, fordi den er blottet for en lipidmembran. Det er en af de ikke-membranbundne organeller, der findes i cellen.
Hvad ville der ske, hvis der ikke er nogen nukleolus i cellen?
Hvis nukleolus ikke eksisterede, ville der ikke være nogen produktion af ribosomer, og der ville ikke være nogen syntese af proteiner.
Hvad er kerneolussens funktion
Kernen i mange eukaryote celler indeholder en struktur, der kaldes en kerneolus. Da kernen er cellens “hjerne”, kan man groft sagt betragte nucleolus som kernenes hjerne. Nucleolus fylder ca. 25 % af kernen.
Denne struktur består af proteiner og ribonukleinsyrer (RNA). Dens hovedfunktion er at omskrive ribosomalt RNA (rRNA) og kombinere det med proteiner. Dette resulterer i dannelsen af ufuldstændige ribosomer. Der er en ubrudt kæde mellem nucleoplasmaet og de indre dele af nucleolus, hvilket sker gennem et system af nukleolære passager. Disse passager gør det muligt for makromolekyler med en molekylvægt på op til 2.000 k Dato let at cirkulere i hele nucleolus.
På grund af dets tætte forhold til cellens kromosomale stof og dets vigtige rolle i produktionen af ribosomer, menes nucleolus at være årsag til en række forskellige sygdomme hos mennesker.
Nucleolus funktion i dyrecellen
I eukaryote celler har nucleolus en velordnet struktur med fire ultrastrukturelle hovedkomponenter. Komponenterne kan yderligere identificeres som:
- Fibrillære centre: Det er det sted, hvor de ribosomale proteiner dannes.
- Granulære komponenter: Før ribosomerne dannes, har disse komponenter rRNA, der binder til ribosomale proteiner.
- Tætte fibrillære komponenter: Disse komponenter har rRNA, der binder til ribosomale proteiner: De har et nyt transskriberet RNA, der binder sig til de ribosomale proteiner.
- Nucleolære vacuoler: Den er kun til stede i planteceller.
Nukleolussens ultrastruktur kan let visualiseres gennem et elektronmikroskop. Nukleolussens arrangement i cellen kan tydeligt studeres ved hjælp af teknikkerne – fluorescerende recovery after photobleaching og fluorescerende protein tagging.
Nukleolussen hos flere plantearter har meget høje koncentrationer af jern i modsætning til menneskers og dyrs cellers nukleolus.
Nukleolussens funktion i plantecellen
Estable og Sotelo (1951) beskrev strukturen af en nukleolus under et lysmikroskop. Ifølge dem består nucleolus af et kontinuerligt oprullet filament kaldet nucleolonema indlejret i en homogen matrix, pars amorpha. Den første beskrivelse af den nukleolære ultrastruktur blev givet af Borysko og Bang (1951) og Bernhard (1952).
De beskrev to hovedkomponenter i nukleolæret, nemlig en filamentøs komponent svarende til nucleolonemaet og en homogen komponent svarende til pars amorpha (matrix).
Spå et senere tidspunkt påviste Gonzales- Remirez (1961) og Izard & Bernhard (1962), at nucleolonemaet består af et svampet netværk i stedet for et kontinuerligt filament. Ultrastrukturen af nucleolemaet er blevet gennemgået af Day (1968), Bernhard og Granboulan (1968) og Bush og Smetana (1970).
Læs også: Hvad er alfanumeriske tegn?
Hvad er kerneolussens hovedfunktion?
(i) Ribosomdannelse eller biogenese af ribosomer.
(ii) Syntese og lagring af RNA:
Den producerer 70-90% af det cellulære RNA i mange celler. Det er en kilde til RNA. Kromatinet i nucleolus indeholder gener eller ribosomalt DNA (rDNA) til kodning af ribosomalt RNA. Kromatin, der indeholder DNA, giver anledning til fibriller, der indeholder RNA. Granulat, der indeholder RNA, producerer allerede ribosomer.
(iii) Proteinsyntese:
Maggis (1960) og andre har foreslået, at proteinsyntesen finder sted i nukleolus. Andre undersøgelser bekræfter de ovennævnte synspunkter. I eukaryoter indeholder det gen, der koder for RNA, en kæde af mindst 100-1000 gentagende kopier af DNA. Dette DNA afgives fra den kromosomale fiber i form af sløjfer. DNA-sløjferne er forbundet med proteiner for at danne nukleoler.
DNA’et virker som en skabelon for 45S rRNA. Halvdelen af 45S rRNA nedbrydes til at danne 28S og 18S RNA. Den anden halvdel nedbrydes yderligere til nukleotidniveau. I nukleolus kombineres 28S rRNA med proteiner fremstillet i cytoplasmaet for at danne den 60S ribosomale underenhed. 18S rRNA’et associerer sig også med proteiner for at danne ribosomets 40 S-underenhed.
Læs også: Hvad er en oral fiksering?