I sociologien undersøger det funktionalistiske perspektiv, hvordan samfundets dele fungerer. Ifølge funktionalismen eksisterer de forskellige aspekter af samfundet, fordi de tjener et nødvendigt formål. Hvad er funktionen af social stratificering?

I 1945 offentliggjorde sociologerne Kingsley Davis og Wilbert Moore Davis-Moore-tesen, som hævdede, at jo større den funktionelle betydning af en social rolle er, jo større må belønningen være. Teorien går ud fra, at social stratifikation repræsenterer den iboende ulige værdi af forskelligt arbejde. Visse opgaver i samfundet er mere værdifulde end andre. Kvalificerede personer, der udfylder disse stillinger, må belønnes mere end andre.

I henhold til Davis og Moore er en brandmands arbejde vigtigere end f.eks. en købmands kassedame i en dagligvarebutik. Stillingen som kassedame kræver ikke det samme færdigheds- og uddannelsesniveau som brandmandsstilling. Uden incitamentet i form af højere løn og bedre ydelser, hvorfor skulle nogen så være villig til at styrte ind i brændende bygninger? Hvis lønniveauet var det samme, kunne brandmanden lige så godt arbejde som kassedame i en købmandsforretning. Davis og Moore mente, at belønning af vigtigere arbejde med højere indkomst, prestige og magt tilskynder folk til at arbejde hårdere og længere.

Davis og Moore erklærede, at i de fleste tilfælde er det graden af færdigheder, der kræves for et arbejde, der afgør, hvor vigtigt dette arbejde er. De erklærede også, at jo større færdigheder, der kræves til et job, jo færre kvalificerede personer vil der være til at udføre det pågældende job. Visse job, som f.eks. rengøring af gangarealer eller telefonsvarere, kræver ikke mange kvalifikationer. De ansatte har ikke brug for en universitetsuddannelse. Andet arbejde, som f.eks. at designe et motorvejssystem eller at føde en baby, kræver enorme færdigheder.

I 1953 imødegik Melvin Tumin Davis-Moore-tesen i “Some Principles of Stratification: A Critical Analysis”. Tumin satte spørgsmålstegn ved, hvad der afgjorde et job’s grad af betydning. Davis-Moore-tesen forklarer ikke, argumenterede han, hvorfor en mediepersonlighed med ringe uddannelse, færdigheder eller talent bliver berømt og rig på et realityshow eller en valgkampsbane. Tesen forklarer heller ikke ulighederne i uddannelsessystemet eller ulighederne på grund af race eller køn. Tumin mente, at social stratificering forhindrede kvalificerede mennesker i at forsøge at udfylde roller (Tumin 1953). F.eks. har en underprivilegeret ung mindre chance for at blive videnskabsmand, uanset hvor klog hun er, på grund af den relative mangel på muligheder, der er til rådighed for hende. Davis-Moore-tesen forklarer heller ikke, hvorfor en basketballspiller tjener millioner af dollars om året, mens en læge, der redder liv, en soldat, der kæmper for andres rettigheder, og en lærer, der er med til at danne morgendagens hjerner, sandsynligvis ikke vil tjene millioner i løbet af deres karriere.

Davis-Moore-tesen var, selv om den kan diskuteres, et tidligt forsøg på at forklare, hvorfor stratificering eksisterer. Tesen fastslår, at social stratificering er nødvendig for at fremme ekspertise, produktivitet og effektivitet, og dermed give folk noget at stræbe efter. Davis og Moore mente, at systemet tjener samfundet som helhed, fordi det giver alle mulighed for at drage fordel af det i en vis udstrækning.