- Nogle generelle spørgsmål
- Hvorfor bliver jeg aldrig ringet op for at blive spurgt?
- Kan jeg melde mig frivilligt til en meningsmåling?
- Hvorfor afspejler jeres undersøgelser aldrig holdningerne hos folk, jeg kender?
- Hvorfor skal jeg deltage i undersøgelser?
- Hvad er meningsmålinger godt for?
- Jeg er på en “ring ikke op”-liste. Forhindrer det dig ikke i at ringe til mig?
- Har meningsmålingsinstitutter en etisk kodeks? Hvis ja, hvad står der i kodekset?
- Hvordan adskiller dine meningsmålinger sig fra markedsundersøgelser?
- Indgår I i undersøgelser blandt asiatiske amerikanere?
- Indsamling af undersøgelsesdata
- Hvordan fik du fat i mit nummer?
- Hvordan udvælges folk til jeres meningsmålinger?
- Hvad sker der, hvis jeg kun har en mobiltelefon – er jeg repræsenteret i jeres undersøgelser?
- Har I ikke problemer med at få folk til at besvare jeres meningsmålinger?
- Hvad med folk, der ikke har nogen telefon?
- Hvilke demografiske spørgsmål stiller I i jeres undersøgelser?
- Spørgeskemadesign
- Løgner folk over for meningsmålere?
- Har folk virkelig en mening om alle disse spørgsmål?
- Hvorfor spørger I typisk om præsidentens godkendelse først i undersøgelsen?
- Hvorfor stilles demografiske spørgsmål i slutningen af undersøgelsen?
- Hvad er det for noget med at rotere og randomisere i dine spørgeskemaer?
- Hvordan er formular 1 forskellig fra formular 2?
Nogle generelle spørgsmål
Hvorfor bliver jeg aldrig ringet op for at blive spurgt?
Du har nogenlunde samme chance for at blive ringet op som alle andre, der bor i USA og har en telefon. Denne chance er dog kun ca. 1 ud af 154.000 for en typisk Pew Research Center-undersøgelse. For at få dette grove skøn dividerer vi den nuværende voksne befolkning i USA (ca. 235 millioner) med den typiske stikprøvestørrelse i vores meningsmålinger (normalt omkring 1 500 personer). Telefonnumre til Pew Research Centers meningsmålinger genereres gennem en proces, hvor man forsøger at give alle husstande i befolkningen en kendt chance for at blive inkluderet. Hvis du slet ikke har en telefon (ca. 2 % af husstandene), har du naturligvis ingen chance for at blive inkluderet i vores telefonundersøgelser.
Når vi har gennemført en undersøgelse, justerer vi dataene for at korrigere for det faktum, at nogle personer (f.eks. personer med både mobiltelefon og fastnet) har større chance for at blive inkluderet end andre. For mere om, hvordan det gøres, se diskussionen om vægtning i vores detaljerede undersøgelsesmetodologi.
Kan jeg melde mig frivilligt til en meningsmåling?
Selv om vi sætter pris på folk, der ønsker at deltage, kan vi ikke basere vores meningsmålinger på frivillige. En undersøgelse blandt frivillige er en “ikke-probabilitetsudvælgelse”, og resultaterne kan ikke generaliseres til offentligheden som helhed. Nøglen til surveyundersøgelser er at have en tilfældig stikprøve, så alle typer af personer har lige store chancer for at få deres synspunkter registreret. En meningsmåling blandt frivillige ville være i strid med dette princip, da ikke alle ville have haft lige store chancer for at blive medtaget. (Se sandsynligheds- og ikke-sandsynlighedsprøver for at få flere oplysninger.) Og mere specifikt er det sandsynligt, at de typer af mennesker, der kunne være frivillige til vores meningsmålinger, er meget forskellige fra den gennemsnitlige amerikaner – i det mindste ville de sandsynligvis være mere politisk interesserede og engagerede.
Hvorfor afspejler jeres undersøgelser aldrig holdningerne hos folk, jeg kender?
Det er sandsynligt, at du ikke hænger ud med en gruppe af venner, der repræsenterer alle i Amerika. Dine venner, kolleger og familie er sandsynligvis ligesom dig på mange måder. Hvis du skulle have en gruppe venner, der repræsenterer hele landet, ville du have bekendte, der er sorte, hvide, asiatiske, rige, fattige, muslimske, katolske, fra syd, nordøst osv. eller en hvilken som helst kombination af disse attributter. De færreste af os er heldige nok til at have en så forskelligartet vennegruppe.
Hvorfor skal jeg deltage i undersøgelser?
Du bør deltage i undersøgelser af mange grunde. Meningsmålinger er en måde, hvorpå du kan give din mening til kende over for landets ledere og landet som helhed. Offentlige embedsmænd og andre ledere er opmærksomme på resultaterne af meningsmålinger og tager ofte hensyn til dem i deres beslutningstagning. Hvis visse typer mennesker ikke deltager i undersøgelserne, vil resultaterne ikke repræsentere hele spektret af holdninger i nationen.
Hvad er meningsmålinger godt for?
Med meningsmålinger søger man at måle den offentlige mening og dokumentere befolkningens erfaringer om en række emner. Resultaterne giver oplysninger til akademikere, forskere og embedsmænd og bidrager til at informere beslutningsprocessen for politiske beslutningstagere og andre. Meget af det, landet ved om dets mediebrug, arbejdsmarkedet og jobmarkedet, uddannelsesresultater, kriminalitetsofre og sociale forhold, er baseret på data indsamlet gennem meningsmålinger.
Jeg er på en “ring ikke op”-liste. Forhindrer det dig ikke i at ringe til mig?
Nej. Lovlige undersøgelser er undtaget fra Telemarketing Sales Rule, som blev vedtaget af Federal Trade Commission for at bekæmpe svindel og beskytte forbrugerne mod chikane. Reglen omfatter markedsføring, men ikke meningsmålinger eller markedsundersøgelser, der ikke indebærer et forsøg på at sælge dig noget. Ikke desto mindre vil vores interviewcentre for telefonundersøgelser respektere enhver anmodning om ikke at blive ringet op.
Har meningsmålingsinstitutter en etisk kodeks? Hvis ja, hvad står der i kodekset?
De store faglige organisationer for meningsmålingsforskere har meget klare etiske kodekser for deres medlemmer. Disse kodekser dækker meningsmålingseksperternes ansvar med hensyn til behandling af respondenter, deres forhold til kunderne og deres ansvar over for offentligheden, når de rapporterer om meningsmålinger.
De fleste af Pew Research Centers meningsmålingseksperter tilhører American Association for Public Opinion Research (AAPOR) og tilslutter sig AAPOR’s kodeks.
Nogle gode eksempler på en meningsmåleres etiske kodeks omfatter:
American Association for Public Opinion Research (AAPOR)
Council of American Survey Research Organizations (CASRO)
Du kan læse Pew Research Centers mission og etiske kodeks her.
Hvordan adskiller dine meningsmålinger sig fra markedsundersøgelser?
Der er mange ligheder, men den største forskel er emnet. Markedsundersøgelser undersøger holdninger til produkter og tjenester og måler dit købsmønster, dit kendskab til produkter og tjenester eller din villighed til at købe noget. Vores meningsmålinger fokuserer typisk på offentlige politiske spørgsmål. Vi forsøger også at måle emner som f.eks. hvordan vælgerne reagerer på kandidater i politiske kampagner, og hvilke emner der er vigtige for dem i forbindelse med valg.
Indgår I i undersøgelser blandt asiatiske amerikanere?
Ja. Vores undersøgelser er repræsentative for hele den voksne befolkning i USA og tager nøjagtigt hensyn til hele befolkningens mangfoldighed med hensyn til alder, køn, race og etnicitet, region og socioøkonomiske faktorer som f.eks. uddannelsesniveau, husstandsindkomst og beskæftigelsesstatus. Vi udelukker ikke nogen fra vores analyser på grund af deres demografiske karakteristika. Asiatisk-amerikanske svar (ligesom alle svar fra vores undersøgelser) er indarbejdet i de tal for den generelle befolkning, som vi rapporterer. Vi er dog ofte ikke i stand til at rapportere særskilt om asiatiske amerikanere som en særskilt gruppe på en statistisk forsvarlig måde på grund af flere begrænsninger. Asiatiske amerikanere udgør en lille procentdel af den amerikanske befolkning – omkring 5,6 % af den nationale befolkning ved folketællingen i 2010 – hvilket gør det vanskeligt at få en tilstrækkelig stor stikprøve af asiatiske amerikanere i en national undersøgelse med vores standardstørrelse på stikprøven. Desuden reducerer de mange forskellige sprog, der tales af nylige asiatisk-amerikanske indvandrere, antallet af personer, der er i stand til at svare på en typisk undersøgelse, hvilket gør det vanskeligere og dyrere at få en repræsentativ stikprøve. I 2012 gennemførte vi en omfattende undersøgelse af asiatiske amerikanere på engelsk og syv asiatiske sprog; du kan læse mere om undersøgelsens metode her.
Indsamling af undersøgelsesdata
Hvordan fik du fat i mit nummer?
De fleste gode telefonundersøgelser af den brede offentlighed bruger det, der kaldes en stikprøveteknik med tilfældig nummeropkald (eller “RDD”) til at generere stikprøven af telefonnumre, der bruges i undersøgelsen. Målet er at sikre, at din telefon har den samme chance for at blive ringet op som enhver anden telefon i USA. Når der anvendes denne type telefonudvælgelse, kender meningsmålerne ikke navnene på de personer, der bliver ringet op. For yderligere oplysninger om vores metode til udvælgelse af telefonnumre, se tilfældig nummeropkald.
Hvordan udvælges folk til jeres meningsmålinger?
Når numrene er udvalgt ved hjælp af tilfældig nummeropkald, er processen for udvælgelse af respondenter forskellig for fastnet- og mobiltelefonnumre. Når interviewerne får fat i en person på en fastnettelefon, spørger de tilfældigt halvdelen af stikprøven, om de kan tale med “den yngste mand på 18 år eller derover, som nu er hjemme”, og den anden halvdel af stikprøven om at tale med “den yngste kvinde på 18 år eller derover, som nu er hjemme”. Hvis der ikke er nogen person af det ønskede køn i hjemmet, beder interviewerne om at tale med den yngste voksne af det modsatte køn, som nu er i hjemmet. Denne metode til udvælgelse af respondenter inden for hver husstand forbedrer deltagelsen blandt unge mennesker, som ofte er vanskeligere at interviewe end ældre mennesker på grund af deres livsstil. I modsætning til en fastnettelefon antages det i Pew Research Centers meningsmålinger, at en mobiltelefon er en personlig enhed. Det betyder, at interviewerne for dem, der indgår i mobilstikprøven, spørger, om den person, der svarer på mobiltelefonen, er 18 år eller ældre for at afgøre, om personen er berettiget til at gennemføre undersøgelsen.
Hvad sker der, hvis jeg kun har en mobiltelefon – er jeg repræsenteret i jeres undersøgelser?
Alle telefonundersøgelser, som Pew Research Center gennemfører, omfatter nu personer, der kun har mobiltelefoner (se vores undersøgelsesmetodologi i detaljer for flere oplysninger). Da andelen af amerikanere, der udelukkende eller hovedsagelig bruger mobiltelefoner, er fortsat med at vokse, er det at udtage prøver fra både fastnet- og mobiltelefoner med til at sikre, at Pew Researchs undersøgelser repræsenterer næsten alle voksne. Der er dog flere udfordringer og ekstra omkostninger forbundet med at udtage prøver fra mobiltelefoner og gennemføre mobiltelefonundersøgelser.
Har I ikke problemer med at få folk til at besvare jeres meningsmålinger?
Ja. Procentdelen af mennesker, vi interviewer – ud af alle dem, vi forsøger at interviewe – har været faldende i løbet af det sidste årti eller mere. Det er der mange årsager til. Nogle stammer fra, at folk har mere travlt og er sværere at få fat i derhjemme. En anden skyldes brugen af teknologier som f.eks. opkaldsidentifikation, telefonsvarer og privacy managers. Og en del skyldes, at nogle mennesker i stigende grad er uvillige til at lade sig interviewe. Vi har forsket meget i, om de faldende svarprocenter skader nøjagtigheden af meningsmålinger. Heldigvis er der indtil videre kun få beviser for, at manglende besvarelse skaber et alvorligt problem med meningsmålingernes validitet. (Se også problemet med faldende svarprocenter for flere oplysninger)
Hvad med folk, der ikke har nogen telefon?
Der er desværre i de fleste af vores undersøgelser folk, der ikke har telefon, ikke med i stikprøvegrundlaget. Derfor har de ingen chance for at blive inkluderet i telefonundersøgelser. Kun ca. 2 % af husstandene har ingen telefonservice. Uden personlige interviews eller en undersøgelse pr. post er der ingen mulighed for at nå disse husstande uden telefon. Statistisk vægtning af vores telefoniske stikprøver er med til at korrigere for udeladelsen af husstande uden telefonservice, men der er utvivlsomt stadig en vis skævhed i forbindelse med visse typer spørgsmål, især i forbindelse med undersøgelser, der fokuserer på lavindkomstgrupper. Da folk i husstande uden telefonservice er mindre tilbøjelige end andre til at stemme, har deres udeladelse ikke alvorligt skadet nøjagtigheden af meningsmålingerne forud for valget. Dette er et spørgsmål, der fortsat giver meningsmålingseksperter anledning til bekymring. Det er genstand for en stor del af den igangværende forskning.
Hvilke demografiske spørgsmål stiller I i jeres undersøgelser?
Der er visse demografiske spørgsmål, som vi stiller i hver undersøgelse for at vægte dataene, så vi sikrer, at de er repræsentative for den brede offentlighed. Der spørges bl.a. til hver respondents alder, uddannelse, race, spansk etnicitet og indfødsret, husstandsstørrelse og postnummer. I forbindelse med telefonundersøgelser spørger vi også respondenterne, om de har en fastnet- og/eller en mobiltelefon. Andre demografiske oplysninger, der ikke anvendes til vægtning, men som ofte anvendes i forbindelse med analyser, omfatter respondentens civilstand, religiøst tilhørsforhold og religiøsitet, indkomst, status for vælgerregistrering, politisk partitilhørsforhold, politisk ideologi, tilslutning til Tea Party, medlemskab af fagforening, om respondenten er forælder, og om respondenten ejer eller lejer sin bolig. Vi stiller disse demografiske spørgsmål i nogle, men ikke alle vores meningsmålinger, afhængigt af emnet. Du kan se den nøjagtige spørgsmålsformulering af de engelske telefondemografiske spørgsmål her og deres spanske oversættelser her. Da web- og mailundersøgelser kræver en lidt anden formatering af spørgsmålene end telefonundersøgelser, er web- og mailversionerne på engelsk tilgængelige her, og deres spanske oversættelser er tilgængelige her.
Spørgeskemadesign
Løgner folk over for meningsmålere?
Vi ved, at ikke alle undersøgelsesspørgsmål bliver besvaret præcist, men det er umuligt at sige, at et givet upræcist svar nødvendigvis indebærer løgn. Det kan være, at folk simpelthen ikke husker deres adfærd nøjagtigt.
Der er flere mennesker, der siger, at de stemte ved et givet valg, end det fremgår af valglisterne, at de rent faktisk har stemt. I nogle tilfælde har forskere faktisk kontrolleret stemmeoptegnelser fra personer, der blev interviewet, og fundet ud af, at nogle af dem sagde, at de havde stemt, men ikke havde gjort det. At stemme anses generelt for at være en socialt ønskværdig adfærd, ligesom at gå i kirke eller donere penge til velgørenhed. Undersøgelser tyder på, at denne form for adfærd overrapporteres. På samme måde er socialt uønsket adfærd som f.eks. brug af ulovlige stoffer, visse former for seksuel adfærd eller kørsel i beruset tilstand underrapporteret.
Vi tager skridt til at minimere fejl i forbindelse med spørgsmål om socialt ønskværdige eller uønskede aktiviteter. For eksempel anerkender spørgsmål om vælgerregistrering og stemmeafgivelse normalt, at det ikke er alle, der deltager i valg. Pew Research Centers spørgsmål om vælgerregistrering er formuleret således:
“I disse dage har mange mennesker så travlt, at de ikke kan finde tid til at registrere sig som vælgere, eller de flytter så ofte rundt, at de ikke får mulighed for at registrere sig igen. Er du NU registreret til at stemme i dit distrikt eller din valgkreds, eller har du ikke haft mulighed for at registrere dig indtil videre?”
Har folk virkelig en mening om alle disse spørgsmål?
Mennesker har meninger eller holdninger om stort set alting. Alligevel er “jeg ved ikke” et legitimt svar, og folk, der er usikre, ikke har nogen mening eller vælger ikke at besvare et spørgsmål af en eller anden grund, får altid denne mulighed.
Hvorfor spørger I typisk om præsidentens godkendelse først i undersøgelsen?
Spørgsmålet om præsidentens godkendelse er en meget vigtig politisk indikator. Det er et nyttigt sammenfattende mål for præsidentens anseelse i offentligheden, og som sådan kan det påvirke hans magt i forhold til kongressen, erhvervsledere og udlandet. Vi stiller det typisk først i undersøgelsen, fordi vi ikke ønsker, at andre spørgsmål skal påvirke respondenternes svar på dette spørgsmål.
Fors eksempelvis, hvis undersøgelsen først spørger om økonomien og derefter spørger om præsidentens godkendelse, kan respondenten stadig tænke på økonomien, når han/hun besvarer sidstnævnte spørgsmål. Selv om de økonomiske forhold kan være vigtige for vurderingen af præsidentens samlede præstation, er det også tilfældet med mange andre spørgsmål. Hvis respondenten kun tænker på økonomien, fordi vi har bragt emnet på bane, kan hans eller hendes svar om præsidenten være skævvredet af det, vi kalder en konteksteffekt: I dette tilfælde vil vi tilskynde respondenten til at overveje økonomien i vurderingen af præsidenten.
Hvorfor stilles demografiske spørgsmål i slutningen af undersøgelsen?
Demografiske spørgsmål har en tendens til at være kedelige for respondenterne og kan også virke upassende og truende, hvis de stilles, før der er etableret et vist tillidsniveau i interviewet. Intervieweren ønsker at engagere respondenten fra starten af samtalen, så respondenten er interesseret i undersøgelsen og vil fortsætte med at besvare spørgsmålene. Hvis intervieweren starter undersøgelsen med at spørge om respondentens alder eller køn, vil respondenten måske kede sig og beslutte sig for ikke at fortsætte med undersøgelsen. Hvis nogen desuden ringede til dig og først begyndte at spørge om, hvor meget du tjener, din race, hvor mange børn du har osv., ville du måske blive afskrækket af disse personlige spørgsmål og beslutte ikke at fortsætte med undersøgelsen.
Du kan se den nøjagtige spørgsmålsformulering af de engelske telefondemografiske undersøgelser her og deres spanske oversættelser her. Da web- og mailundersøgelser kræver en lidt anden formatering af spørgsmålene end telefonundersøgelser, findes web- og mailversionerne på engelsk her, og deres spanske oversættelser findes her.
Hvad er det for noget med at rotere og randomisere i dine spørgeskemaer?
Rotering eller randomisering betyder, at spørgsmål eller emner på en liste ikke stilles i den samme rækkefølge til hver respondent. Vi ved, at svarene på spørgsmål undertiden påvirkes af spørgsmål, der går forud for dem. Ved at præsentere spørgsmålene i en anden rækkefølge for hver respondent sikrer vi, at hvert spørgsmål bliver stillet i samme sammenhæng som alle andre spørgsmål det samme antal gange (f.eks. første, sidste eller en hvilken som helst position derimellem). Dette eliminerer ikke den potentielle indvirkning af tidligere spørgsmål på det aktuelle spørgsmål, men det sikrer, at denne skævhed spredes tilfældigt over alle spørgsmål eller emner på listen.
Det samme princip gælder for rækkefølgen af svarmuligheder i et enkelt spørgsmål. For mange spørgsmål randomiserer vi den rækkefølge, i hvilken svarmulighederne præsenteres. På den måde spredes enhver virkning, som rækkefølgen af svarmulighederne har på svarene, tilfældigt over svarmulighederne.
Se også spørgsmålsrækkefølge og rækkefølge af svarkategorier for at få flere oplysninger.
Hvordan er formular 1 forskellig fra formular 2?
Vi skriver ofte to versioner af et spørgsmål og spørger halvdelen af undersøgelsens stikprøve om den ene version af spørgsmålet og den anden halvdel om den anden version. Vi siger således, at vi har to former af spørgeskemaet. Respondenterne tildeles tilfældigt til at modtage enten formular 1 eller formular 2, så vi kan antage, at de to grupper af respondenter i alt væsentligt er identiske. Ved spørgsmål, hvor der anvendes to versioner, fortæller signifikante forskelle i svarene mellem formular 1 og formular 2 os, at forskellen skyldes den måde, hvorpå vi har formuleret de to versioner. For yderligere oplysninger om de eksperimenter med spørgsmålsformulering, som vi har gennemført, se spørgsmålsformulering.
Vi har også forskellige former af spørgeskemaet, så vi kan stille flere spørgsmål, end vi ellers ville kunne stille. Hvis vi vurderer, at halvdelen af stikprøven vil omfatte nok interviews til et pålideligt skøn, vil vi ofte stille nogle spørgsmål til kun halvdelen af stikprøven. Det giver os mulighed for at medtage flere spørgsmål i undersøgelsen uden at belaste nogen enkelt respondent med et længere interview.