Mrs. Rolle fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation sagde, at nogle af de mest grundlæggende løsninger findes i den nederste ende af forsyningskæden: Metal kornsiloer har hjulpet mod svamp, der ødelægger kornlagre i lande i Afrika. I Indien opfordrer F.A.O. landmændene til at indsamle tomater i plastikkasser i stedet for i store sække; de bliver klemt og rådner mindre.

    • Denne serie i syv dele vil hjælpe dig med at få en bedre forståelse af videnskaben om klimaændringer, hvordan regeringspolitikker kan gøre en forskel, og hvad du kan gøre for at hjælpe med at vende skuden.
    • I dag er 1 procent af verden for varm til, at mennesker kan leve. I 2070 kan det stige til 19 procent. Hvad vil der ske med de milliarder af mennesker, der i øjeblikket bor i disse områder?
    • Vil du gå endnu dybere ned i dybden? Måske er det på tide at tage en bog om klimaændringer i hånden. Vi kan hjælpe dig med at finde den rigtige.
    • Også kan du finde ud af, hvor meget varmere din hjemby er blevet. Den teknik og arealforvaltning, der har muliggjort Californiens enorme vækst, har gjort landet mere sårbart over for klimachok, som bliver værre og værre.

Højere oppe i fødevarekæden forsøger supermarkederne at gøre en indsats ved at ændre den måde, som bedst før-mærkninger anvendes på – gøre dem specifikke for forskellige fødevarekategorier for at afskrække forbrugerne fra at smide mad ud, som er sikker at spise – eller ved at forsøge at sælge misdannede frugter og grøntsager i stedet for at kassere dem.

I nogle lande forsøger man at regulere madspild. Frankrig kræver, at detailhandlere skal donere fødevarer, der er i fare for at blive smidt ud, men som stadig er sikre at spise. EU’s lovgivere presser på for at få bindende mål for at begrænse madspild med 50 procent inden 2030, hvilket er et ekko af FN’s udviklingsmål; forhandlingerne har været i gang siden juni. Nogle lande er imod ideen om mål for hele kontinentet.

Hvad nu hvis vi bare spiste mindre?

Det ville gøre en forskel, men ikke så meget, som man måske tror. Dr. Behrens fra Leiden University behandlede spørgsmålet i en nylig undersøgelse:

En reduktion af affaldet ville have “mindst den samme effekt eller mere end en ændring af kostvaner.”

Hvis amerikanerne spiste i overensstemmelse med vores nationalt anbefalede kostråd (de enkelte lande er lidt forskellige), ville det være et skridt i retning af at reducere vores emissionsfodaftryk. Det er dog svært at ændre spisevaner. Eksperter siger, at madspild stadig er kritisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.