Læger er ikke kendt for deres interesse for livet efter døden. De fleste foretrækker at fokusere på at holde resten af os i live og i gang i denne verden så længe som muligt. Men nu har et hold af læger i USA og Storbritannien besluttet at gå til bunds i de bizarre oplevelser, som patienter, der er bragt tilbage fra de døde på genoplivningsafdelinger på hospitaler, har rapporteret. Omkring en ud af fem af disse patienter hævder at have gennemgået en række forskellige oplevelser, lige fra simple følelser af fred og tilfredshed til glæden ved at komme ind i et lysfyldt paradis. At disse patienter overhovedet kan opleve noget som helst er bemærkelsesværdigt nok: ifølge overvågningsudstyret har de gennemgået perioder med nul hjerneaktivitet – selve definitionen på død. Endnu mere forvirrende er det, at mange af patienterne rapporterer om en særlig type nærdødsoplevelse – en type, som antyder, at der er behov for en radikal nytænkning af forholdet mellem krop og sind. Disse patienter gennemgår såkaldte out of body-oplevelser (OBE’er), hvor de føler, at de forlader deres krop, mens de stadig er fuldt ud opmærksomme på deres omgivelser. Nogle rapporterer, at de er i stand til at kigge ned og se lægerne, der desperat forsøger at genoplive dem – og at de endog føler modvilje mod at vende tilbage, når det endelig lykkes lægerne at genoplive dem.
Skeptikere har længe afvist sådanne beretninger som blot beretninger om illusioner skabt af hjerner på randen af døden. Men hvis rapporterne virkelig kan tages for pålydende, er konsekvenserne for vores forståelse af bevidsthed virkelig forbløffende. Det tyder nemlig på, at bevidsthed kan eksistere uafhængigt af en levende, tænkende hjerne. Nu har læger på 25 hospitaler i USA og Storbritannien planer om at afgøre argumentet på den ene eller den anden måde med et simpelt eksperiment. De vil installere en række tilfældigt udvalgte billeder på hjerteakutmodtagelser og placere dem på steder, der kun kan ses fra oven over operationsbordene. I løbet af de næste tre år vil de interviewe alle de patienter, som lægerne har genoplivet, og spørge dem præcist, hvad de så.
Hvis der er sandhed i rapporterne om OBE’er, så burde nogle af patienterne kunne se de skjulte billeder. I alt vil omkring 1.500 patienter indgå i undersøgelsen, hvilket burde være nok til at give i det mindste nogle positive resultater – hvis fænomenet altså er ægte. Indtil nu har beviserne for, at OBE’er er reelle, været helt anekdotiske, men ikke mindre fascinerende af den grund. Det mest berømte tilfælde opstod i 1984 og drejer sig om en kvindelig migrantarbejder, der blev indlagt på hjerteafdelingen på Harborview Hospital i Seattle. Efter at have fået et hjerteanfald oplevede kvinden en OBE, som ifølge hende føltes som om hun var svævet helt ud af genoplivningsafdelingen. Mens hun undersøgte stedet udenfor, hævdede hun at have set en mørkeblå mands tennissko med skrammer på venstre side på en vindueskarm på tredje etage. Da hun hørte hendes historie, gik kvindens socialrådgiver ud for at lede efter skoen – og fandt den. Det mest bemærkelsesværdige var, at det viste sig, at skrammen kun kunne ses fra et udsigtspunkt uden for og over genoplivningsafdelingens vindue.
“Tennisskosagen” har tiltrukket sig megen opmærksomhed – ikke mindst fra skeptikere. Efterforskere under ledelse af Barry Beyerstein fra Simon Fraser University i British Columbia undersøgte påstanden og konkluderede, at kvinden kunne have fået fat i de angiveligt ukendelige fakta på anden vis. Alligevel indrømmede de, at dette ikke beviser, at kvindens oplevelse var illusorisk. På trods af deres underholdningsværdi betragtes sådanne anekdoter med rette med mistillid, da de altid kan forklares som værende resultatet af tilfældigheder, heldige gætværk eller bedrag. Tanken om at gennemføre en kontrolleret videnskabelig undersøgelse af OBE’er er næppe ny: det første forslag blev fremsat i 1968. Måske er det frygten for, hvad man kan finde, der hidtil har afskrækket forskerne. I hvert fald må koordinatoren for den nye undersøgelse, dr. Sam Parnia fra Southampton University, håbe, at den bliver mere vellykket end den lille undersøgelse af 60 patienter, som han gennemførte for et par år siden.
Alle var blevet genoplivet på en hjerteafdeling, hvor forskellige billeder var blevet hængt op fra loftet i afdelingen, alle vendt opad. Dr. Parnia og hans kolleger fandt ud af, at syv af de 60 patienter havde oplevet en form for nærdødsoplevelse (NDE), hvoraf fire huskede mange af de klassiske fornemmelser af glæde, ro og at se et skarpt lys. Frustrerende nok var der dog ikke en eneste af patienterne, der kunne huske at have oplevet en OBE.
Hvis der kommer positive resultater ud af den aktuelle undersøgelse, vil de helt sikkert få en hård medfart fra skeptikerne, som kan pege på et væld af medicinske lidelser, der kan skabe OBE’er, lige fra migræne og epileptiske anfald til fuldblods psykoser. For nylig er forskerne også begyndt at finde måder at udløse OBE’er på. Forskere fra US Naval Air Development Centre i Pennsylvania har vist, at piloter, der udsættes for store G-styrker, oplever klassiske symptomer på NDE’er – herunder en følelse af at forlade deres krop. Et hold af neurovidenskabsfolk under ledelse af professor Olaf Blanke fra Ecole Polytechnique Federale i Lausanne, Schweiz, har også vist, at OBE’er kan udløses ved elektrisk stimulering af visse dele af hjernen. Holdet hævder endda at være i stand til at kontrollere oplevelsens karakter, f.eks. i hvilken højde forsøgspersoner føler, at de svæver.
Disse undersøgelser tyder på, at nøglen til OBE’er ligger i den del af hjernen, der kaldes tindingelappen, nær dens krydsning med den overliggende parietallap. Alligevel beviser de ikke, at alle OBE’er kan forklares gennem konventionel neurovidenskab. Det kræver et eksperiment af den type, som Dr. Parnia og hans kolleger nu planlægger. Og deres resultater kan endnu bevise, at rapporterne om OBE-mysteriets død er blevet stærkt overdrevet.
Robert Matthews er gæstelektor i videnskab ved Aston University i Birmingham, England.
Opdateret: Opdateret: 28. september 2008 kl. 04:00