af Narda Robinson

Kelp, en stor tang fra kategorien brunalger (orden Laminariales), er den rigeste kilde til naturligt forekommende jod.1 Det er et af de produkter, der virker uskadeligt, men som faktisk kan være farligt på grund af dets høje og noget uforudsigelige jodindhold.2

Indtaget jod påvirker skjoldbruskkirtelfunktionen, uanset om det stammer fra fødevarer, kosttilskud, kinesiske urteblandinger eller lægemidler. Medicinske kilder til for meget jod omfatter lægemidler (f.eks. amiodaron), radiologiske kontrastmidler og aktuelle antiseptiske midler.

Reklamer for tangtilskud til hunde praler af dets fordele for vitalitet, immunitet og “korrekt funktion af skjoldbruskkirtlen”.3 Tang optræder ofte som en stærkt promoveret kostingrediens, der indgår i hjemmelavede råfoderblandinger. Men i betragtning af mange menneskers tilbøjelighed til at tro, at “mere er bedre”, kan den samlede mængde jod, der indtages dag efter dag fra både tilskud og foderkilder, vise sig at være skadelig for et dyrs skjoldbruskkirtelstatus og sundhed.

“Inaktiv ingrediens”

Kelp kan også dukke op som en “inaktiv ingrediens” i produkter som f.eks. selentilskud, selv om mængden af jod fra batch til batch kan variere betydeligt.4 Uanset kilden kan disse Laminaria-makroalger interferere med behandling med skjoldbruskkirtelsubstitution, påvirke patienter med allerede eksisterende skjoldbruskkirtelforstyrrelser negativt eller ændre en ellers euthyroid status.5-6-7

For eksempel fik en 39-årig kvinde med alle multinodulær struma ordineret en urtete med store mængder af tang, Sargassum ukrudt og kombu af en kinesisk medicinpraktiker. Urteblandingen producerede en jodinduceret thryrotoksicose, der krævede behandling med antithyreoidea-medicin.8 Forfatterne til denne caserapport rådede: “atienter med kendt skjoldbruskkirtelsygdom bør rådes til at undgå alle komplementære og alternative lægemidler, der indeholder jod. “9 Ikke desto mindre promoveres kinesiske urter med sargassum og laminaria til hunde, katte og heste med hyperthyroidisme, dog med uoplyste mængder af jodholdige ingredienser.10-11

Kelp-tunge diæter, der er blevet promoveret som vægttabsmetoder til mennesker, har vist sig at forårsage “myxødem”,12 en manifestation af hypothyreose, der er karakteriseret ved tør hud og voksagtige, ikke-påvirkende ødemer omkring læber og næse, ofte ledsaget af forringet mental skarphed og nedsat fysisk aktivitet.

Effekter på skjoldbruskkirtlen

Kelp kan faktisk føre til enten hypothyroidisme eller hyperthyroidisme, afhængigt af patientens skjoldbruskkirtelhormonmetabolisme. Afbrydelse af produktet kan eller kan ikke løse problemet. Indtagelse af kelp sammen med levothyroxinmedicin eller anden skjoldbruskkirtelerstatning kan resultere i hyperthyroidisme eller thyrotoksicose.13

Bekymringer om, at tilskud af kelp forårsager thyroiditis eller andre problemer, har cirkuleret i dyrlægesamfundet i årevis, men der er kun udført lidt arbejde for at dokumentere årsag og virkning hos hunde og katte. I modsætning hertil har rapporter, der forbinder kelp med endokrine abnormiteter, hobet sig op i den humanmedicinske litteratur i løbet af det seneste årti.

Skjoldbruskkirtlen besidder iboende autoregulerende mekanismer til at klare overskydende mængder cirkulerende jod, men store mængder kan midlertidigt hæmme oxidationsprocessen af jod, som er det afgørende første trin i produktionen af skjoldbruskkirtelhormon.14 Denne inhiberende proces, kendt som den akutte Wolff-Chaikoff-effekt, overvindes efter ca. 48 timer hos mennesker, hvorved skjoldbruskkirtelhormonsyntesen kan normaliseres.

Patienter med underliggende skjoldbruskkirtelafvigelser kan imidlertid undlade at udføre en vellykket “flugt” fra Wolff-Chaikoff-effekten og bukke under for enten hypo- eller hyperthyreose som reaktion på overskud af jodid. I det mindste hos mennesker hænger disse to forskellige resultater sammen med forskelle i følsomheden over for den jodrelaterede hæmning af hormonbiosyntesen.15 Med andre ord bliver patienter med overfølsomhed over for slukningen hypothyroid, mens patienter med nedsat følsomhed går ind i en hyperthyroid tilstand.

Anbefalinger

Den anbefalede daglige dosis (RDA) for menneskers jodindtag varierer fra 40 mikrogram (mcg) til 200 mcg. RDA for jod for de fleste dyr er ukendt; en kilde rapporterer, at den er ca. 15 mcg/kg dagligt for hunde og 100 mcg pr. dag for katte.16 Mængden af jod i kelptilskud varierer, men når ofte op i titusindvis til hundreder af gange RDA for enhver art.17

Risiciene ved urtekosttilskud af kelp er ikke begrænset til blot deres jodindhold. Et tilfælde af potentiel arsentoksicitet som følge af et tangtilskud fik folkesundhedsforskere til at undersøge omfanget af arsenforurening i kommercielt tilgængelige tangprodukter ved at analysere ni prøver, der tilfældigt blev udtaget fra helsekostbutikker i Californien.18

De fandt påviselige niveauer af arsen, højere end Food and Drug Administration’s tolerancetærskel på 0,5 til 2 ppm, i otte af de ni repræsentative produkter. Ingen af kosttilskuddene indeholdt advarsler på deres etiketter om, at kosttilskuddene kunne være forurenet med arsen eller andre tungmetaller.

Kronisk arsentoksicitet påvirker det perifere og centrale nervesystem og fører til perifere neuropatier, kognitive mangler, muskelsvaghed, hepatomegali, gastrointestinale klager, hudmisdannelser, diffus alopeci og subkutane ødemer.19

Som forfatterne bemærkede: “Det er uheldigt, at en terapi, der (på etiketten) annonceres som værende med til at bidrage til ‘vitalt liv og velvære’, ville have potentielt usikre niveauer af arsen.”

De konkluderer: “I betragtning af de talrige undersøgelser, der påviser usikre niveauer af tungmetaller i kostpræparater på basis af urter, det voksende antal caserapporter, der forbinder forgiftninger med tungmetaller med indtagelse af kosttilskud på basis af urter, og den voksende popularitet af naturlægemidler til selvmedicinering i den brede offentlighed, er det klogt, at virksomhederne påviser sikkerhed og effektivitet, før deres produkter bringes på markedet. Koncentrationerne af de stoffer, der er indeholdt i præparaterne, samt forventede fordele og potentielle bivirkninger bør undersøges, standardiseres og mærkes nøjagtigt.” 20

Dr. Robinson, DVM, DO, Dipl. ABMA, FAAMA, fører tilsyn med komplementær veterinæruddannelse ved Colorado State University.

<HOME>

FOTNOTER

1. Martinelango PK, Tian K, og Dasgupta PK. Perchlorat i havvand, biokoncentration af jodid og perchlorat ved forskellige tangarter. Analytica Chimica Acta. 2006;567;567:100-107.
2. Mussig K, Thamer C, Bares R, et al. Case report. Jodinduceret thyrotoksicose efter indtagelse af tangholdig te. J Gen Intern Med. 2006;21:C11-C14.
3. The Dog Bowl. Kelp til hunde. Fremskaffet på http://www.thedogbowl.com/PPF/category_ID/0_71/dogbowl.asp den 02-20-11.
4. Arum SM, He X, and Braverman LE. Overskydende jod fra en uventet kilde. N Engl J Med. 2009;360(4):424-426.
5. Miller LG. Urtemedicin. Udvalgte kliniske overvejelser med fokus på kendte eller potentielle interaktioner mellem urter og lægemidler. Arch Intern Med. 1998;158:2200-2211.
6. Shilo S og Hirsch HJ. Jodinduceret hyperthyreoidisme hos en patient med en normal skjoldbruskkirtel. Postgraduate Medical Journal. 1986;62;62:661-662.
7. Clark CD, Bassett B, og Burge MR. Virkninger af tilskud af tang på skjoldbruskkirtelfunktionen hos euthyroide personer. Endocrine Practice. 2003;9(5):363-369.
8. Mussig K, Thamer C, Bares R, et al. Case report. Jodinduceret thyreotoksicose efter indtagelse af tangholdig te. J Gen Intern Med. 2006;21:C11-C14.
9. Mussig K, Thamer C, Bares R, et al. Case report. Jodinduceret thyrotoksicose efter indtagelse af tangholdig te. J Gen Intern Med. 2006;21:C11-C14.
10. Xie H. Chinese Veterinary Herbal Handbook, 2. udgave. Chi Institute of Chinese Medicine, pp. 99-100.
11. Dr. Xie’s Jing-Tang herbal Inc. Hurtig udvælgelse af kinesiske urteformler baseret på kliniske forhold. Erhvervet på http://www.tcvm.com/doc/handbook.pdf den 022011. P. 23
12. Miller LG. Herbal Medicinals. Udvalgte kliniske overvejelser med fokus på kendte eller potentielle interaktioner mellem urter og lægemidler. Arch Intern Med. 1998;158:2200-2211.
13. Miller LG. Herbal Medicinals. Udvalgte kliniske overvejelser med fokus på kendte eller potentielle interaktioner mellem urter og lægemidler. Arch Intern Med. 1998;158:2200-2211.
14. Mussig K, Thamer C, Bares R, et al. Case report. Jodinduceret thyrotoksicose efter indtagelse af tangholdig te. J Gen Intern Med. 2006;21:C11-C14.
15. Mussig K, Thamer C, Bares R, et al. Case report. Jodinduceret thyrotoksicose efter indtagelse af tangholdig te. J Gen Intern Med. 2006;21:C11-C14.
16. Riviere JE og Papich MG. Veterinary Pharmacology and Therapeutics, 9. udgave. Wiley and Sons, 2009, s. 736.
17. Teas J, Pino S, Critchley A, et al. Variabilitet af jodindholdet i almindelige kommercielt tilgængelige spiselige tangarter. Thyroid. 2004;14(10):836-841.
18. Amster E, Tiwary A, og Schenker MB. Case report: Potentiel arsentoksicitet som følge af et urtetilskud af tang. Environ Health Perspect. 2007;115:606-608.
19. Amster E, Tiwary A, og Schenker MB. Case report: Potentiel arsentoksicitet som følge af et urteteamtilskud til tang. Environ Health Perspect. 2007;115:606-608.
20. Amster E, Tiwary A, og Schenker MB. Case report: Potentiel arsentoksicitet som følge af et urteteamtilskud til tang. Environ Health Perspect. 2007;115:606-608.