Del

Din hjerne splejser både mærkelige og velkendte scenarier sammen for at skabe de mest underlige midnatsfilm nogensinde. Så hvad sker der egentlig, når du drømmer – og hvad betyder det hele? Vi har bedt søvnmedicinekspert Michelle Drerup, PsyD, om at besvare fem spørgsmål om drømme:

Hvordan opstår drømme?

De fleste drømme opstår under REM-søvn (rapid eye movement), som vi gennemløber med jævne mellemrum i løbet af natten. Søvnundersøgelser viser, at vores hjernebølger er næsten lige så aktive under REM-cyklusser, som de er, når vi er vågne.

Eksperter mener, at hjernestammen genererer REM-søvnen, og at forhjernen genererer drømme. Hvorfor? Fordi hvis hjernestammen er skadet, drømmer patienterne, men går ikke i REM-søvn. Og hvis forhjernen er skadet, går patienterne i REM-søvn, men drømmer ikke.

Andre ting, der sker under REM-søvnen, omfatter:

Du mister muskeltonus, så du ikke udlever dine drømme og gør dig selv fortræd. (Denne beskyttelse mangler ved REM-søvnadfærdsforstyrrelse.) Du kan ikke regulere temperaturen ved at svede eller ryste, så dine kropstemperaturer glider mod temperaturen i rummet. Din vejrtrækning og hjertefrekvens bliver uregelmæssig, så hvis du har søvnapnø, er den mere fremtrædende under REM-søvnen.
1. Din pupil trækker sig sammen, hvilket muligvis tjener til at beskytte dine øjne, hvis du bliver udsat for kraftigere lys.

Hvorfor virker drømme så bizarre?

Det kan have noget at gøre med neurotransmittere, eller kemikalier i hjernen. Nogle er mere udtalte, mens andre er undertrykt, under REM-søvnen.

Acetylcholin (som opretholder hjernens aktivering) er mere fremtrædende, ligesom dopamin (som nogle forskere forbinder med hallucinationer). Dopamin kan være med til at give drømme deres surrealistiske kvalitet.

Forholdet mellem rum og tid ændres også, når vi drømmer. Tiden kan synes at vare evigt – eller gå meget hurtigt forbi.

I mellemtiden undertrykker REM-søvnen de neurotransmittere, der normalt holder os vågne: histamin, serotonin og noradrenalin. Vi er således mindre bevidste om vores omgivelser.

Nogle forskere formoder, at thalamus (porten til sensorisk input) lukker sig, når vi drømmer.

Er det godt for dig at drømme?

Det er her, at juryen er ude. Den fremherskende teori er, at drømme hjælper os med at konsolidere og analysere vores erindringer (som f.eks. færdigheder og vaner) og hjælper os med priming (vores evne til at reagere på en bestemt måde).

Men nogle eksperter er uenige. Og har endnu ikke detaljeret viden om, hvordan dette sker.

Betyder drømme noget?

Det er til debat. I 1950’erne introducerede Freud drømmetydning, men vi har aldrig været i stand til at underbygge hans påstande.

Vi ved dog, at mennesker med posttraumatisk stress syndrom (PTSD) er mere tilbøjelige til at have mareridt. Så drømme kan ledsage psykiatriske tilstande. Men normale mennesker har også mareridt, så der er delte meninger.

5. Hvordan skabes drømme?

En undersøgelse tyder på, at drømme stammer mere fra din fantasi (de erindringer, abstrakte tanker og ønsker, der pumpes op dybt inde i din hjerne) end fra perception (de levende sanseoplevelser, du samler i din forhjerne).

Men der er så meget mere at opdage. Vi ved meget – men ikke alt – om, hvad der foregår fysiologisk under drømme. Vi har langt mere at lære om, hvad der foregår psykologisk.

For eksempel ved vi, at mareridt er en manifestation af spændinger for mennesker med PTSD, fordi de gentager sig omkring deres traumatiske oplevelse. For andre er drømme forbundet med godt humør eller dårligt humør?

Vi kan ikke svare let på dette, fordi vi ikke har fundet en god måde at studere drømme hos mennesker på. Minderne om drømme forsvinder hurtigt, når man vågner, og det er svært at korrelere hjernescanninger med patienters rapporter om deres drømme. Del

drømme drømme drømme REM-søvn søvn søvn