Først og fremmest tilbeder katolikker ikke Maria. Vi ærer hende, fordi hun er Jesu mor. Gud selv ærede Maria ved at finde hende værdig til at være mor til sin eneste søn. Gud sendte englen Gabriel til Maria for at sige til hende: “Hil dig, Maria, fuld af nåde! Herren er med dig. Vær ikke bange, Maria, for du har fundet nåde hos Gud. Se, du skal blive gravid i dit skød og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus”. Maria sagde: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Må det ske med mig efter dit ord.’
Vi ærer Maria, fordi Gud selv ærede hende. Han valgte hende ud af alle kvinder i verden til at føde sin søn. Maria sagde ja til Gud og fødte Jesusbarnet, men hun kunne også have sagt nej. Vi ser op til Maria som den største helgen i vores kirke, fordi hun sagde ja til Gud. Maria vidste, at hun kunne være blevet stenet til døde for at være en ugift mor, mens hun var forlovet med Josef. Hun vidste, hvordan Josef, hendes forældre og folk i hendes by ville reagere, men hun sagde alligevel ja. Det er derfor, at vi ser op til hende som kirkens åndelige helt. Gud stolede på, at Maria ville elske sin søn og tage sig af ham, og det gjorde hun, hele vejen til korsets fod. Vi har ikke et fotografi af Maria til at huske hende ved. De fleste mennesker har fotografier af deres forældre, bedsteforældre og andre forfædre, men vi har ikke nogen måde at mindes Maria på visuelt. Det er derfor, vi har statuer af Maria; de er som fotografier af hende.
Kunstnere har også malet billeder af, hvordan de tror, at Maria kunne se ud, for at hjælpe os med at visualisere Maria som en virkelig person og ikke bare en figur, som vi læser om i Bibelen. Katolikker beder ikke til Maria i stedet for Jesus. Vores bønner er altid rettet til Jesus. Men nogle gange beder vi Maria om at tale til Jesus på vores vegne og bede ham om at overveje at svare på vores bønner. Jesus elsker sin mor meget højt, og vi håber, at Maria vil være i stand til at påvirke Jesus til at høre vores bønner, på samme måde som hun nævnte for Jesus, at “de ikke har nogen vin” ved brylluppet i Kana. Jesus lyttede til sin mor, da hun spurgte om dette, og selv om han ikke havde til hensigt at forvandle vandet til vin til bryllupsgæsterne, gjorde han det, fordi hans mor bad ham om det. Vi håber, at Jesus også vil imødekomme vores anmodninger, hvis hans mor beder ham om det.
Når vi beder rosenkransen, er hele rosenkransen en refleksion eller en meditation om Jesu liv. Rosenkransen fortæller historier om englen, der besøger Maria, om Maria, der besøger Elisabeth, om Jesusbarnets fødsel, om hans præsentation i templet og om dengang han forsvandt som barn, og hans forældre var meget bekymrede for ham. Rosenkransen fortæller historier om Jesus, der bliver døbt, om hvordan han forvandler vandet til vin, om at han prædiker for folkemængderne, om at han bliver forvandlet til et syn af lys og om hans sidste nadver med disciplene. Derefter fortæller rosenkransen om Jesu dødskamp i haven, hans slag ved søjlerne og tornekroningen, da han bar sit kors, hans korsfæstelse og senere hans opstandelse og opstigning til himlen.
Den Ave Maria-bøn, som vi beder under rosenkransen, er i virkeligheden det skriftvers fra Bibelen, som englen Gabriel hilste på Maria med: ‘Hil dig Maria fuld af nåde’. Vi beder dette skriftvers som en form for meditation, der frigør vores sind til at reflektere over Jesu liv. Udadtil lyder det som om, at vi kun beder til Maria, men det usynlige er, at vi tænker på Jesu liv. Hver gang vi tænker på historierne om Jesu liv under rosenkransen, er det som at tilbyde en rose til Maria.
Det er det eneste, som Maria beder os om, at vi elsker hendes søn. Maria henleder aldrig opmærksomheden på sig selv; hun retter altid vores opmærksomhed mod Jesus, hendes søn, så vi også kommer til at elske ham.
Author, Laura Kazlas