Individuel terapi er en fælles proces mellem en terapeut og en person i terapi. Fælles mål med terapi kan være at inspirere til forandring eller at forbedre livskvaliteten. Folk kan søge terapi for at få hjælp til at løse problemer, som er svære at klare alene. Individuel terapi kaldes også terapi, psykoterapi, psykosocial terapi, samtaleterapi og rådgivning.

Terapi kan hjælpe folk med at overvinde hindringer for deres velbefindende. Den kan øge positive følelser, som f.eks. medfølelse og selvværd. Mennesker i terapi kan lære færdigheder til at håndtere vanskelige situationer, træffe sunde beslutninger og nå mål. Mange finder ud af, at de nyder den terapeutiske rejse, hvor de bliver mere selvbevidste. Nogle mennesker går endda i løbende terapi for at udvikle sig selv.

• Hvornår er det bedst at søge terapi?
• Hvad kan psykoterapi hjælpe med?
• Hvem tilbyder individuel terapi?
• Hvad kan man forvente under individuel terapi
• Hvordan psykoterapi virker
• Hvor længe varer individuel terapi?
• Effektiviteten af individuel terapi
• Historien om individuel psykoterapi

Hvornår er det bedst at søge terapi?

Det kan være på tide at søge terapi, hvis et problem forårsager lidelse eller forstyrrer det daglige liv. Stress kan betyde negative tanker, følelser, adfærd eller endda en kropslig fornemmelse såsom smerte eller træthed. Det er vigtigt ikke at vente på, at symptomerne bliver alvorlige, før man går i terapi. Det kan være bedst at søge terapi, hvis du ofte er ulykkelig eller føler dig overvældet og håbløs over problemer i dit liv. Terapi kan også hjælpe, hvis du ikke kan fokusere på arbejde eller skole, oplever afhængighed eller har lyst til at gøre dig selv eller en anden ondt.

Nogle mennesker kan undgå behandling, og det kan der være mange grunde til. Nogle af disse grunde omfatter bl.a:

• Bekymring over den stigmatisering, der kan følge med psykisk behandling
• Følelse af skam, når man taler om tidligere smerter
• Onsker ikke at erkende, at der er noget galt
• Frygt for, at samtaler i behandlingen ikke forbliver fortrolige
• Pengeproblemer

Hvorom end, viser statistikker fra National Institute of Mental Health (NIMH), at mentale sundhedsproblemer er almindelige i USA. Faktisk kan 1 ud af 5 voksne være ramt. Det kan være en hjælp at huske, at terapeuter er uddannede fagfolk, der yder støtte og opretholder fortrolighed. De er vant til at hjælpe folk med at arbejde sig igennem smertefulde eller pinlige problemer. Nogle terapeuter tilbyder også glidende takster eller anden økonomisk støtte til folk i nød. Og selv om stigmatiseringen omkring mental sundhed stadig kan komme op, er flere mennesker ved at blive trygge ved at tale om deres mentale sundhedsmuligheder med dem, de har tillid til.

En uddannet terapeut kan hjælpe folk med at foretage livsstilsændringer. De kan også hjælpe med at identificere underliggende årsager til symptomer og give strategier til at ændre uønskede tanker og adfærd. Terapi kan udstyre folk med færdigheder til at håndtere symptomer, reducere stress og forbedre deres livskvalitet.

Hvad kan psykoterapi hjælpe med?

Terapi kan hjælpe med at behandle mentale, følelsesmæssige, fysiske og adfærdsmæssige problemer. Bekymringer, der kan diskuteres i terapi, omfatter, men er ikke begrænset til:

• Angst
• Stress
• Mad- og spiseproblemer
• Vrede
• Relationsforhold eller ægteskabsudfordringer
• Afhængighed
• Misbrug
• Familieproblemer
• Søvnløshed
• Sexualitet

Hvem tilbyder individuel terapi?

Mange former for fagfolk inden for mental sundhed yder terapi. Standarderne for at blive terapeut afhænger normalt af en stats licensnævn. Terapeuter har ofte en master- eller doktorgrad. De kan også have en særlig uddannelse i psykologisk rådgivning. Studerende, der arbejder hen imod en videregående grad, kan give terapi med vejledning fra en autoriseret vejleder.

Terapeuter kan have mange titler. Disse er baseret på deres uddannelsesniveau, træning og rolle. De kan arbejde som autoriserede professionelle rådgivere (LPC), psykologer, autoriserede ægteskabs- og familieterapeuter (LMFT), autoriserede kliniske socialrådgivere (LCSW), psykiatriske sygeplejersker eller psykiatere.

Hvad man kan forvente under individuel terapi

Den første terapisession fokuserer ofte på indsamling af information. En terapeut taler med den person, der er i behandling, om deres tidligere fysiske, mentale og følelsesmæssige helbred. De drøfter også de bekymringer, der bringer personen i terapi. Det kan tage et par sessioner for en terapeut at få en god forståelse af situationen. Først da kan de tage fat på bekymringerne og fastlægge den bedste fremgangsmåde.

Personen i terapi kan også bruge den første session til at beslutte, om terapeutens stil passer til deres behov. Det er afgørende for en vellykket behandling, at man finder en terapeut, som man føler sig tryg ved. Det er vigtigt at tale om den type terapi, der skal anvendes, behandlingsmål, sessionslængde og hvor mange sessioner, der er behov for.

Mange terapeuter opfordrer personer i behandling til at føre det meste af samtalen. I begyndelsen kan det være svært at tale om tidligere oplevelser eller aktuelle bekymringer. Sessioner kan vække intense følelser. Det er muligt at blive ked af det, vred eller trist under behandlingen. Terapeuterne kan dog hjælpe folk med at opbygge selvtillid og blive mere trygge, efterhånden som sessionerne skrider frem.

Therapeuterne kan tildele “hjemmearbejde” for at hjælpe de personer, de tager sig af, med at bygge videre på emner, der er drøftet i terapien. Personer i behandling kan også stille spørgsmål på et hvilket som helst tidspunkt i processen. Efterhånden som tiden går, kan personer i terapi udvikle et mere positivt humør og sundere tankemønstre.

Personer i behandling kan forvente fortrolighed under terapisessionerne. Men en terapeut kan bryde fortroligheden, hvis en person er i umiddelbar fare for at skade sig selv eller andre. Terapeuter kan også gøre dette, hvis det kræves i henhold til føderal eller statslig lovgivning. Mange terapeuter forklarer grænserne for fortrolighed og giver skriftlige retningslinjer under den første terapisession.

Hvordan psykoterapi virker

Der findes mange former for terapi. Nogle former for behandling virker bedre end andre, når der skal håndteres forskellige problemer. Det er almindeligt, at terapeuter kombinerer idéer fra forskellige tilgange, når de behandler en persons behov.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en af de mest populære og effektive former for terapi. Denne tilgang hjælper folk med at se på sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd. Derefter kan folk erstatte negative tankemønstre med positive mønstre. Troen bag CBT er, at sunde tanker ofte fremmer positive følelser og produktive handlinger.

Andre effektive tilgange omfatter:

• Dialektisk adfærdsterapi (DBT): Kan hjælpe folk med at håndtere stress, forbedre følelsesmæssig regulering og arbejde på relationer.
• Interpersonel psykoterapi (IPT): Kan hjælpe med at opbygge relationelle færdigheder.
• Acceptance and commitment therapy (ACT): Kan øge bevidstheden om tanker og følelser.
• Psykodynamisk terapi: Kan øge bevidstheden om tanker og følelser.
• Psykodynamisk terapi: Kan hjælpe folk med at forstå ubevidste oplevelser, og hvordan de kan påvirke adfærd.

Hvor længe varer individuel terapi?

Individuelle terapisessioner varer ofte fra 45 til 60 minutter. Hvor ofte sessionerne finder sted, og hvor lange de er, afhænger af mange faktorer, herunder:

• Den psykiske lidelse, der behandles, og dens alvor
• Mængden af tid, personen i terapi har haft problemet
• Hvor meget problemet påvirker hverdagen
• Hvor meget lidelse problemet forårsager
• Hvor hurtigt personen i terapi forbedrer sig
• Finansielle begrænsninger

Nogle problemer kan behandles gennem kortvarig terapi over et par uger. Kroniske eller mere komplekse bekymringer kan imidlertid kræve langvarig behandling. Nogle gange kan det tage mere end et år, før der sker mærkbare fremskridt.

Effektivitet af individuel terapi

Selv om terapi ikke kan helbrede en tilstand, kan den hjælpe folk med at udvikle sunde håndteringsfærdigheder. Beslutsomhed om at være aktiv i terapi og helbrede er afgørende for at nå terapeutiske mål og fremme et positivt terapeutisk forhold. Det er også afgørende for behandlingsprocessen at finde den rette terapeut.

Forskning viser, at terapi kan resultere i færre tilbagefald af almindelige tilstande, herunder moderat depression og angst. Desuden tyder det på, at de positive virkninger af god terapi rækker ud over behandlingen. Mange mennesker rapporterer om forbedrede tilstande længe efter, at terapien er afsluttet. Terapi er ofte mere effektiv end psykofarmaka eller medicinsk behandling alene. Når disse behandlinger anvendes alene, kan de forårsage skadelige bivirkninger. Mange terapeutiske tilgange er også evidensbaserede. Det betyder, at de har været genstand for forskningsundersøgelser og kliniske observationer for at teste deres effektivitet.

Find en terapeut, som du er tryg ved, og samarbejd med ham, kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af behandlingen. Når en person i terapi er åben og ærlig, er terapeuterne generelt bedre i stand til at tage fat på hvert enkelt problem og justere behandlingstilgangen efter behov. At gå i terapi kan føles svært på nogle dage. Men det er vigtigt at deltage i hver enkelt session og udføre eventuelle hjemmeopgaver, der er tildelt. At være tålmodig og holde sig til behandlingsplanen kan fremme langsigtet succes i terapi.

Historien om individuel psykoterapi

Begrebet “psykoterapi” kommer af de græske ord for sjæl og healing. De gamle grækere kan have været de første til at betragte mentale sundhedsproblemer som fysiske og psykiske tilstande. På det tidspunkt forstod nogle andre kulturer dem som et resultat af dæmonisk besættelse. Alligevel var grækernes forståelse af mentale sundhedsproblemer begrænset. De anerkendte dog fordelene ved at bruge opmuntrende ord, når de talte til mennesker med psykiske problemer. Men de havde også mange falske overbevisninger om mental sundhed. For eksempel troede de, at kun kvinder oplevede hysteri. De troede også, at badning var en effektiv behandling for folk med depression.

Behandlingen af alvorlige psykiske lidelser var ofte hård og umenneskelig, indtil reformatorer arbejdede for bedre forhold i løbet af det 18. århundrede. I 1773 blev den første anstalt i Nordamerika grundlagt. I slutningen af det 19. århundrede havde de fleste amerikanske byer et asylcenter. Personer, der blev indlagt på et asyl, forlod dog sjældent anstalten. Dette førte til en støt stigende befolkning af institutionaliserede personer. Det var ikke ualmindeligt, at plejen på anstalter omfattede brug af fastholdelsesmidler og voldsom behandling fra lægernes side.

Det er sandsynligt, at uformelle former for terapi blev praktiseret gennem hele menneskehedens historie. Den moderne psykoterapi udviklede sig imidlertid mod slutningen af det 19. århundrede i Vesteuropa. I denne periode blev det første laboratorium for psykologisk forskning oprettet af Wilhelm Wundt, og Sigmund Freuds “samtalekur” lagde grunden til psykoanalysen.

Mange terapeutiske teknikker blomstrede i det 20. århundrede. Disse teknikker var i høj grad inspireret af de populære tankeskoler på det pågældende tidspunkt. Nogle af disse tankeskoler omfatter psykoanalyse, behaviorisme, kognitivisme og systempsykologi. I det 21. århundrede er der mange behandlinger, der inkorporerer forskellige områder, som f.eks. mindfulness og neurobiologi. Mange tilgange fokuserer på at hjælpe mennesker i behandling med at identificere deres bekymringer, fremme personlig vækst og udvikle sunde håndteringsfærdigheder.

1. Butler, K., Cooper, G., & Wylie, M. S. (2012). En kort historie om psykoterapi: En mosaik af Psykoterapinetværket, 1982-2012. Hentet fra https://www.psychotherapynetworker.
   org/magazine/article/268/a-brief-history-of-psychotherapy
2. Goodwin, James C. (2008). A History of Modern Psychology, tredje udgave. Danvers, MA: John Wiley & Sons.
3. Individuel rådgivning. (n.d.). Sam Houston State University. Hentet fra https://www.shsu.edu/dept/counseling/individual-therapy.html
5. Individuel terapi. (n.d.). Center for rådgivning og psykologisk sundhed, University of Massachusetts. Hentet fra https://www.umass.edu/counseling/services/individual-therapy
6. Psykoterapi. (2016, 17. marts). Mayo Clinic. Hentet fra https://www.mayoclinic.org/tests-procedures/psychotherapy/home/ovc-20197188
7. Public Broadcasting Service. (2002). Tidslinje: Behandlinger for psykisk sygdom. Et genialt vanvid. Hentet fra http://www.pbs.org/wgbh/amex/nash/timeline
8. Anerkendelse af psykoterapiens effektivitet. (2012). American Psychological Association. Hentet fra http://www.apa.org/about/policy/resolution-psychotherapy.aspx