‘Hvem er du?’ Instinktivt ville du sikkert svare på dette spørgsmål ved at oplyse dit navn, din alder, din baggrund, dine hobbyer og dit job. At forklare, hvem du virkelig er, er ikke et emne for små samtaler. Og det er der ingen skam i det. Din sande identitet er i sagens natur et komplekst fænomen. Du er dig selv – men hvordan defineres “dig” egentlig?

Forestil dig, at jeg spoler båndet af dit liv tilbage. Dine trofæer og certifikater er trukket ned fra væggene, uindrammet, og returneret. Dine børn bliver mindre og forsvinder så. Du bliver også mindre. Dine voksentænder trækker sig tilbage, dine mælketænder vender tilbage, og dine karaktertræk og excentriciteter forsvinder. Jeg bliver ved med at spole tilbage, indtil jeg halverer og halverer en koloni af celler og endelig når frem til den fantastiske singularitet: den celle, der bliver dig.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der sker, når vi trykker på “play” igen. Er dine talenter, karaktertræk og usikkerheder så dybt indlejret i dine gener, at de grundlæggende er uundgåelige? Eller kunne tingene gå helt anderledes med bare et par små skub? Med andre ord, vi stammer i bund og grund fra vores gener, men hvor stor en del af din skæbne tildeler du dine gener, versus dine erfaringer, versus tilfældigheder?

“I modsætning til en vanddråbe, der mister sin identitet, når den kommer ud i havet, mister mennesker ikke deres væsen i det samfund, som de lever i. Et menneskes liv er uafhængigt, født ikke for at udvikle samfundet alene, men for at udvikle sit selv.” – Bhimrao Ramji Ambedkar

Ifølge samfundsforskere defineres din identitet både af dine gener og af indlæringen af sociale roller gennem personlige erfaringer. Har du allerede brug for en definition? Prøv denne: Vores identitet er et kontinuerligt samspil mellem karaktertræk, overbevisninger, særpræg og adfærd, som vi viser, når vi håndterer andre mennesker, men også når vi interagerer med os selv eller med materielle, praktiske og psykologiske forhold.

Den tysk-amerikanske udviklingspsykolog Erik Erikson blev en af de første til at interessere sig eksplicit for identitet. Den Eriksonske ramme hviler på en skelnen mellem den psykologiske følelse af kontinuitet, kendt som jeg-identiteten (“selvet”); de personlige idiosynkrasier, der adskiller den ene person fra den anden (“den personlige identitet”); og den samling af sociale roller, som en person kan spille (“social identitet”). Ifølge nogle af hans læsninger fører udviklingen af en stærk jeg-identitet sammen med den rette integration i et stabilt samfund og en stabil kultur til en stærkere følelse af identitet i almindelighed. Følgelig kan en mangel på en af disse faktorer øge risikoen for en identitetskrise.

“Din identitet er den, du er, dit indre du. Og det er mere end blot summen af dine egenskaber”, siger Gerty Lensevelt-Mulders, psykolog og professor i videnskabelige teorier, metodologi og forskning. ‘Din identitet er drevet af andre. Tag mig som et eksempel: Jeg er mor til tre børn og mormor til syv. Selv om disse børn er en del af min identitet, spiller de ikke en rolle for mine karakteristika. Min fremtoning – psykolog, kvinde, professor, mor – definerer min identitet. Jeg giver disse fremtoninger mening på baggrund af mine karakteristika.”

Udviklingen af din identitet starter med din egen familie, dine forældre og eventuelt brødre og søstre. Derefter er det de skoler, du går på, de venner, du får, de studieforeninger, du er med i, de sportsklubber, du går i, og så videre. Men hvordan hænger det præcist sammen? For det første er du født med en naturlig tilbøjelighed til at have visse karaktertræk.

Lensvelt-Mulders: “Hele livet igennem bliver man udsat for situationer, der styrker eller svækker ens naturlige anlæg. På den måde udvikler din identitet sig. Forældre spiller en stor rolle i denne udvikling. Lad os sige, at du er nysgerrig af natur. Med ængstelige forældre vil din nysgerrighed blive svækket. Det skyldes, at hver gang du hører din mor sige “pas på, lad være med at gøre det”, reduceres din evne til nysgerrighed.

Op den anden side, når dine forældre tillader dig at gøre, hvad du har lyst til, styrkes din nysgerrighed. Du kan forestille dig, at en person med en stærk evne til nysgerrighed lettere vælger en studiejournalistik end andre. Valget af et sådant studie vejer så også tungt i udviklingen af din identitet – hvilket giver en sneboldlignende effekt.

Der er flere personlige eksempler til at illustrere denne effekt. Når jeg f.eks. er til fest – har folk en tendens til at hænge på hvert et ord af mig, når jeg fortæller om mit job som skattekonsulent. Synes du, at skat er kedeligt? Historier om kendte virksomheder eller berømtheder i deres rottespil til skatteminimering: de fejler aldrig. Og publikums reaktion bekræfter blot min rolle – I. Am. Am. A. Tax Consultant.

“Dit arbejde bestemmer din identitet”, siger Lensvelt-Mulders. “Det starter med at vælge din arbejdsgren. Hvor og hvem du arbejder med spiller begge en rolle for udviklingen af din identitet og den måde, du tænker om dig selv på. Vi ved alle, at utilsigtet arbejdsløshed har stor betydning for, hvordan man ser sin identitet. Når folk mister deres job, gennemgår de som regel en sorgproces og genopfinder sig selv.”

Din identitet blomstrer i selvstændighed

Ansættelse af din identitet kan også ske med andre ændringer. At frigøre dig fra din hverdag opbygger din identitet. “Mange unge føler en trang til at rejse, opleve verden eller studere i udlandet”, siger Lensvelt-Mulders. Det får dig ud af din komfortzone. Når du er alene midt i Indien, og du løber tør for penge, er det dér, du virkelig skal finde ud af, hvad du selv skal gøre. At løsrive dig fra det, du holder fast i, former dig. Det ændrer dit syn på verden, det hjælper med at sætte grænser, finde de værdier og standarder, som vi forventer at blive bedømt efter. Det er alle dele af den, vi er. Når du selvstændigt formår at komme ud af problematiske situationer, blomstrer dit selvværd. Du føler dig stolt og stærk – klar til at tage kampen op med verden. Jo mindre betydningsfulde disse begivenheder er, jo mindre indflydelse har det på din identitet.

Det er ikke kun det at forlade landet på egen hånd, der hjælper på udviklingen af din identitet. Det samme gælder for unge, der forlader deres familiehjem. Det er ikke tilfældigt, at mange unge mennesker kommer ud til deres familie, når de skal på universitetet og begynder at bo for sig selv. Når de frigøres fra deres forældre og det miljø, de er vokset op i, føler de sig ofte accepteret af deres seksuelle identitet og skammer sig ikke længere over at indrømme den. Alle mennesker ønsker at blive anerkendt på den ene eller den anden måde. Så når du er omgivet af mennesker, der er villige til at give dig den anerkendelse, bliver det lettere at udvikle den del af dig selv.

De ting, du går igennem i livet, og den måde, du reagerer på, kan virkelig vende din selvopfattelse. Livsændrende oplevelser ændrer bogstaveligt talt mennesker. En intens periode – positiv eller negativ – undergraver din identitet. Det neo-eriksoniske identitetsstatusparadigme fokuserer på de to begreber udforskning og engagement. Den centrale idé er, at ethvert individs identitetsfølelse i høj grad bestemmes af de udforskninger og forpligtelser, som han eller hun indgår i forbindelse med visse personlige og sociale karaktertræk. Det følger heraf, at kernen i forskningen inden for dette paradigme er at undersøge, i hvilken grad en person har foretaget visse udforskninger, og i hvilken grad han eller hun viser engagement i disse udforskninger. En person kan udvise enten relativ svaghed eller relativ styrke med hensyn til både udforskning og forpligtelser:

• Diffusion sker, når en person mangler både udforskning i livet og interesse i at forpligte sig selv til de uvalgte roller, som han eller hun indtager.
• Foreclosure er, når en person ikke har valgt i udstrakt grad i fortiden, men synes villig til at forpligte sig til nogle relevante værdier, mål eller roller i fremtiden.
• Moratorium er, når en person udviser en slags flyvskhed, er klar til at træffe valg, men er ude af stand til at forpligte sig til dem.
• Endelig er opnåelse, når en person træffer identitetsvalg og forpligter sig til dem.

Den genetiske komponent af vores identitet

Ud over miljømæssige faktorer er der flere kræfter, der er på spil. I 1970’erne udforskede psykologiprofessor Thomas J. Bouchard Jr. de genetiske komponenter af vores identitet. I sin såkaldte Minnesota Study of Twins Reared Apart undersøgte han tvillinger, som blev adskilt ved fødslen. Det hjalp ham med at forstå, hvilke egenskaber der kunne tilskrives generne, og hvilke der kunne tilskrives miljøet eller uddannelse.

I mere end 20 år fulgte Bouchard Jr. 137 tvillinger, der blev adskilt ved fødslen eller i en ung alder. Det mest fascinerende var tilfældet med Jim Lewis og Jim Springer. Jim-tvillingerne blev genforenet i en alder af 39 år, efter at de var blevet adskilt ved fødslen, og det viste sig, at de havde levet næsten identiske liv. Da de to tvillingedrenge blev bortadopteret i 1940, da de kun var tre uger gamle, gav deres adoptivforældre dem tilfældigvis begge navnet James. Begge mænd kom til at hedde Jim som en forkortelse, og det var kun begyndelsen. De to skulle vokse op med kun 40 miles afstand fra hinanden og leve et liv, der var uhyggeligt ens.