Den moderne epidemiologi tog fart i 1950’erne og 60’erne, da folkesundhedsforskere i USA og Storbritannien begyndte langtidsundersøgelser, hvor de fulgte en lang række sundhedsfaktorer hos tusindvis af mennesker over årtier og spurgte dem om deres adfærd for at forsøge at identificere risici. Det, de fandt, da de især undersøgte alkoholforbruget, var forvirrende: Folk, der rapporterede, at de var moderate drikkere, havde en tendens til at have en lavere risiko for dødelighed og mange specifikke sundhedsproblemer end dem, der afholdte sig fra alkohol. Betød det, at en vis mængde alkohol havde en “beskyttende” effekt? Og i så fald, hvor meget? I 1992 blev det i en indflydelsesrig undersøgelse i The Lancet konstateret, at franskmænd havde en meget lavere risiko for at dø af koronar hjertesygdom end folk i andre udviklede lande, selv om de alle indtog store mængder mættet fedt. Forfatterne foreslog, at det til dels skyldtes, at franskmændene drak betydeligt mere vin.

Den opfattelse, at alkohol kan forbedre hjertesundheden, har holdt sig lige siden, selv om yderligere forskning har vist, at alkohol kan forårsage kræft og andre sundhedsproblemer og øge risikoen for skader og død. Men der er også opstået lige så plausible modhypoteser for at forklare, hvorfor afholdsfolk klarede sig dårligere end moderate drikkere. Det kan f.eks. være, at folk afholder sig fra alkohol, fordi de allerede har et dårligt helbred, og de fleste undersøgelser kan ikke skelne mellem folk, der aldrig har drukket, og dem, der har drukket meget tidligere i deres liv og derefter er holdt op. I årenes løb er moderat alkoholforbrug i forhold til afholdenhed faktisk blevet forbundet med tilstande, som det logisk set ikke kunne beskytte mod: lavere risiko for døvhed, hoftebrud, forkølelse og endda alkoholisk leverskrumpelever. Alt sammen noget, der fremmer en konklusion om, at sundhed er afgørende for drikkeriet snarere end omvendt. Hvis det er tilfældet, og hvis afholdsfolk er disponeret for dårligt helbred, vil en sammenligning af drikkere med dem undervurdere de negative virkninger, som alkohol har. “Dette problem med referencegruppen i alkoholepidemiologien påvirker alt”, siger Tim Stockwell, direktør for Canadian Institute for Substance Use Research ved University of Victoria i British Columbia. “Det haster med at fastslå: Hvad er sammenligningspunktet? Alt, hvad vi ved, er, at risikoen for alle disse sygdomme stiger, jo mere man drikker, jo mere man drikker.” Men uden en pålidelig sammenligningsgruppe er det umuligt at sige præcist, hvor alvorlige disse risici er.

Forfatterne til den nylige undersøgelse i The Lancet forsøgte at løse dette problem, i det mindste delvist, ved at fjerne tidligere drikkere fra deres referencegruppe og kun lade dem, der aldrig har drukket, stå tilbage. For at gøre dette brugte de to år på at søge efter alle epidemiologiske undersøgelser af alkohol, der nogensinde er foretaget, og som opfyldte visse kriterier, og derefter udtrække de originale data. De markerede dem, der allerede udelukkede tidligere drikkere, hvilket de mente ville gøre sammenligningsgruppen mere præcis; på dem, der ikke gjorde det, anvendte de en matematisk model, der ville kontrollere for forskelle mellem deres sammenligningsgruppe og gruppen i de foretrukne undersøgelser.

Resultaterne – som er opdelt efter alder, køn, 195 geografiske steder og 23 helbredsproblemer, der tidligere har været forbundet med alkohol – viser, at alt i alt, sammenlignet med at drikke nul drinks om dagen, øger en drink om dagen risikoen for at udvikle de fleste af disse helbredsproblemer. Det drejer sig bl.a. om infektioner som tuberkulose, kroniske sygdomme som diabetes, otte former for kræft, ulykker og selvskader. (Jo mere man drak, jo højere blev disse risici.) Det tyder på, at fordelene ved at afholde sig fra alkohol faktisk i det store og hele opvejer tabet af eventuelle sundhedsforbedringer, som moderat drikkeri har at tilbyde. Resultaterne viser dog også, at en portion alkohol hver dag sænker risikoen for visse typer hjertesygdomme en smule – især i de udviklede lande, hvor der er langt større sandsynlighed for, at folk lever længe nok til at få den. Så teoretisk set kan man sige, at hvis man er en daglig drikker, der overlever den øgede risiko for ulykker eller kræft, som er mere tilbøjelig til at ramme unge og midaldrende mennesker, så kan et moderat alkoholforbrug forlænge livet, når man når 80 år, hvor hjertesygdomme bliver en væsentlig dødsårsag. Men det kan også være din medfødte biologiske modstandsdygtighed, der har holdt dig sund nok til at drikke. Det kan dataene stadig ikke sige.