Hvad er intravenøs urografi?

Intravenøs urografi (også kendt som intravenøs pyelografi) er en røntgenundersøgelse, som bruges til at vurdere problemer i dine nyrer, urinledere, blære og urinrør. Disse strukturer udgør dine urinveje. Ureterne er rør, der går fra hver nyre til din blære. Urethraet er det rør fra din blære, der leder urinen ud.

Hurinvejene ses ikke godt på almindelige røntgenbilleder. Ved intravenøs urografi sprøjtes der imidlertid et kontrastfarvestof ind i en vene (“intravenøs” injektion). Farvestoffet bevæger sig i din blodbane, koncentreres i dine nyrer og sendes ud i urinlederne med den urin, som dine nyrer laver.

Farvestoffet blokerer røntgenstrålerne, så strukturen af dine nyrer, urinledere og blære vises tydeligt som hvidt på røntgenbillederne.

De røntgenbilleder, der produceres, kaldes et intravenøst urogram (IVU), men kan også kaldes et intravenøst pyelogram (IVP).

Hvad bruges intravenøs urografi til?

Intravenøs urografi kan hjælpe med at vurdere en række problemer. For eksempel:

• Nyresten. En sten i en nyre eller i det rør, der går fra en nyre til blæren (urinlederen), vil normalt fremgå ret tydeligt.
• Urininfektioner. Hvis du har infektioner i blæren eller nyrerne, som kommer tilbage (gentager sig), kan en IVU hjælpe med at finde ud af, om du har en blokering eller en anden abnormitet i urinvejene.
• Blod i urinen. Dette kan skyldes forskellige årsager som f.eks. infektion, betændelse og tumorer i nyrerne. En IVU kan hjælpe med at klarlægge årsagen.
• Blokering eller skade på en del af urinvejene kan ofte ses på en IVU.

Hvilken forberedelse skal jeg foretage før intravenøs urografi?

• Dine nyrer skal kunne filtrere farvestoffet. Derfor udføres den sjældent, hvis du har nyresvigt. Før indgrebet skal du måske have taget en blodprøve for at kontrollere, at du ikke har nyresvigt.
• Fortæl din læge, hvis du har allergi, især allergi over for kontrastfarvestoffer som f.eks. jod.
• Du kan blive bedt om ikke at spise i flere timer før indgrebet. Dette sikrer, at din tarm (tarmene) er tømt for mad, hvilket gør røntgenbillederne klarere.
• Du kan få nogle afføringsmidler, som du skal tage i en dag eller to før indgrebet. Formålet hermed er at tømme tarmene, hvilket vil gøre røntgenbillederne klarere.
• Du kan blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring for at bekræfte, at du forstår proceduren.
• Hvis du har diabetes og tager en medicin kaldet metformin, skal du muligvis stoppe med metformin i to dage før proceduren. Dette skyldes, at kombinationen af metformin og kontrastfarvestof kan påvirke nyrerne. (Du bør drøfte dette, og hvordan du håndterer din diabetes i denne periode, nærmere med din læge.)

Hvordan udføres intravenøs urografi

Du vil blive bedt om at tage en kittel på og lægge dig på en sofa. Kontrastfarvestof bliver derefter sprøjtet ind i en blodåre i din hånd eller arm. Dette kan svie en smule. Farvestoffet begynder derefter at filtrere gennem nyrerne i de rør, der går fra hver nyre til blæren (urinlederne).

Der tages derefter en række røntgenbilleder over din mave (underliv), normalt hvert 5-10. minut. Du bliver på sofaen mellem hvert røntgenbillede; du kan dog blive bedt om at rejse dig for at tømme din blære, inden det sidste røntgenbillede tages. Proceduren tager normalt ca. 30-60 minutter. Nogle billeder kan dog under visse omstændigheder tages flere timer senere.

Du bør kunne gå hjem, så snart proceduren er afsluttet. Du kan spise normalt lige bagefter.

Er der bivirkninger eller risici ved intravenøs urografi?

• Når farvestoffet injiceres, kan du få en rødme eller varm fornemmelse og en metallisk smag i munden. Disse forsvinder normalt hurtigt.
• En allergisk reaktion på farvestoffet forekommer i et lille antal tilfælde. Symptomerne kan være milde – f.eks. et kløende hududslæt og en vis let hævelse af læberne. Mere alvorlige symptomer er sjældne – f.eks. åndedrætsbesvær og kollaps på grund af lavt blodtryk. Det skal understreges, at alvorlige reaktioner er sjældne, og den hospitalsafdeling, der udfører proceduren, vil have adgang til fuldt genoplivningsudstyr, hvis det skulle blive nødvendigt.
• Akut nyreskade er en sjælden komplikation.

Nogle andre punkter om intravenøs urografi

• Gravide kvinder bør, hvis det er muligt, ikke få foretaget røntgenundersøgelser, da der er en lille risiko for, at røntgenstråler kan forårsage en abnormitet hos det ufødte barn. Derfor spørger man kvinder, inden de får foretaget en røntgenundersøgelse, om de er eller kan være gravide.
• Intravenøs urografi foretages ikke så ofte som tidligere. Det skyldes udviklingen af andre scanningsteknikker. Visse nyreproblemer vurderes nu oftere med teknikker som ultralydsscanning, CT-scanning og MRI-scanning.