Der var engang, hvor det eneste sted, hvor en amerikansk forbruger kunne se en hæveautomat, var uden for en bank. Da pengeautomaten fylder 50 år i år, er det ikke længere tilfældet.

Nu kan folk sandsynligvis finde pengeautomater næsten overalt. Og når de gør det, er de sikre på, at de vil finde gebyrer for at bruge disse pengeautomater. Transaktionsgebyrer. Tillægsgebyrer. Alle er nødt til at betale dem, ikke? Ikke nødvendigvis.

Først skal vi lige få styr på terminologien. Transaktionsgebyrer er det, som en bank opkræver af en bruger af en hæveautomat, som ikke er en af bankens kunder. Det er forskelligt fra et tillægsgebyr, som er det, som ejeren af pengeautomaten opkræver for at levere den enhed, der udleverer kontanterne.

Der er dog en væksttendens i pengeautomater uden tillægsgebyr. Den drives af de store banker samt af store, ikke-bankmæssige pengeautomatnetværk, som betaler de største butikskæder for at være vært for deres automater. Mindre butikskæder er ikke en del af deres balance.

For disse virksomheder kræver installation af en hæveautomat i lokalerne et forudgående køb af en ny eller renoveret maskine, der kan løbe op i flere tusinde dollars. Dertil kommer de løbende omkostninger – en datalinje, udgifter til reservedele i tilfælde af nedbrud og/eller vedligeholdelseskontrakter, skiltning, kvitteringspapir. Så er der de ekstra arbejdstimer til at genopfylde de hævede kontanter, spore transaktioner og øgede forsikringspræmier.

Med tillægsgebyret betaler den uafhængige pengeautomat-ejer for alle disse ting og tjener også en lille smule penge. Så hvorfor skulle en nærbutiksforhandler beslutte sig for ikke at opkræve dette gebyr?

Øget fodgængertrafik.

En hæveautomat kan tiltrække det, der kaldes “tillægsgebyrsundvigere” – folk, som vil gøre alt for ikke at betale et ekstra gebyr for at bruge en automat. Når disse kunder bruger en pengeautomat i en nærbutik (eller en hvilken som helst butik), bruger de flere penge. Faktisk omkring 23 % mere, ifølge branchens nyhedsmedie ATM Marketplace.

Det rapporterer også, at en hæveautomat i gennemsnit vil foretage 800 transaktioner om måneden til 60 dollars pr. hævning. Det er næsten 50.000 dollars hver måned, der strømmer gennem en velassorteret butik med produkter, der venter på at blive købt. Det kan forklare, hvorfor butikker, der installerer en hæveautomat, oplever en stigning i salget på 20 %.

Det er benchmark for branchen. C-butikker med en hæveautomat kan indsætte deres egne tal i denne formel for at beregne den potentielle gevinst ved en kontantautomat på stedet. Hvis de afstår fra tillægsgebyret, skal de også regne med tabet af indtægter til dækning af ATM-overhead samt eventuelle ekstra indtægter fra tillægsgebyret.

Spørgsmålet for c-store-ejere, der ejer en ATM på et eller flere af deres steder, er: Vil den gebyrfrie pengeautomat tiltrække nok nye kunder til at opveje indtægtstabet? Desværre er regnestykket ikke enkelt. Og selv efter at have regnet tallene ud, kan en operatør stadig være tvunget til at basere beslutningen på, om butikken på den anden side af gaden allerede har en gebyrfri automat. Det kan give et lille valg for en c-store i en konkurrencepræget beliggenhed.