Videnskabelig klassifikation
Almindelig betegnelse hvalros Kongerige Animalia Fylum Chordata Klasse Pattedyr Orden Pinnipedia Familie Odobenidae Slægt Slægten Art Odobenus rosmarus
Hurtige fakta
Beskrivelse Hvalrosser er meget karakteristiske og har en stor, robust, fusformet krop, der normalt er rødbrun i farven. På hovedregionen mangler hvalrosser udvendige øreklapper, de har hundredvis af korte, vibrissae (knurhår), og både hanner og hunner har store stødtænder. Ligesom andre pinnipedia er hvalrosens forreste og bageste lemmer modificeret til svømmefødder. Selv om der er hår på resten af kroppen, er det fraværende på finnerne. Forfødderne er korte og firkantede i form med små kløer på alle fingre, og bagfødderne er trekantede i form med større kløer på de tre midterste fingre. På land er hvalrosser i stand til at dreje bagfinnen under bækkenbæltet for at gå på alle fire på samme måde som søløver.
Størrelse Underarten i Stillehavet er større end underarten i Atlanterhavet. Nyfødte kalve er ca. 95 til 123 cm (3 til 4 fod) lange.
Vægt Nyfødte klaverer vejer ca. 45 til 75 kg (99 til 156 lbs.)
Ca. 800 til 1.700 kg (1.764 til 3.748 lbs.)
Kost Hovedsageligt toskallede bløddyr som f.eks. muslinger; også andre bentiske hvirvelløse dyr som havorme, snegle, søagurker, blæksprutter og krabber. Kan lejlighedsvis tage fisk som f.eks. polartorsk og æde sælkadavere som byttedyr. Der er sjældne tilfælde af meget store hvalrosser af hankøn, som sædvanligvis lever af sæler, især ringmærkede sæler og skægsæler. Drægtighed 15 til 16 måneder, herunder en periode med forsinket implantation Estralperiode december til marts Amningstid 2 eller flere år (fravænning) Seksuel modenhed Han: 8 til 10 år; succesfuld reproduktion sandsynligvis ikke før omkring 15 år
Levetid Op til 40 år Udbredelsesområde Arktiske Hav, både Stillehavet og Atlanterhavet (Bering-, Laptev- og Chukchihavet) Levested På relativt lavt vand, normalt ikke dybere end 80 m (262 fod). Trækker ud på isflager, pakis og små klippeøer, når der ikke er is til stede. Population Globalt: Ca. 250.000
Status IUCN: Ikke opført
CITES: Bilag III
USFWS: Ikke opført
Sjove fakta
- Hvalrosser tilbringer omkring to tredjedele af deres liv i vandet. De er meget sociale af natur, og store flokke af hvalrosser trækker sig ud (forlader vandet for at komme på land) på havisen for at hvile sig og føde deres unger. De fleste hvalrosser lever, hvor lufttemperaturen er omkring -15° til 5 °C.
- Et tykt lag spæk isolerer hvalrossen. Spæk kan være op til 15 cm tykt. Om vinteren kan spækket udgøre en tredjedel af en hvalros’ samlede kropsmasse. Spæket strømliner også kroppen og fungerer som en overskydende energireserve.
- For at lokalisere føde bruger hvalrosser deres vibrissae (knurhår). En hvalros har omkring 400 til 700 vibrissae på snuden. Vibrisserne er knyttet til muskler og forsynet med blod og nerver. En hvalros bevæger sin snude gennem bundlaget for at finde føde. Slibningsmønstre på stødtænderne viser, at de trækkes gennem sedimentet, men de bruges ikke til at grave bytte op. Hvalrosser kan også tage mundfulde vand ind og sprøjte kraftige stråler mod havbunden og grave hvirvelløse dyr som f.eks. muslinger op og kan spise 3.000 til 6.000 muslinger i løbet af en enkelt fodring.
- Den primære funktion af hvalrossernes fremtrædende stødtænder synes at være at hjælpe med at trække sig ud på is og klippekyster og med at etablere social dominans.
- For flere oplysninger om hvalrosser kan du gå på opdagelse i hvalros-infobogen.
Økologi og bevarelse
Som for andre havpattedyr beskytter den amerikanske lov om beskyttelse af havpattedyr fra 1972 hvalrosbestande.
Bibliografi
Byrum, J. Pinnipeds From Pole to Pole: Sæler, søløver og hvalrosser. SeaWorld Education Department Publication. San Diego. SeaWorld, Inc. 2000.
Jefferson, T.J. Leatherwood, S. og M.A. Webber. FAO’s guide til identifikation af arter. Marine Mammals of the World. Rom. FAO, 1993.
Nowak, Ronald M. (red.). Walker’s Mammals of the World. Vol. II. Baltimore: Johns Hopkins University Press, 1991.
Parker, S. (red.). Grizmek’s Encyclopedia of Mammals. Vol. IV. New York: McGraw-Hill Publishing Co., 1990.
Reeves, R. R., Stewart, B.S., Clapman, P.J., og J.A. Powell (Peter Folkens illustrator). National Audubon Society: Guide to Marine Mammals of the World: Guide to Marine Mammals of the World. New York: Random House, 2002.
Reeves, R.R., Stewart, B.S. og S. Stephen. The Sierra Club Handbook of Seals and Sirenians. San Francisco: Sierra Club Books, 1992.
Riedman, M. The Pinnipeds: Seals, Sea Lions and Walruses. Berkeley og Los Angeles. University of California Press. 1990.
http://animaldiversity.ummz.umich.edu