Demokratisk kapitalisme og USA
Den amerikanske økonomi anses ofte for at have et demokratisk kapitalistisk politisk-økonomisk system. Demokratisk kapitalisme, også kendt som kapitalistisk demokrati, er et politisk, økonomisk og socialt system og en ideologi baseret på en trepartsordning med en markedsbaseret økonomi, der overvejende er baseret på et demokratisk styre. De tre søjler omfatter økonomiske incitamenter gennem frie markeder, finanspolitisk ansvarlighed og et liberalt moralsk-kulturelt system, som tilskynder til pluralisme.
I USA tilslutter både det demokratiske og det republikanske parti sig denne (lille “d” og “r”) demokratisk-republikanske filosofi. De fleste liberale og konservative støtter generelt en eller anden form for demokratisk kapitalisme i deres økonomiske praksis. Ideologien om “demokratisk kapitalisme” har eksisteret siden middelalderen. Den er solidt baseret på liberalismens principper, som omfatter frihed og lighed. Nogle af dens tidligste fortalere omfatter mange af de amerikanske grundlæggere og senere Jeffersonians.
Dette økonomiske system støtter en kapitalistisk, fri markedsøkonomi, der er underlagt kontrol af et demokratisk politisk system, som støttes af flertallet. Det står i kontrast til den autoritære kapitalisme ved at begrænse indflydelsen fra særlige interessegrupper, herunder virksomhedslobbyister, på politik. Nogle hævder, at USA er blevet mere autoritært i de seneste årtier.
Forholdet mellem demokrati og kapitalisme
Forholdet mellem demokrati og kapitalisme er et omstridt område i teorien og blandt folkelige politiske bevægelser. Udvidelsen af den almindelige valgret for voksne mænd i det 19. århundredes Storbritannien skete samtidig med udviklingen af den industrielle kapitalisme. Da demokratiet blev udbredt samtidig med kapitalismen, har mange teoretikere været foranlediget til at antage en årsagssammenhæng mellem dem. I det 20. århundrede ledsagede kapitalismen imidlertid ifølge nogle forfattere også en række politiske formationer, der var helt forskellige fra liberale demokratier, herunder fascistiske regimer, absolutte monarkier og enpartistater.
Mens nogle hævder, at den kapitalistiske udvikling fører til fremkomsten af demokrati, bestrider andre denne påstand. Nogle kommentatorer hævder, at selv om økonomisk vækst under kapitalismen har ført til demokratisering i fortiden, vil det måske ikke gøre det i fremtiden. F.eks. har autoritære regimer været i stand til at styre den økonomiske vækst uden at gøre indrømmelser til større politisk frihed. Stater, der har stærkt kapitalistiske økonomiske systemer, har blomstret under autoritære eller undertrykkende politiske systemer. Som eksempler kan nævnes:
- Singapore, som opretholder en meget åben markedsøkonomi og tiltrækker mange udenlandske investeringer, beskytter ikke borgerlige frihedsrettigheder som f.eks. ytringsfrihed.
- Den private (kapitalistiske) sektor i Folkerepublikken Kina er vokset eksponentielt og har blomstret siden starten på trods af en autoritær regering.
- Augusto Pinochets styre i Chile førte til økonomisk vækst ved at bruge autoritære midler til at skabe et sikkert miljø for investeringer og kapitalisme.
