En introduktion til hjertesvigt

Download PDF-version

• Hjertesvigt er, når hjertet ikke pumper nok blod rundt i kroppen til at opfylde kroppens behov.
• Det forårsager en række symptomer såsom træthed og åndenød.
• Der er mange forskellige årsager til hjertesvigt, hvoraf kun én er kardiomyopati.
• Behandlingen har til formål at kontrollere og reducere eventuelle symptomer.

Hvad er hjertesvigt?

Hjertets rolle er at pumpe blod rundt i kroppen, så ilt og næringsstoffer kommer til alle muskler og organer, så de får “strøm”. Når hjertet ikke fungerer korrekt, er det ikke i stand til at pumpe så effektivt, som det burde. Det betyder, at mindre blod med et lavere tryk bevæger sig rundt i kroppen, og at musklerne og organerne ikke får nok ilt til at arbejde effektivt.

Hjertesvigt er en samling af symptomer, der opstår, når hjertet ikke pumper godt nok. Det kan skyldes, at væggene i ventriklerne (hjertets vigtigste pumpekamre) er forstørrede, svækkede, beskadigede eller for stive, eller at hjertets klapper ikke fungerer korrekt. Dette påvirker, hvor godt hjertet pumper (trækker sig sammen), hvor godt det slapper af for at fylde sig med blod mellem sammentrækningerne, eller hvor godt blodet strømmer gennem hjertet.

Selv om udtrykket kan lyde skræmmende, betyder det ikke, at hjertet slet ikke fungerer, det betyder, at hjertet ikke fungerer ordentligt og har brug for støtte for at kunne opfylde kroppens krav.
Mere om hjertets rolle.

Hvem får hjertesvigt?

Hjertesvigt kan opstå i alle aldre, selv om det har tendens til at forekomme oftere hos ældre end hos yngre, da det kan skyldes tilstande, der kan være mere almindelige hos ældre.

Hvad forårsager hjertesvigt?

Hjertesvigt er ikke en diagnose, men et begreb, der beskriver hjertets nedsatte funktion forårsaget af en tilstand eller skade på hjertet. Hjertesvigt kan have mange forskellige årsager, og nogle gange en kombination af flere årsager. Virkningerne af hjertesvigt kan variere afhængigt af årsagen, og årsagen kan også være afgørende for, hvilken behandling der skal anvendes. Følgende er nogle mulige årsager.

• Koronararteriesygdom – de arterier, der leverer hjertets egen blodforsyning, bliver blokeret af et fedtstof (plak). Dette reducerer blodtilførslen til hjertemusklen. Hvis det blokerer den helt, kan det forårsage et hjerteanfald, som beskadiger hjertemusklen.
• Hjerteklapproblemer – hjerteklapperne er beskadiget og fungerer ikke korrekt. Klappernes rolle er at sikre, at blodet strømmer i den rigtige retning gennem hjertet. Hvis de ikke fungerer korrekt, kan det påvirke blodgennemstrømningen gennem hjertet og reducere den mængde blod, der forlader hjertet.
• Hjerterytmeforstyrrelser – hjertet slår for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt, hvilket påvirker, hvor godt hjertet pumper.
• Højt blodtryk – dette lægger en belastning på hjertet, da det skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Det kan gøre hjertet stift og svagt.
• Pulmonal hypertension – blodtrykket i de kar, der går fra hjertet til lungerne, er forhøjet, hvilket kan skade højre side af hjertet, så det fungerer mindre godt.
• Medfødte hjertesygdomme – det er problemer med hjertet, der opstår under udviklingen hos et ufødt barn.
• Betændelse i hjertemusklen (myokarditis) – forårsaget af virusinfektioner, der spreder sig til hjertet og beskadiger hjertemusklen.

Hjertesvigt og kardiomyopati

Kardiomyopati kan forårsage hjertesvigt. Dette sker ikke altid, men kan være forårsaget af enhver form for kardiomyopati. Ofte består behandlingen af kardiomyopati i at reducere sandsynligheden for, at hjertesvigt
udvikles, eller at kontrollere og vende symptomerne.

Hvad er symptomerne på hjertesvigt?

Sommetider kan symptomerne komme langsomt over tid (kaldet kronisk hjertesvigt), eller de kan udvikle sig hurtigt (kaldet akut hjertesvigt). De mest almindelige symptomer på hjertesvigt er følgende.

• Åndenød – der ophobes væske på lungerne, hvilket gør det sværere at trække vejret. Til at begynde med kan det måske kun ske, når man laver aktiviteter, men i mere alvorlige tilfælde kan det ske, selv når man hviler.
  Det kan være værre, når man ligger ned eller om natten og kan påvirke, hvor godt man sover.
• Træthed – efterhånden som hjertets funktion er nedsat, leveres mindre energi til vævene, hvilket medfører træthed. Dette kan ske hele tiden, og derfor kan det være udmattende at udføre aktiviteter.
• Hævede ankler og mave – ophobning af væske i vævene, fordi hjertet ikke pumper effektivt for at fjerne overskydende væske, kan forårsage hævelse (ødem).

Nogle mennesker har andre symptomer, som kan omfatte følgende.

• Palpitationer (følelse af, at hjertet slår for hurtigt, for hårdt eller som om det “flagrer”) – dette skyldes unormale hjerterytmer (“arytmier”), hvor hjertet slår for hurtigt eller uregelmæssigt, fordi de elektriske meddelelser, der styrer hjerterytmen, er forstyrret.
• Svimmelhed eller besvimelse – forårsaget af nedsat iltniveau eller blodgennemstrømning til hjernen, hvilket kan forårsage svimmelhed eller svimmelhed og i nogle tilfælde bevidstløshed eller besvimelse.
• Vedvarende hoste – forårsaget af ophobning af væske (ødem) i lungerne, hvilket kan gøre det sværere at trække vejret og forårsage hoste.
• Vægttab eller vægtøgning – hjertesvigt forårsager væskeophobning, hvilket kan medføre en kraftig vægtøgning.

Der findes værktøjer, der kan hjælpe dig med at overvåge dine symptomer.

• Vi har en dagbog, der kan hjælpe dig med at overvåge dine symptomer, hvis du har kardiomyopati. Kontakt os for at få flere oplysninger eller bestil online.
• Heart Failure Matters (åbner nyt vindue) udarbejder en ‘monitorering af dit hjertesvigt – tegndiagram’.
• Pumping Marvellous (åbner nyt vindue) udarbejder en ‘My marvellous symptom checker’.

Hvordan diagnosticeres hjertesvigt?

Hvis du muligvis har hjertesvigt, er der flere tests, der kan foretages for at diagnosticere det. Disse vil normalt blive foretaget af en kardiolog på det lokale hospital.

• Blodprøver – bruges til at se, om der er andre årsager til dine symptomer.
• BNP-test (brain natriuretic peptide) – BNP er et hormon, som hjertet producerer, og kan måles for at se, hvor godt hjertet fungerer. Forhøjede niveauer viser, at hjertet er nødt til at arbejde hårdere.
• ECG (elektrokardiogram) – dette ser på hjertets elektriske aktivitet, og om der forekommer arytmier (unormale hjerterytmer). Et EKG kan blive foretaget under træning (hvis træning normalt fremkalder symptomerne).
• Røntgenbillede af brystet – her undersøges hjertets størrelse og struktur, og om du har væske i lungerne (et symptom på hjertesvigt).
• Echo (ekkokardiogram) – dette er en type ultralydsscanning, hvor der ved hjælp af lydbølger skabes ekko, når de rammer forskellige dele af kroppen. Denne test ser på hjertets struktur, og hvordan det fungerer.
• MRI-scanning (magnetisk resonansafbildning) – denne scanning giver billeder af høj kvalitet og bruges til at se på hjertets struktur og blodgennemstrømningen i det.
• Koronarangiogram og hjertekateterisation indebærer begge, at man får ført et langt rør (kateter) ind i hjertet og kranspulsårerne. Ved et angiogram indsprøjtes et farvestof, og der foretages røntgenbilleder for at se, om der er blokeringer i pulsårerne, f.eks. på grund af en koronar hjertesygdom. Ved en kateterundersøgelse måles trykket i hjertekamrene og blodgennemstrømningen i hjertet.

Klasser af hjertesvigt

Hvis du får stillet diagnosen hjertesvigt, kan du få en klassificering af, hvor alvorlig den er. Det er ofte “New York Heart Association-klassifikationen af hjertesvigt” (åbner nyt vindue) (NYHA), som inddeler folk i klasser efter virkningen af deres hjertesvigt.

• Klasse I (upåvirket): Aktiviteterne er ubegrænsede, og almindelig aktivitet giver ingen symptomer.
• Klasse II (let påvirket): Aktiviteten er begrænset en smule. Aktiviteter som f.eks. at gå op ad flere trapper giver symptomer som træthed, hjertebanken og åndenød.
• Klasse III (moderat påvirket): Aktiviteten er mere begrænset end i klasse ll. Symptomerne opstår ved aktiviteter som f.eks. at gå på en flad overflade.
• Klasse IV (svært påvirket): Aktiviteten er meget begrænset. Symptomerne opstår ved al aktivitet, og personen er forpustet, selv når han/hun hviler.

Ved at vide, hvilken klasse du er i, kan det hjælpe dine læger med at beslutte de rigtige behandlingsmuligheder for dig.

Hvordan behandles hjertesvigt?

Symptomerne på hjertesvigt kan behandles for at minimere deres indvirkning. Hvilken behandling, der anvendes, afhænger af årsagen og de symptomer, der opleves. Behandlingen kan tage mange forskellige former, og mange omfatter nogle af følgende.

Livsstilshåndtering

• Sund kost – en afbalanceret kost kan hjælpe med at holde en sund vægt, hvilket vil reducere påvirkningen af hjertet samt hjælpe med det generelle helbred. Du kan spørge din praktiserende læge, om du kan blive henvist til en diætist, der kan hjælpe dig med eventuelle ændringer i din kost.
• Hold en sund vægt – da dette kan hjælpe med at reducere et eventuelt ekstra pres på hjerte og lunger.
• Minimering af salt – en reduktion af saltindtaget kan hjælpe med at reducere væskeophobning (som kan forårsage hævelse i ankler og mave) og blodtryk, hvilket hjælper på hjertefunktionen. Du kan tale med din specialist for at få individuel vejledning om saltindtag.
• Minimer alkohol – alkohol kan øge din hjertefrekvens og blodtrykket. Du behøver måske ikke helt at undgå det, men ved at holde dig inden for de anbefalede retningslinjer kan du reducere eventuelle virkninger. Chief Medical Officer reviderede disse retningslinjer i 2016.
• Minimer koffein – koffein kan øge din hjerterytme og dit blodtryk. Da alle reagerer forskelligt på det, kan du måske tale med dine specialister om, hvordan du kan styre dit koffeinindtag.
• Motion – regelmæssig motion kan bidrage til det generelle helbred og velbefindende og kan hjælpe med at holde en sund vægt. Hvis symptomerne er stabile, kan motion være gavnlig. Men symptomer på hjertesvigt, såsom åndenød og træthed, kan gøre motion mere udfordrende.
  Læs mere om kardiomyopati og motion eller tal med din praktiserende læge eller kardiolog om, hvilken motion der kan være passende for dig.
• Hvis du ryger – det er vigtigt at holde op med at ryge for at hjælpe dit generelle helbred samt dit hjerte og din lungefunktion (da det kan reducere iltniveauet i blodet samt forsnævre blodkarrene). Du kan tale med din praktiserende læge eller en NHS-tjeneste for rygestop for at få hjælp.
• Hjerterehabilitering – du kan blive tilbudt denne tjeneste for personer med hjertesygdomme, hvor der undervises i kost og motion sammen med afslapningsteknikker og hjælp til følelsesmæssig velvære. Det er ikke alle steder, der har denne tjeneste, men du kan spørge din praktiserende læge eller kardiolog, om der er tjenester i nærheden af dig.

Medicin

• Diuretika (vandtabletter) – hjælper med at reducere væskeophobning (som forårsager hævelse i anklerne og
  omkring lungerne) ved at tilskynde nyrerne til at producere mere urin. De er måske ikke nødvendige, når ACE-hæmmerne og betablokkere begynder at virke.
• ACE-hæmmere (angiotensin-konverterende enzymhæmmere) – slapper af og åbner blodkarrene, hvilket
  gør det lettere at pumpe blodet og aflaster hjertet. De kan kontrollere blodtrykket og kontrollere og forebygge forværring af symptomer på hjertesvigt.
• Betablokkere – sænker hjerterytmen og kontrollerer arytmier.
• ARB’er (angiotensin II-receptorblokkere) – svarer til ACE-hæmmere, disse afslapper blodkarrene og
  sænker blodtrykket. De bruges nogle gange, hvis ACE-hæmmere ikke er egnede på grund af bivirkninger.
• Aldosteronantagonister – disse er en type vanddrivende midler og kan bruges til længerevarende behandling.
• Ivabradin – hjælper med at bremse hjertet og kan bruges til personer, der ikke kan tage betablokkere.
• Digoxin – hjælper med at bremse hjerterytmen, samtidig med at det får hjertet til at trække sig stærkere sammen. Dette kan bruges, når ACE-hæmmere, ARB’er, betablokkere og diuretika ikke virker effektivt.
• Sacubitril og valsartan (varemærke Entresto) – indeholder ARB’en valsartan og et antihypertensivt lægemiddel kaldet sacubitril. Det er et relativt nyt lægemiddel og kan anvendes ved svær hjertesvigt, hvor en kombination af ACE-hæmmere og betablokkere ikke er effektiv. Dette lægemiddel anvendes kun inden for de kriterier, der er fastsat i NICE-retningslinjerne (åbner nyt vindue).

Anordninger

Hvis medicin ikke kontrollerer alle symptomer, kan der anvendes anordninger sideløbende. Apparater hjælper med at overvåge og kontrollere hjerterytmen eller hjælper elektriske meddelelser med at passere gennem hjertet. De omfatter følgende.

• Pacemaker – disse sender elektriske impulser til hjertet for at stimulere sammentrækningen af hjertemusklen og indstille en normal hjerterytme (hvis hjertet ikke er i stand til at indstille sit eget tempo, eller hvis hjerterytmen er forstyrret). Nogle arbejder kontinuerligt for at indstille hjertets elektriske rytme, og andre har også en ICD-funktion (se nedenfor).
• CRT (cardiac resynchronisation therapy devices, også kaldet en biventrikulær pacemaker) – denne type pacemaker hjælper med at resynkronisere (koordinere) de elektriske meddelelser mellem hjertets to hjertekamre og forbedre, hvor godt hjertet pumper. Nogle har også en ICD-funktion (og kaldes CRT-D’er).
• ICD (implantable cardioverter-defibrillator) – disse overvåger hjerterytmen og giver et elektrisk stød til hjertet, hvis der registreres en livstruende arytmi. Nogle har også en pacemakerfunktion.

Kirurgi

Når medicin og udstyr ikke fuldt ud kontrollerer symptomerne, kan operation overvejes.

• Hjerteklapreparation eller -udskiftning – hvis klapperne er beskadiget og påvirker hjertets funktion, kan de repareres eller udskiftes for at hjælpe med at forbedre symptomerne.
• LVAD (Left ventricular assist device) – denne mekaniske anordning hjælper hjertet med at pumpe blod ud af venstre ventrikel (hjertets hovedpumpekammer), når det ikke fungerer korrekt. Dette bruges i øjeblikket kun til at støtte hjertet, mens man venter på en transplantation.
• Hjertetransplantation – et lille antal mennesker kan få en hjertetransplantation, hvis deres hjertesvigt er så
  vært, at det ikke kan behandles med medicin eller apparater. Dette indebærer, at man fjerner det svigtende hjerte og erstatter det med et hjerte fra en donor.
• Angioplastik og bypass-kirurgi – dette anvendes, når hjertesvigt skyldes en koronar hjertesygdom. Det kan være nødvendigt at udvide arterierne (ved hjælp af en oppustelig ballon til at strække dem under angioplastik) eller at omlede blodtilførslen til hjertet uden om blokaden ved hjælp af et blodkar fra et andet sted i kroppen (bypass-kirurgi). (Dette bruges normalt ikke, når hjertesvigt er forårsaget af kardiomyopati.)

Fors yderligere oplysninger kan du besøge NHS Choices-webstedet.

Kilder til yderligere oplysninger og støtte

Her er nogle organisationer, der støtter personer med hjertesvigt eller giver yderligere oplysninger.
Heart Failure Matters – har oplysninger, herunder en række enkle videoer, der forklarer årsagerne til og symptomerne på hjertesvigt.
Pumping Marvellous – velgørenhedsorganisation for hjertesvigt – giver oplysninger og støtte til personer med hjertesvigt og deres familier.
British Heart Foundation – har oplysninger om forskellige årsager til hjertesvigt.
British Society for Heart Failure – en organisation for sundhedspersonale, der arbejder med hjertesvigt, og som tilbyder nogle oplysninger til personer, der lever med hjertesvigt.

Din reaktion på en diagnose

Det kan være bekymrende at modtage en diagnose på hjertesvigt. Du har måske ikke hørt om udtrykket før. Det kan lyde skræmmende, hvis du ikke ved, hvad det betyder: Det betyder ikke, at dit hjerte er ved at holde helt op med at fungere, men at det har brug for støtte for at hjælpe det med at fungere bedre. Men du har måske mange spørgsmål og er måske bekymret over, hvad det betyder for dig, og hvordan det kan påvirke dit liv.

Selv om mange af symptomerne kan kontrolleres og håndteres, kan hjertesvigt stadig i høj grad påvirke
nogenes liv. De kan være nødt til at foretage ændringer i deres liv for at tilpasse sig deres symptomer, samt
tage medicin eller få andre behandlinger. Nogle mennesker føler sig overvældet af deres diagnose,
eller de kan føle sig ængstelige eller deprimerede. Disse følelser kan være en normal reaktion på en diagnose, men når de bliver alvorlige eller vedvarende, kan de have en stor indvirkning på nogens liv. Hvis du føler dig deprimeret eller ængstelig over din tilstand, eller hvis den påvirker din evne til at komme videre i livet, kan det måske være en hjælp at tale med din praktiserende læge, kardiolog eller hjertesvigtssygeplejerske. Eller de kan foreslå, at du taler med en rådgiver eller terapeut.