Træer er alle planter og udfører de livsprocesser, som alle planter har til fælles. Træer er dog egentlig ikke en videnskabelig gruppe for sig selv. Træer kan være keglebærende planter (gymnospermer), blomstrende planter (angiospermer) eller bregner.

Alle plantegrupper, som omfatter træer, er karplanter. Det betyder, at de har karvæv, der kaldes xylem og phloem. Xylem og phloem forbinder alle dele af planten og transporterer vand, mineraler og fremstillet føde rundt, mens de også udgør en del af planternes strukturelle støtte.

Hvad gør en plante til et træ?

Alle træer er flerårige planter. Mange træsorter lever i titusindvis eller endog hundreder af år, og de har en tendens til at leve længere end de fleste andre typer planter. Træer adskiller sig også fra mange andre planter på følgende måder:

• Træer har typisk en permanent træagtig stamme eller stamme.
• De fleste træer vokser til en betydelig højde og bærer som regel sidegrene i en vis afstand fra jorden.

Sbuske er også træagtige planter, men de har som regel flere flerårige stammer og er normalt kortere end 4 m. I New Zealand skelner vi normalt ikke så meget mellem træer og træagtige buske. En af grundene hertil er, at mange af vores planter varierer betydeligt i deres vækstvaner afhængigt af det klima, de vokser i.

Hvordan vokser planter?

Planter vokser sig større på grund af specialiserede delingsvæv, der kaldes meristemer. Disse findes i skudspidserne, rodspidserne og sideknopper og i spidserne af eventuelle grene eller sidestængler. Cellerne i disse meristematiske væv deler sig aktivt ved hjælp af mitose, hvilket får planten til at vokse sig større. Dette kaldes primær plantevækst.

Der er også meristematiske celler inde i de vaskulære væv (xylem og phloem), der løber op og ned inde i plantens stængler, rødder og blade.

Hvordan laver træer træ?

Den vigtigste årsag til, at træer kan blive så store, er deres evne til at skabe træagtigt væv, mens de vokser. Denne proces kaldes sekundær plantevækst. Træ indeholder et kemisk stof kaldet lignin. Lignin er en bestanddel af de fleste plantecellevægge, som giver stivhed og form. Det er også en vigtig bestanddel af karvæv og er til stede i store mængder i alle karplanter, hvilket giver struktur og støtte. Ligninens hydrofobiske egenskaber hjælper også xylem med at transportere vand.

I træagtige planter vokser karbundterne sidelæns rundt om indersiden af plantestammen og slutter sig sammen, efterhånden som planten bliver ældre. De bliver til de bånd af karvæv, som man kan se i et tværsnit af stammen.

Hvert år vokser den træagtige stamme bredere, fordi der bliver dannet nyt xylem og phloem af det meristematiske væv. Dette væv kaldes cambium i en træagtig stamme. Træet er xylem, og floem (uden for cambiet) bliver en del af barken.

Da nyt loem dannes, skubbes det gamle loem ud og bliver til bark på ydersiden af stammen/stammen.

Da nyt xylem ældes, bliver det i stigende grad lignificeret. Til sidst stopper det gamle xylem med at transportere vand og bliver træets kernetræ. Det aktive xylem i et træ kaldes også for splintved. Ringene i en træstamme viser den årlige vækst af xylem, som, når det er blevet til træ, stort set kun består af lignin og cellulose.