Reportere/redaktører/producenter bemærker: Det følgende indslag er produceret af American Psychological Association. Du må gerne genoptrykke det i sin helhed eller delvist. Vi anmoder blot om, at du angiver APA som kilde. Vi har også et fotografi af Kasser til genoptryk.

Vil ferien være den samme uden en smule materialisme i blandingen? Hvad betyder det i dagens forbrugersamfund at være materialistisk, og er det nødvendigvis en dårlig ting? Psykologer har gennemført forskning, der har hjulpet med at besvare disse spørgsmål og mange flere.

Tim Kasser, ph.d., er professor i psykologi ved Knox College i Galesburg, Illinois, og har specialiseret sig i materialisme og trivsel. Blandt Kasser’s mange artikler og bøger kan nævnes “The High Price of Materialism”, der blev udgivet i 2002, og “Psychology and Consumer Culture” i 2004. Kasser er tidligere medredaktør af APA’s Journal of Personality and Social Psychology® og har en ph.d. i psykologi fra University of Rochester.

APA stillede for nylig følgende spørgsmål til Kasser:

APA: Hvad betyder det at være materialistisk, og hvorfor bliver det generelt set i et negativt lys? Hvorfor er nogle mennesker materialistiske og andre ikke?

Kasser: Det betyder at have værdier, der prioriterer det relativt højt at tjene mange penge og have mange ejendele samt image og popularitet, hvilket næsten altid kommer til udtryk via penge og ejendele.

Jeg tror, at materialisme bliver set i et negativt lys, fordi folk måske har haft ubehagelige oplevelser med materialistiske mennesker. Vi ved fra forskning, at materialisme har en tendens til at være forbundet med at behandle andre på en mere konkurrencepræget, manipulerende og egoistisk måde samt med at være mindre empatisk. En sådan adfærd er normalt ikke værdsat af den gennemsnitlige person, selv om den opmuntres af visse aspekter af vores kapitalistiske økonomiske system.

Forskning viser to sæt faktorer, der får folk til at have materialistiske værdier. For det første er folk mere materialistiske, når de udsættes for budskaber, der antyder, at sådanne stræben er vigtige, hvad enten det sker gennem deres forældre og venner, samfundet eller medierne. For det andet – og noget mindre indlysende – er folk mere materialistiske, når de føler sig usikre eller truede, hvad enten det er på grund af af afvisning, økonomisk frygt eller tanker om deres egen død.

APA: Hvordan har medierne, især de sociale medier, påvirket materialismen i verden i dag?

Kasser: Jeg kan ikke se, at de er mere materialistiske, jo mere de ser fjernsyn, jo mere materialistiske er deres værdier. Det skyldes sandsynligvis, at både udsendelserne og reklamerne sender budskaber, der antyder, at lykkelige, succesfulde mennesker er rige, har pæne ting og er smukke og populære. Man skal huske, at i hvert fald i USA er langt størstedelen af medierne ejet af nogle få profitorienterede selskaber, der tjener penge på at sælge reklamer, og formålet med reklamer er at sælge produkter.

En undersøgelse, som jeg for nylig offentliggjorde sammen med psykologen Jean Twenge, fulgte, hvordan materialismen har ændret sig hos amerikanske gymnasieelever i løbet af et par årtier og forbandt disse ændringer med de nationale reklameudgifter. Vi fandt ud af, at det kunne forudsiges, i hvilket omfang en given årgang af gymnasieelever i et givet år gik op i materialistiske sysler på baggrund af, hvor stor en del af den amerikanske økonomi der kom fra reklame- og markedsføringsudgifter – jo mere reklame dominerede økonomien, jo mere materialistiske var de unge.

En undersøgelse af amerikanske og arabiske unge viste, at materialismen er højere, når brugen af sociale medier øges. Resultaterne tyder på, at ligesom brugen af tv er forbundet med mere materialisme, er det også tilfældet med brugen af sociale medier. Det giver mening, da de fleste budskaber på de sociale medier også indeholder reklamer, hvilket er den måde, som de sociale medievirksomheder tjener penge på.

APA: Hvad er forskellen mellem at være ekstremt materialistisk og at være en tvangsshopper? Er en materialistisk person i fare for at blive en kompulsiv shopper?

Kasser: Materialisme handler om værdier og begær efter penge, ejendele og lignende. Kompulsivt forbrug er, når en person føler sig ude af stand til at kontrollere ønsket om at forbruge, ofte fordi hun eller han forsøger at udfylde en tomhed eller overvinde angst. Materialisme og tvangsmæssigt forbrug er relateret til hinanden. I en nyere metaanalyse af sammenhængen mellem materialisme og folks velbefindende fandt vi, at sammenhængen mellem folks materialisme og det omfang, de rapporterede problemer med tvangsmæssigt forbrug, var stærk og konsistent på tværs af mange undersøgelser.

Mens materialisme er en risikofaktor for tvangsmæssigt forbrug, er de to ting ikke det samme. En anden psykolog, Miriam Tatzel, foreslår, at nogle materialister er “løse” med deres penge, mens andre er “stramme”. Begge typer mennesker går op i at have penge og ejendele, men den løse materialist vil bruge og bruge og bruge og bruge, mens den stramme materialist vil være mere som Scrooge eller Silas Marner og forsøge at akkumulere rigdom.

APA:

Kasser: Hvad kan være nogle positive aspekter af materialisme?

Kasser: Vi ved fra litteraturen, at materialisme er forbundet med lavere niveauer af velvære, mindre pro-social interpersonel adfærd, mere økologisk destruktiv adfærd og dårligere akademiske resultater. Det er også forbundet med flere udgiftsproblemer og gæld. Set fra mit perspektiv er det alt sammen negative resultater.

Men set fra et økonomisk/socialt systems synspunkt, der er afhængig af udgifter for at skabe høje profitter for virksomheder, økonomisk vækst for nationen og skatteindtægter for regeringen, kan forbrug og overforbrug i forbindelse med materialisme ses som noget positivt.

APA: Hvad siger den psykologiske forskning om materialismens forbindelse til lykke?

Kasser: Det er den længstvarende forskningsstreng i materialismelitteraturen, der omhandler forbindelsen mellem materialisme og velvære. Mine kolleger på University of Sussex og jeg offentliggjorde for nylig en metaanalyse, der viste, at den negative sammenhæng mellem materialisme og velvære var konsistent på tværs af alle former for målinger af materialisme, typer af mennesker og kulturer. Vi fandt ud af, at jo højere grad folk tilsluttede sig materialistiske værdier, jo mere oplevede de ubehagelige følelser, depression og angst, jo mere rapporterede de fysiske helbredsproblemer som mavepine og hovedpine, og jo mindre oplevede de behagelige følelser og følte sig tilfredse med deres liv.

Den mest støttede forklaring på, hvorfor trivslen er lavere, når materialismen er høj, vedrører psykologiske behov. Specifikt er materialistiske værdier forbundet med at leve sit liv på måder, der relativt dårligt opfylder de psykologiske behov for at føle sig fri, kompetent og forbundet med andre mennesker. Når folk ikke får deres behov tilfredsstillet godt, rapporterer de lavere niveauer af velvære og lykke samt mere nød.

APA: Hvordan påvirker religiøs tro materialismen, især i juletiden?

Kasser: Jeg kan ikke se, om det er en god grund til at tro på, at det negative forhold mellem materialisme og velvære er endnu stærkere for folk, der er religiøse. Det skyldes sandsynligvis, at der er en konflikt mellem materialistiske og religiøse stræben. Det vil sige, at forskning i, hvordan menneskers værdier er organiseret, har vist, at nogle mål er nemme at forfølge samtidig, men andre er i spænding eller konflikt med hinanden. Det er f.eks. relativt let at fokusere på mål om penge samtidig med, at man fokuserer på mål om image og popularitet, da disse mål alle er relateret til hinanden og letter hinanden. Forskningen viser, at der er et spændingsforhold mellem materialistiske mål og religiøse stræben, ligesom Jesus, Muhammed, Buddha, Lao Tze og mange andre religiøse tænkere længe har foreslået. Det ser ud til, at det at forsøge at forfølge materialistiske og spirituelle mål giver folk konflikter og stress, hvilket igen sænker deres velbefindende.

En undersøgelse har vist, at dette også udspiller sig i forbindelse med julen. Psykologen Ken Sheldon og jeg var medforfattere til en undersøgelse, der viste, at i det omfang folk fokuserede deres juletid på materialistiske mål som at bruge og modtage penge, jo mindre fokuserede de på åndelige mål. Vi fandt også, at folk rapporterede om “gladere” juleaftener, når åndelighed var en stor del af deres ferie, men at de rapporterede om lavere velvære i julen, i det omfang ferien var domineret af materialistiske aspekter.

Kasser kan kontaktes pr. e-mail eller telefon på (309) 341-7283.

American Psychological Association i Washington, D.C., er den største videnskabelige og professionelle organisation, der repræsenterer psykologien i USA. APA’s medlemskab omfatter næsten 130.000 forskere, undervisere, klinikere, konsulenter og studerende. Gennem sine afdelinger inden for 54 delområder af psykologien og tilknytninger til 60 statslige, territoriale og canadiske provinsforeninger arbejder APA på at fremme skabelsen, formidlingen og anvendelsen af psykologisk viden til gavn for samfundet og forbedre menneskers liv.