TY – JOUR
T1 – Indgift af melatonin og metformin forhindrer skadelige virkninger af cirkadianforstyrrelser og fedme hos hanrotter
AU – Thomas, Anthony P.
AU – Hoang, Jonathan
AU – Vongbunyong, Kenny
AU – Nguyen, Andrew
AU – Rakshit, Kuntol
AU – Matveyenko, Aleksey V.
N1 – Finansieringsoplysninger: Dette arbejde blev støttet af National Institutes of Health Grant R01DK098468 (til A.V.M.), et investigator-initieret tilskud fra Takeda Pharmaceuticals og Center for Regenerative Medicine (Mayo Clinic, Rochester, MN).Udgiver Copyright:Copyright © 2016 by the Endocrine Society.Copyright:Copyright:Copyright 2017 Elsevier B.V., Alle rettigheder forbeholdes.
PY – 2016/12
Y1 – 2016/12
N2 – Cirkadiane forstyrrelser og fedme synergerer for at prædisponere for udvikling af type 2 diabetes mellitus (T2DM), hvilket indikerer, at terapeutisk målretning af både cirkadiane og metaboliske dysfunktioner bør overvejes som en potentiel behandlingstilgang.For at undersøge denne hypotese undersøgte vi rotter, der samtidig blev udsat for cirkadianforstyrrelser og diætinduceret fedme (CDO), en rottemodel, der for nylig viste sig at rekapitulere fænotypiske aspekter af fedme-T2DM (f.eks. cirkadianforstyrrelser, fedme, insulinresistens og isletsvigt). CDO-rotter blev efterfølgende behandlet dagligt (i 12 uger) med tidsbestemt oral indgift af vehikel, melatonin (et kendt kronobiotikum), metformin eller kombinationsbehandling af begge terapeutika. Melatoninbehandling alene forbedrede cirkadiske aktivitetsrytmer, dæmpede induktion af β-cellesvigt og forbedrede glukosetolerancen. Metformin alene ændrede ikke den cirkadiske aktivitet, men forbedrede insulinfølsomheden og glukosetolerancen. Det er vigtigt, at kombinationen af melatonin og metformin havde synergistiske virkninger for at ændre progressionen af metabolisk dysfunktion hos CDO-rotter gennem forbedret adipositet, cirkadisk aktivitet, insulinfølsomhed og isletcellesvigt. Denne undersøgelse tyder på, at håndtering af både cirkadiske og metaboliske dysfunktioner bør overvejes som en potentiel forebyggende og terapeutisk mulighed for behandling af fedme og T2DM.
AB – Cirkadisk forstyrrelse og fedme synergerer for at prædisponere for udvikling af type 2-diabetes mellitus (T2DM), hvilket indikerer, at terapeutisk målretning af både cirkadiske og metaboliske dysfunktioner bør overvejes som en potentiel behandlingstilgang.For at undersøge denne hypotese undersøgte vi rotter, der samtidig blev udsat for cirkadianforstyrrelser og diætinduceret fedme (CDO), en rottemodel, der for nylig viste sig at rekapitulere fænotypiske aspekter af fedme-T2DM (f.eks. cirkadianforstyrrelser, fedme, insulinresistens og isletsvigt). CDO-rotter blev efterfølgende behandlet dagligt (i 12 uger) med tidsbestemt oral indgift af vehikel, melatonin (et kendt kronobiotikum), metformin eller kombinationsbehandling af begge terapeutika. Melatoninbehandling alene forbedrede cirkadiske aktivitetsrytmer, dæmpede induktion af β-cellesvigt og forbedrede glukosetolerancen. Metformin alene ændrede ikke den cirkadiske aktivitet, men forbedrede insulinfølsomheden og glukosetolerancen. Det er vigtigt, at kombinationen af melatonin og metformin havde synergistiske virkninger for at ændre progressionen af metabolisk dysfunktion hos CDO-rotter gennem forbedret adipositet, cirkadisk aktivitet, insulinfølsomhed og isletcellesvigt. Denne undersøgelse tyder på, at håndtering af både cirkadiske og metaboliske dysfunktioner bør overvejes som en potentiel forebyggende og terapeutisk mulighed for behandling af fedme og T2DM.
UR – http://www.scopus.com/inward/record.url?scp=85001975624&partnerID=8YFLogxK
UR – http://www.scopus.com/inward/citedby.url?scp=85001975624&partnerID=8YFLogxK