Oplysningstiden havde indflydelse på mange lovregler og regeringsstrukturer, som stadig er gældende i dag. Idéen til det tregrenede system, der er skitseret i den amerikanske forfatning, var f.eks. Charles-Louis de Secondat, baron de La Brède et de Montesquieu, der stod bag ideen. Montesquieu var en stor tilhænger af oplysningstiden og foreslog teorien om magtens adskillelse med henblik på at opnå et politisk system med kontrol og balance, der fremmer orden og lighed.

Principper fra oplysningstiden indgår også i høj grad i Bill of Rights og uafhængighedserklæringen. Tænk f.eks. på Thomas Jeffersons opfordring til handling i Uafhængighedserklæringen: Han kræver retten til liv, frihed og stræben efter lykke, samtidig med at han anklager den britiske regering for ikke at give kolonierne lige repræsentation.

Afgivelse

Afgivelse

Oplyste tænkere mente, at når et folk samtykker i at blive regeret, er det med en implicit forventning om, at deres regering vil handle til gavn for deres fælles bedste. Hvis denne forpligtelse ikke opfyldes, betyder det, at folket har ret til at vælte deres regering og indsætte en regering, der med succes vil varetage deres bedste interesser. I sin argumentation citerede Jefferson handlinger begået af George III, som han mente klart viste, hvordan England havde svigtet kolonierne. Det drejede sig bl.a. om at afskære handelsmuligheder, pålægge skatter uden samtykke, nægte folk retssager ved en jury, føre krig mod kolonibyer og andre handlinger, som Jefferson og den kontinentale kongres opfattede som tyranni.

Når det kom til Bill of Rights, tog James Madison også en side direkte fra oplysningstidens lektiebog, da han inkluderede så grundlæggende personlige frihedsrettigheder som retten til ytrings-, religions- og forsamlingsfrihed.

Frankrig er et andet land, hvis revolution blev udløst (i det mindste delvist) af de brændende lidenskaber, der blev vakt under oplysningstiden. I 1789 gjorde franskmændene oprør og udstedte en erklæring om rettigheder, der bl.a. krævede frihed og lighed. Oplysningstidens omvæltninger ville faktisk give sig udslag i hele verden, og ikke kun på de politiske arenaer. Videnskab, kultur og kunst blev stærkt påvirket af oplysningstidens idealer og værdier, og andre nationers uafhængighedskrige mod koloniherrer, som f.eks. i Sydamerika, skulle snart følge efter.

Avisering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.