I det seneste årti har adoption fået stor medieopmærksomhed som en såkaldt “hot ny trend” blandt amerikanske berømtheder som Madonna, Sandra Bullock, Charlize Theron og Connie Britton, der alle har udvidet deres familie via adoption. (Og så har vi ikke engang nævnt Angelina Jolie, som er den største reklameforkæmper for adoption, der nogensinde har levet). Men på trods af hvad du måske tror, når du læser tabloids, er adoption ikke en aktivitet, der udelukkende er begrænset til de rige og berømte; i 2015 blev 5647 børn adopteret fra udlandet af amerikanske familier, mens 50.644 blev adopteret fra plejefamilier i 2014. (Og det tæller ikke engang tallene fra uafhængig eller indenlandsk adoption med). Adoption er en vigtig del af den måde, hvorpå mange familier udvikler sig og vokser. Men i betragtning af hvor udbredt det er, har de fleste af os meget lidt idé om, hvordan adoptionsprocessen rent faktisk fungerer.

Den vigtigste ting, du bør vide om adoption under det amerikanske retssystem, er, at der er flere veje til adoption, alle med deres egne underkategorier og unikke regler. Adoption fra udlandet har f.eks. specifikke krav afhængigt af oprindelseslandet og barnets egen stilling, mens adoption fra USA kan kategoriseres som indenlandsk (via et bureau), uafhængig (uden et bureau) eller via plejefamiliesystemet (adoption af et barn, der i øjeblikket er i statens varetægt). Det kan virke labyrintisk, især fordi hver form for adoption har forskellige fordele, ulemper, ventetider og omkostninger.

Så her er en kort guide til den faktiske proces bag de varianter af adoption, der er tilgængelige for U.amerikanske borgere – hvis du planlægger for fremtiden eller bare er nysgerrig.

Udenlandsk adoption

Hvis du ønsker at adoptere fra udlandet, vil selve processen hverken være hurtig eller billig. Udenrigsministeriet anslår, at mange udenlandske adoptioner kan tage et til fire år, og processen varierer alt efter barnets oprindelsesland. Hvis deres land er en del af Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og samarbejde i forbindelse med internationale adoptioner, skal du gennemgå den såkaldte “Haag-proces” med U.S. Citizenship & Immigration Services, som har ansvaret for at føre tilsyn med processen. Der er omkring 90 Haag-lande, men Rusland er ikke et af dem.

Hvis du adopterer et barn fra et Haag-land, skal du samarbejde med USCIS for at finde en adoptionsudbyder i det valgte land, gennemgå processen med at blive godkendt som adoptant, finde dit fantastiske nye familiemedlem og derefter udfylde alle papirerne og gå gennem de juridiske bøjler for at få dit barn lovligt anerkendt af immigrationsmyndighederne. Hvis deres hjemland ikke er med på Haag-listen, bliver det vanskeligere. Du skal sandsynligvis igennem noget, der kaldes en “forældreløs proces”, hvor du skal bevise, at det barn, du har til hensigt at adoptere, ikke har nogen familie, eller at dets ene overlevende forælder ikke kan tage sig af det. USCIS vil faktisk undersøge, om barnets status som forældreløs er reel, før de tillader adoptionen.

Den vigtigste fase for at blive godkendt som adoptivforælder i henhold til amerikansk lov er “home study”. Det er obligatorisk for alle udenlandske forældre, selv om kravene til hjemmestudier varierer fra stat til stat. U.S. Department Of Health forklarer, at hjemmestudiet har tre formål: “at uddanne og forberede den kommende familie til adoption; at vurdere den kommende families evne og egnethed til at adoptere; og at indsamle oplysninger om den kommende adoptivfamilie, som vil hjælpe en socialarbejder med at matche familien med et barn eller en ung, hvis behov de bedst kan opfylde (gælder for adoptioner, hvor offentlige børneforsorgsorganer er involveret)”. I bund og grund er det både en test og en mulighed for at indsamle flere oplysninger. Hvis du adopterer fra udlandet, vil USCIS foretage din hjemmestudie, og du vil sandsynligvis få mere end én, både før og efter adoptionen.

Og rent omkostningsmæssigt er udlandsadoption en af de dyreste muligheder på bordet: Det kan koste alt fra 15.000 til 30.000 dollars eller mere, afhængigt af det udenlandske agenturs gebyrer og omkostningerne til juridiske gebyrer og papirarbejde.

Indlandsadoption

Givet alt det, kunne man måske tro, at det ville være nemmere at adoptere inden for de amerikanske grænser, ikke sandt? Nå, men ikke så meget. Lad os først og fremmest præcisere nogle begreber. “Indenlandsk adoption” betyder i denne forstand, at du adopterer ved hjælp af et adoptionsbureau i USA og ikke via direkte kommunikation med barnets forældre eller via plejefamiliesystemet. Adoptionsbureauer fungerer hovedsagelig som mellemmænd, der matcher potentielle forældre med børn; men der er meget mere i deres rolle end det.

Det bureau, du vælger, er en stor ting: bureauet American Adoptions påpeger, at der er stor variation inden for området med hensyn til, hvad et bureau gør, og hvilket område det dækker. Bureauer kan specialisere sig i én stat eller arbejde i alle 50 stater, organisere deres potentielle matches på forskellige måder og tilbyde en række forskellige tjenester, lige fra juridisk rådgivning til trinvis håndtering. Mange bureauer udfører selv proceduren med hjemmestudier i adoptionsprocessen, men andre outsourcer dem eller kræver, at forældrene finder folk til at gøre det.

Den indenlandske matchningsproces mellem forældre og børn kan være lang, anstrengt og fuld af vanskeligheder; det er ikke som i mediernes portrætter, hvor forældrene møder et barn og så tager det med hjem næste dag. Processen er bl.a. juridisk kompliceret: Hvis barnet kommer fra en anden stat, skal adoptivforældrene udfylde Interstate Compact for the Placement of Children (ICPC) papirarbejde. Juridisk set skal et vist antal hjemmebesøg foretages af agenturet eller fagfolk, der er ansvarlige for hjemmestudiet. Og det er heller ikke billigt: En undersøgelse fra 2012 viste, at de gennemsnitlige samlede omkostninger ved en indenlandsk adoption var 39.966 dollars.

Uafhængig adoption

Opskriftsbarnet for uafhængig adoption er naturligvis Ellen Pages karakter i Juno, som fandt adoptivforældrene til sit barn i den lokale avis. Ved uafhængig adoption forstås en adoption, der sker uden et adoptionsbureau som mellemled; den forhandles ofte direkte mellem den person, der får barnet, og de kommende adoptivforældre. De gør naturligvis ikke det hele selv: processen formidles af en adoptionsadvokat, som sørger for, at alt er i orden og lovligt. (Faktisk er uafhængig adoption faktisk ulovlig i Colorado, Connecticut, Delaware, Massachusetts og North Dakota.)

Adoptive Families Magazine beskriver, hvilke opgaver en adoptionsadvokat har: de tager sig af alt papirarbejdet og den juridiske repræsentation og håndterer pengene; nogle steder hjælper de også med selve søgningen efter en biologisk mor og et barn. Mange stater tillader adoptivforældrene at betale direkte for den biologiske mors lægeudgifter, men lovene i de forskellige stater er meget forskellige i detaljerne. I tilfælde af en uafhængig adoption skal der stadig foretages hjemmestudier, men de skal udføres af specialister, der ikke er tilknyttet agenturer. (Heldigvis findes disse, selv om de ikke er billige.) Det generelle skøn for omkostningerne ved uafhængige adoptioner er 8.000 til 40.000 dollars.

Adoption fra plejefamilie

Adoption af et barn, som har været anbragt i plejefamilie (dvs. i statens varetægt) er en proces, der har mange trin, som er beskrevet i detaljer af AdoptUSKids: kommende forældre ansøger et lokalt adoptionsbureau med fokus på plejeadoption, gennemgår et stringent “pre-service training”-program, ansøger om at adoptere med en sagsbehandler, foretager en hjemmestudie, bliver matchet med et barn og introducerer det så gradvist i sit hjem, før det formelt adopteres. Hele denne proces overvåges meget nøje af de lokale statslige myndigheder, men der er én stor fordel (ud over et eller flere meget seje børn i dit hus): Hvis du adopterer et plejebarn ved hjælp af et offentligt organ, er det ofte gratis, og mange børn, der adopteres fra plejefamilier, modtager hver måned et tilskud fra staten for at hjælpe deres adoptivfamilier.

Plus, den føderale lov er forbløffende åben med hensyn til, hvem der kan matches med hvem: du behøver ikke at være gift, eje dit eget hjem, være af en bestemt seksualitet eller have den perfekte situation med hvide hegn for at adoptere fra plejefamilier.

Billeder: Getty Images; Giphy