Gå nu tilbage til det første billede af hydraen. Kan du se, at der også vokser knopper på den?

Virusser formerer sig på en anden måde end alle andre organismer. Virus har deres egen form for formering, som hverken er seksuel eller aseksuel. Organismer, der formerer sig seksuelt, har brug for en anden organisme af samme art for at kunne formere sig. Med andre ord har en flodhest brug for en anden flodhest. Organismer, der formerer sig aseksuelt, kan gøre det helt af sig selv. Virusser har derimod brug for en “vært” for at kunne formere sig. En virus, der forårsager en sygdom hos mennesker (f.eks. influenzaviruset), har brug for menneskelige celler for at kunne formere sig. Virussen sprøjter sit genetiske materiale ind i den menneskelige celle. Det genetiske materiale kaprer cellen, og cellen begynder at producere influenzavirus. Til sidst fyldes cellen med de influenzavirus, den har skabt, brister, og cyklussen fortsætter.

Alle organismer har DNA

Deoxyribonukleinsyre, eller DNA, er grundlaget for livet. DNA indeholder de instruktioner, der bestemmer, hvordan en organisme skal se ud, hvordan den skal udføre livets funktioner, og hvilke egenskaber dens afkom skal have. Du vil lære meget mere om DNA senere i dette kursus. Indtil videre er det nok at vide, at alle organismer har DNA. Der er en mulig undtagelse fra denne regel. Virus, som ikke alle forskere anser for at være organismer, indeholder ikke DNA. I stedet bærer de RNA, eller ribonukleinsyre.

Alle organismer bruger energi

I de år, jeg har undervist i naturvidenskab i 7. klasse, har jeg fundet ud af, at denne egenskab ved organismer er den egenskab, som eleverne har sværest ved at forstå. Måske skyldes det, at jeg ikke rigtig har fundet frem til en enkel, men præcis definition af “energi”. Når du tænker på energi, tænker du måske på dage, hvor du er træt og ikke har meget energi, eller dage, hvor du er begejstret og fuld af energi. Det er ikke rigtig den samme definition af energi, som gælder for udsagnet om, at alle organismer bruger energi. Måske er den bedste måde at tænke på energi på at tænke på, hvordan benzin bruges i en bil, eller hvordan elektricitet bruges i en mobiltelefon. Hvis man fjerner benzinen, vil bilens motor ikke kunne køre. Hvis du fjerner batteriet, bliver din mobiltelefon bare en klump i din lomme. De celler, som alle organismer er lavet af, skal udføre tusindvis af kemiske reaktioner. I planteceller skal f.eks. CO2 (kuldioxid) og H2O (vand) reagere med hinanden for at producere C6H12O6 (glukose, en type sukker) og O2 (ilt). Det kræver energi at få denne kemiske reaktion til at ske. I planteceller kommer den nødvendige energi fra sollys. Denne proces kaldes fotosyntese. I dyreceller kaldes processen til at skaffe energi for celleånding. Man kan betragte celleånding som det modsatte af fotosyntese. I en dyrecelle kombineres O2 med C6H12O6 for at producere CO2, H2O og energi. Du er måske lidt forvirret lige nu, fordi du måske kan huske noget, der hedder åndedrætssystemet, fra sundhedsvidenskab. “Respiration” er et begreb, der bruges til at beskrive vejrtrækning. “Respiration”, når det bruges til at beskrive vejrtrækning, er forskelligt fra celleånding.

Alle de aktiviteter, som en organisme udfører – omdannelse af mad til energi, vækst, flytning af ting ind i og ud af cellerne, nedbrydning af mad for at få næringsstoffer og opbygning og fremstilling af nye celler – kaldes stofskifte.

Alle organismer vokser og udvikler sig

Hvad betyder det, når noget vokser? Hvad betyder det, når noget udvikler sig? Lad os begynde med “vokse”. Vokse betyder bare “blive større”. Tænk på forskellen mellem en fyrrefrøplante og et kæmpetræ. Du kan se på kimplanten, hvad den kommer til at vokse til. Encellede organismer vokser også. Når den encellede organisme når en vis størrelse, formerer den sig ved at dele sig i to dele.

Alle organismer vokser, men nogle udvikler sig også. Den bedste definition af udvikle er “ændre sig”. Et menneske er et godt eksempel på, hvordan en organisme udvikler sig. Som 7. klasseselev er du større, end du var som baby. Du er blevet større. Du er vokset. Du vil ikke vokse for evigt. Nogle af jer har måske allerede nået jeres maksimale højde. Men du er ikke færdig med at udvikle dig endnu. Din krops form vil ændre sig. Mængden og placeringen af din kropsbehåring vil ændre sig.

I nogle arter kan udviklingsprocessen være meget subtil. Hos andre kan den imidlertid være slående. Tænk på en sommerfugl. Sommerfugle starter som larver. I sidste ende omslutter larven sig selv, og når den kommer ud, har den forvandlet sig til en sommerfugl.

Nødvendighederne, som alle organismer har til fælles

Nu, hvor du kender de seks karakteristika, som alle organismer har til fælles, er det tid til at lære om noget andet, som organismer har til fælles – de har alle tre grundlæggende nødvendigheder. Okay, tænker du måske, hvad kan et menneske have brug for, som en gødningsbille har brug for? Siden du spurgte …

Alle organismer har brug for vand

Huskede du lektionerne om grundlæggende kemi? I disse lektioner lærte du, at celler for det meste består af vand. Da celler for det meste består af vand, og da alle organismer er lavet af celler, bør det ikke komme som nogen overraskelse for dig, at organismer har brug for vand. De fleste af de kemiske reaktioner, der finder sted inde i cellerne, kræver vand. Forskellige organismer har brug for forskellige mængder vand. Nogle organismer får vand ved at drikke det eller ved at suge det op af jorden med deres rodsystemer. Andre får det vand, de har brug for, fra den mad, de spiser. Hvor tror du, at organismer, der får vand fra den mad, de spiser, kan leve?

Alle organismer har brug for mad

Du behøver ikke at være raketvidenskabsmand for at regne ud, at mad er vigtig for alle organismer. Organismer bruger føde til at skaffe den energi, de har brug for, og de råmaterialer, der er nødvendige for at udføre livsprocesserne. Du skal dog vide, at der er tre forskellige slags organismer, når det gælder mad. For det første er der producenterne. Producenter er organismer, der er i stand til at lave deres egen mad. Ret smart, ikke sandt? Hvis du har gættet, at planter er producenter, så har du ret! Planter laver deres egen mad ved at bruge energi fra solen. Den anden type organisme er en forbruger. Forbrugerne får deres energi ved at spise andre organismer. Den tredje slags organisme er en nedbryder. Nedbrydere får deres energi ved at nedbryde døde organismer eller animalsk affald for at udvinde næringsstoffer. Nedbrydere er en type forbruger. En bananplante er et eksempel på en producent. Mennesker er eksempler på forbrugere. Svampe er eksempler på nedbrydere. Hvor mange andre eksempler på disse typer organismer kan du nævne?

Alle organismer har brug for et sted at bo

Sommetider er det indlysende let at overse. Organismer har brug for et sted at bo. Du må ikke forveksle “et sted at bo” med husly. Ikke alle organismer har brug for et husly. Men de har alle brug for et sted at bo. Visse organismer har et bredt udvalg af steder at bo. Mennesker kan f.eks. bo næsten hvor som helst. Vi bruger vores intelligens og vores færdigheder til at forme vores omgivelser. I et meget koldt miljø bygger vi f.eks. velisolerede bygninger, sofistikerede varmesystemer og bærer tungt tøj. Det er dog ikke alle organismer, der er så heldige. Der er nogle organismer, som kun kan leve i meget specifikke miljøer. Hvis dette miljø ødelægges eller ændres, vil organismen uddø.

Hvad med luft?

Fundrer du dig over, hvorfor luft ikke er med på listen? Faktum er, at de fleste organismer har brug for luft. Dyr har brug for ilt fra luften. Planter har brug for kuldioxid fra luften. Men der er visse organismer, som ikke har brug for luft. Faktisk kan disse organismer ikke leve, hvis der er luft. Organismer, der ikke har brug for luft, kaldes anaerobe organismer.