Antipsykotisk medicin er en af de mest almindelige måder at behandle mennesker med psykiske problemer som f.eks. skizofreni på. Faktisk bruger mere end 12,5 mio. mennesker antipsykotika alene i USA. Men selv om disse lægemidler er effektive, kan brugen af dem også føre til andre sundhedsproblemer og en lavere forventet levetid.

For dem, der tager denne form for medicin, er forebyggelige fysiske sygdomme som hjertesygdomme, luftvejssygdomme og type 2-diabetes de vigtigste dødsårsager. Disse sygdomme ser ud til at være indirekte bivirkninger af medicinen, og de er også relateret til fedme. En overvældende mængde forskning har vist, at overvægt øger risikoen for sygdomme som hjertesygdomme og diabetes.

I gennemsnit tager psykiatriske indlagte patienter tre til fem kilo på om måneden i løbet af den indledende behandling. Ikke alle tager på i vægt, men nogle andre tager betydeligt mere på end andre. I betragtning af de sygdomme, der kan forebygges, som er anført ovenfor, er det vigtigt at forstå, hvorfor disse patienter tager på i vægt. Årsagerne til vægtøgningen og de deraf følgende sundhedsproblemer er i øjeblikket uklare – men det kan have noget at gøre med, at antipsykotika påvirker folks hukommelse og kan fokusere deres opmærksomhed på bestemte ting, f.eks. mad.

Atypisk medicin

Der findes to forskellige typer antipsykotiske lægemidler, som virker på forskellige måder. Første generation af antipsykotika, også kendt som “typiske” antipsykotika, blev oprindeligt udviklet i 1950’erne. Selv om de var (og stadig er det i nogle alvorlige tilfælde af psykose) effektive til behandling af psykotiske symptomer, er de forbundet med høj risiko og betydelige bivirkninger. Disse “ekstra pyramidale” bivirkninger omfatter normalt problemer såsom rystelser og dystoni (ukontrollerbare muskelbevægelser).

Second generation antipsykotika – også kendt som “atypiske” antipsykotika – blev godkendt til brug i 1990’erne, efter at de havde vist sig at give færre af disse ekstra pyramidale bivirkninger. Derfor er denne medicin det foretrukne valg i moderne psykiatri – selv om det skal bemærkes, at nogle patienter stadig oplever nogle bivirkninger såsom mundtørhed, kvalme og forstoppelse.

En interessant virkning af atypiske antipsykotika er, at de i nogen grad genopretter håndteringen af opmærksomhedsunderskud, som ofte er forbundet med symptomer på skizofreni (såsom manglende evne til at udføre specifikke opgaver). Men genoprettelsen af disse underskud kan føre til det, der er kendt som “attentional bias” – en tendens til at fokusere på visse oplysninger frem for andre oplysninger.

Den anden generations lægemidler stimulerer også bestemte neurotransmittere og hormoner, der er relateret til appetitkontrol. Så det kan antydes, at denne øgede appetit og øgede opmærksomhed fører til, at patienter, der behandles med atypiske antipsykotiske lægemidler, fokuserer en større mængde opmærksomhed på tiltrækningen af visse fødevarer. Når alt kommer til alt, ved vi fra forskning, at den grad, i hvilken en person er opmærksom på fødevaresignaler i sine omgivelser, er en nyttig forudsigelse af hans eller hendes tilbøjelighed til at overspise.

Anticholinergika

Men hvorfor tager alle brugere af atypiske antipsykotiske midler så ikke overdrevent meget på i vægt? Det kan skyldes de behandlingsmidler, der ofte anvendes sammen med antipsykotika, såkaldt antikolinerge medicin. Disse lægemidler anvendes almindeligvis, fordi de reducerer de ekstra pyramidale bivirkninger – især rystelser og dystoni – men de kan også påvirke aspekter af hjernefunktionen negativt.

Anti-kolinergika virker ved at blokere for udskillelsen af en neurotransmitter kaldet acetylcholin, som er ansvarlig for aktivering af skeletmuskler, der bruges til frivillige bevægelser. Den er også delvis ansvarlig for aspekter af hukommelse og kognitiv funktion. Årsagen til dette er ikke fuldt ud forstået, men undersøgelser har vist, at når acetylcholinoverførslen i hjernen blokeres af anticholinergika, påvirker det hukommelsen og andre kognitive mekanismer.

Så på baggrund af disse oplysninger kunne vi foreslå, at patienter, der ikke får anticholinergisk medicin sammen med antipsykotika, er mere tilbøjelige til at tage på i vægt, fordi deres opmærksomhedsbias over for mad ikke forringes.

Det er tidligt for forskningen – og vi har endnu ikke nogen endelige svar. Men hvis vi lærer mere om, hvordan psykologiske faktorer som f.eks. opmærksomhedsbias påvirker vægtøgning, kan det være med til at mindske de alarmerende niveauer af vægtøgning, som brugere af antipsykotiske lægemidler oplever. Der er også potentiale for, at denne forskning kan gå videre. Den kunne også bruges til at informere forskning i fedme og opmærksomhedsforstyrrelser i den generelle befolkning og bidrage til at skabe et værktøj til at kontrollere, hvilke patienter der er mere sårbare over for vægtøgning.