Jeg ved ikke, hvad der ser mest skræmmende ud: det faktiske tal 35 eller at stave det ud. Femogtredive. Femogtredive femogtredive. Femogtredive femogtredive. Uanset valg af skrifttype eller placering af versaler virker ordene ret aggressive på mig, og jeg sætter virkelig ikke pris på tonen.

“Alder er uden betydning, medmindre du er en ost,” smiler en meme til mig fra mit Instagram-feed. Jeg nikker begejstret, idet jeg desperat ønsker at tro på, at det er sandt.

En del af mig tror bestemt på den hype. Jeg føler ikke min alder, og ofte bliver jeg antaget for at være yngre. (Det er den ultimative kompliment for mig.) Jeg har arbejdet på at kontrollere min reaktion på denne information, fordi det høje skrig og den åndeløse latter bare skriger, at man er ældre, end folk tror.

Men vent, hold nu op, for fanden. Jeg forstår ikke, hvordan jeg kom her så hurtigt. Hvad skete der med, jeg ved ikke, 1999?

(Sidebemærkning: Det var et ret godt år. Jeg er glad for at kunne fortælle, at 90’ernes tatoverings-chokers er tilbage i mode igen. Jeg rockede de b*tches hårdt tilbage, før #TBT overhovedet var en ting. Jeg har så længe ventet på at “Angela Chase” igen.)

Meget hvor ung jeg end føler mig indeni, så er selve tallet stadig skræmmende og mærkeligt. Da min mor bragte mig ind i denne fine røvverden, var hun 35 år gammel, en alder, der blev anset for at være for gammel til overhovedet at få børn. Nu er jeg ca. en måned fra at være i samme alder. Mens hun havde et hus, en mand, tre børn og en hund på det tidspunkt, føler jeg ofte, at min største bedrift har været, at jeg ikke er blevet gravid.

Jeg er ret tilfreds med mit liv, alt taget i betragtning, men tiden synes for alvor at glide. Så lad os tale om alder, livet og hvor skide mærkeligt det er at blive ældre og at være “gammel”.

Aldring er et emne, som jeg har været mildt besat af, siden jeg var 15 år. Jeg er ikke sikker på, hvad der udløste det, men jeg kan huske, at jeg fik en slem solskoldning og lagde mærke til, hvordan huden krøllede omkring mine øjne. Da jeg påpegede over for min mor, at jeg havde rynker, og at det generede mig, rullede hun med øjnene og sagde, at jeg skulle holde op med at stirre i spejlet, fordi jeg tydeligvis havde for meget tid til rådighed. (Brændt.)

Jeg har haft denne teori – denne “tidslinje for aldring”, om man vil – lige siden, og jeg tror stadig lige så meget på den nu. Den første række er den fase af år, hvor du har milepæle, du skal nå, og hvor du generelt er glad for at blive ældre:

Ages 16 To 21

16: Dette er året, hvor du er 16 år gammel. Du føler dig fantastisk.

17: Du får dit kørekort, og du ruller ned ad gaden og føler dig vild og fri.

18: Du er en myndig person. Du kan købe cigaretter, hvis det er noget, du er til (selv om du ikke burde være det).

20: Du er officielt ude af teenageårene. Det er en ret god følelse.

21: Endelig har du lov til at drikke. F*ck yeah.

Hvad sker der efter denne tidslinje, spørger du? Det skal jeg fortælle dig. Vi springer hele perioden fra 21 til 24 over, da dette generelt er en periode med ubekymret sjov og overflod.

Men ligesom en snigende edderkop indhenter disse år dig.

Fra 25 til 35 år

25: Og så begynder din kvartlivs-krise. Du køber måske nogle bøger og googler “aldringssymptomer”, anskaffer dig en kat (eller tre), køber rynkecreme og sværger at begynde en hudplejeordning. (Seriøst, lad være med at sove i din makeup. Stop det.)

26: Okay, jeg har måske overreageret med hele det der “25”. Jeg er ikke super gammel endnu, men jeg er lidt nervøs, fordi jeg nærmest er ved at snige mig ind på mine sene 20’ere. Alle omkring mig er ved at blive forlovet og får børn. Det er ret underligt.

27: At være 26 ser meget bedre ud på papiret end at være 27, men det er ikke så slemt. Din løn finansierer fortsat dine venners bryllups- og babyshowers. Du finder dig selv i at tænke: “Skal jeg giftes og/eller blive gravid? Er jeg voksen nu?”

28: Du begynder at svede voldsomt, når det går op for dig, at du kun er to år fra 30 år. Denne alder er “slutningen af 20’erne” AF.

29: Der er kun 365 dage, før du fylder 30 år. OMFG. Hvis du er single, er det nu, du begynder at bekymre dig om, hvorvidt du ender med at være #ForeverAlone.

30: Det er virkelig skræmmende i starten, men så er der denne oversvømmende følelse af lettelse, når du indser, at du er den yngste i dit årti. (Ja, det tæller sgu da, okay?) Desuden begynder man virkelig at være ligeglad med ting, der egentlig er ligegyldige, som f.eks. hvad andre mennesker tænker om en. Det er faktisk ret fantastisk at være 30.

31: Sikke en f*cking brise. Ja, du vil gerne være 28 igen (måske 27), men alt i alt er 31 relativt smertefrit.

32: Denne alder er ikke så slem. Men så husker du, hvor tæt du er på 33.

33. Det er klart, at du kommer meget tættere på 34, som er tæt på 35. Vi ved alle, at det betyder, at 40 er nært forestående. Du tænker af og til tilbage på dengang du var yngre (hvilket er mange år siden), og da du troede, at folk i 30’erne var så gamle. En gang imellem går man i panik.

34: Dette er en gentagelse af nedtællingen til 30, men du kan forvente, at resultaterne vil få meget større betydning.

35: For at være helt ærlig, er jeg ikke officielt nået dertil endnu, men jeg føler mig tryg ved at forudsige resten af denne tidslinje. Jeg kan af erfaring sige, at 35 i princippet er 40. Gør dig ikke engang den ulejlighed at gå igennem berettigelsen af dine sene 30’ere. Hvem bekymrer sig? Du er gammel, brormand.

Jeg nægter overhovedet at diskutere andre tal. (Jeg vil sandsynligvis trække denne udtalelse tilbage om et år, men det er hverken her eller der). Så der har du det.

Jeg er nu nået til det punkt på året, hvor jeg kigger på kalenderen og erkender, at min fødselsdag kommer snigende nærmere. Jeg spørger forsigtigt mig selv, hvordan jeg har det med det. (En terapisession alene med dit indre jeg er altid en god måde at tjekke ind på). Jeg ved godt, at jeg for det meste laver sjov med min alder, men jeg synes, at jeg håndterer det ret godt.

Trods min tidslinjeteori tænker jeg lidt, at din ungdom helt sikkert er på den nederste halvdel af midtlivskrisen, og jeg har godt 15 år, før jeg virkelig begynder at gå i panik over det tal, der “definerer” mig. Så den gode nyhed er vel, at alderen kun er så skræmmende, som du tillader den at være.

Hvad er den virkelig gode nyhed ved at blive 35? Du giver mindre f*cks, end du nogensinde har gjort før.