Økonomisk vækst måles ved en stigning i bruttonationalproduktet (BNP), som defineres som den samlede værdi af alle varer og tjenesteydelser, der produceres i et land i løbet af et år. Der er mange kræfter, der bidrager til den økonomiske vækst. Der er dog ikke nogen enkelt faktor, der konsekvent fremmer den perfekte eller ideelle mængde vækst, der er nødvendig for en økonomi. Desværre er recessioner en kendsgerning og kan skyldes eksogene faktorer såsom geopolitiske og geo-finansielle begivenheder.

Politikere, verdensledere og økonomer har i vid udstrækning diskuteret den ideelle vækstrate og hvordan man opnår den. Det er vigtigt at studere, hvordan en økonomi vokser, dvs. hvad eller hvem der er de deltagere, der får en økonomi til at bevæge sig fremad.

I USA er den økonomiske vækst ofte drevet af forbrugernes forbrug og virksomhedernes investeringer. Hvis forbrugerne f.eks. køber boliger, vil boligbyggere, entreprenører og bygningsarbejdere opleve økonomisk vækst. Virksomhederne driver også økonomien, når de ansætter arbejdstagere, hæver lønningerne og investerer i vækst i deres virksomhed. En virksomhed, der køber et nyt produktionsanlæg eller investerer i nye teknologier, skaber arbejdspladser, udgifter, hvilket fører til vækst i økonomien.

Andre faktorer er med til at fremme forbrugernes og virksomhedernes udgifter og velstand. Banker låner f.eks. penge ud til virksomheder og forbrugere. Når virksomheder har adgang til kredit, kan de finansiere et nyt produktionsanlæg, købe en ny lastbilpark eller starte en ny produktlinje eller tjenesteydelse. Udgifterne og erhvervsinvesteringerne har til gengæld positive virkninger for de involverede virksomheder. Væksten strækker sig dog også til dem, der gør forretninger med virksomhederne, herunder i ovenstående eksempel de bankansatte og lastbilproducenten.

I denne artikel er nogle få af de foranstaltninger, der ofte anvendes for at øge og fremme den økonomiske vækst.

Skattelettelser og skatterabatter

Skattelettelser og skatterabatter er designet til at give forbrugerne flere penge tilbage i lommerne. Ideelt set bruger disse forbrugere en del af disse penge i forskellige virksomheder, hvilket øger virksomhedernes indtægter, pengestrømme og overskud. Flere kontanter betyder, at virksomhederne har ressourcer til at skaffe kapital, forbedre teknologien, vokse og ekspandere. Alle disse tiltag øger produktiviteten, hvilket skaber vækst i økonomien. Skattelettelser og -rabatter, hævder fortalerne, giver forbrugerne mulighed for selv at stimulere økonomien ved at tilføre den flere penge.

I 2017 foreslog Trump-administrationen, og Kongressen vedtog Tax Cuts and Jobs Act. Lovgivningen sænkede selskabsskatten til 20 % – den højeste selskabsskattesats var 35 % før lovforslaget. Forskellige personlige indkomstskatteklasser blev også sænket. Lovforslaget kostede 1,5 billioner dollars og er designet til at øge den økonomiske vækst i de næste ti år.

Som med enhver stimulans, der bruges til at fremme den økonomiske vækst, er det ofte svært at fastslå, hvor meget vækst der blev skabt af stimulansen, og hvor meget der blev genereret af andre faktorer og markedskræfter.

Stimulering af økonomien med deregulering

Deregulering er lempelse af regler og bestemmelser, der er pålagt en industri eller virksomhed. Det blev et centralt element i økonomien i USA under Reagan-administrationen i 1980’erne, da den føderale regering deregulerede flere industrier, især finansielle institutioner. Mange økonomer tilskriver Reagans deregulering den robuste økonomiske vækst, der kendetegnede USA i det meste af 1980’erne og 1990’erne. Tilhængere af deregulering hævder, at stramme regler begrænser virksomhederne og forhindrer dem i at vokse og fungere fuldt ud. Dette bremser igen produktion og ansættelser, hvilket hæmmer væksten i BNP. Økonomer, der går ind for regulering, giver imidlertid deregulering og manglende statsligt tilsyn skylden for de mange økonomiske bobler, der voksede og efterfølgende bristede i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne.

Mange økonomer anfører, at der var en mangel på lovgivningsmæssigt tilsyn, der førte til finanskrisen i 2008. Subprime-lån, som er højrisiko-pantebreve til låntagere med mindre end perfekt kredit, begyndte at misligholdes i 2007. Realkreditsektoren kollapsede, hvilket førte til en recession og efterfølgende redningspakker for flere banker fra den amerikanske regering. I de følgende år blev der indført nye regler, som indebar øgede kapitalkrav til bankerne, hvilket betyder, at de skal have flere kontanter til rådighed for at dække potentielle tab fra dårlige lån.

Brug af infrastruktur til at fremme økonomisk vækst

Infrastrukturudgifter opstår, når en lokal, statslig eller føderal regering bruger penge til at bygge eller reparere de fysiske strukturer og faciliteter, der er nødvendige for, at handel og samfundet som helhed kan trives. Infrastruktur omfatter veje, broer, havne og kloaksystemer. Økonomer, der går ind for infrastrukturudgifter som en økonomisk katalysator, hævder, at en infrastruktur i topklasse øger produktiviteten ved at sætte virksomhederne i stand til at fungere så effektivt som muligt. Når der f.eks. er mange veje og broer, og de er i orden, bruger lastbiler mindre tid på at stå i trafikken, og de behøver ikke at tage omveje for at krydse vandveje.

Dertil kommer, at udgifter til infrastruktur skaber arbejdspladser, da der skal ansættes arbejdskraft til at færdiggøre de projekter, der er givet grønt lys til. Det er også i stand til at skabe ny økonomisk vækst. For eksempel kan anlæggelsen af en ny motorvej føre til andre investeringer såsom tankstationer og detailbutikker, der åbner for at imødekomme bilisterne.

Under den store recession foreslog og vedtog Obama-administrationen sammen med Kongressen The American Recovery and Reinvestment Act of 2009. Stimulanspakken skulle sætte gang i den økonomiske vækst i økonomien, da erhvervslivet og de private investeringer var vigende. Obamas stimuluspakke, som den almindeligvis kaldes, omfattede føderale regeringsudgifter på over 80 mia. dollars til motorveje, broer og veje. Stimulus blev designet til at hjælpe med at skabe byggejobs, som blev hårdt ramt på grund af virkningen af realkreditkrisen på bolig- og erhvervsbyggeri.