Metaller opdeles ofte i:

• jernholdige metaller, som indeholder jern (f.eks. blødt stål, kulstofstål og støbejern)

• ikkejernholdige metaller, som ikke indeholder jern (f.eks. kobber, aluminium, tin og bly).

Menneskene begyndte først at fremstille ting af metal for over 6000 år siden, da de opdagede, hvordan de kunne få kobber ud af dets malm. Derefter lærte de at lave en hårdere legering, bronze, ved at tilsætte tin til kobberet. For ca. 3000 år siden opdagede de jern. Ved at tilsætte små mængder kulstof til jern fandt de ud af, at de kunne lave en særlig nyttig legering – stål.

Teknologer og designere har således kendt til og brugt rene metaller og legeringer i mange årtusinder. De har dog først for ganske nylig forstået metallernes atomare struktur. I dag kender vi ca. 100 rene metaller og et stort antal legeringer, som alle har en lang række egenskaber. De metaller, som du sandsynligvis kommer til at bruge i skolen, er:

• aluminiumlegering

• kobber

• messing

• sølv

• mildt stål

• kulstofstål

Den første fase i fremstillingen af metaller er at udvinde malmen-bærende sten. Nogle gange er der behov for store mængder malm for at fremstille en lille mængde metal – det meste kobber findes f.eks. i sulfidmalme, der indeholder så lidt som 0,25 % kobber. Metallet skal derefter udvindes af denne malm ved hjælp af ovne og elektrolytiske processer. Endelig skal metallet ofte undergå yderligere behandling, før det kan anvendes. F.eks. skal 98 % rent “blisterkobber”, der er fremstillet ved smeltning og reduktion, derefter “elraffineres” for at fremstille kobber med en renhed på 99,99 %.