I erhvervslivet er formålet med måling af investeringsafkastet (ROI) at måle, pr. periode, afkastet af de penge, der investeres i en økonomisk enhed, med henblik på at beslutte, om en investering skal foretages eller ej. Det bruges også som en indikator til at sammenligne forskellige investeringer inden for en portefølje. Den investering med den største ROI prioriteres normalt, selv om der også bør tages hensyn til spredningen af ROI over investeringens tidsperiode. For nylig er begrebet også blevet anvendt på videnskabelige finansieringsorganers (f.eks. National Science Foundation) investeringer i forskning i open source-hardware og efterfølgende afkast til direkte digital replikation.

ROI og relaterede målinger giver et øjebliksbillede af rentabiliteten, justeret for størrelsen af de investeringsaktiver, der er bundet i virksomheden. ROI sammenlignes ofte med det forventede (eller krævede) afkast af de investerede penge. ROI er ikke tidsjusteret (i modsætning til f.eks. nettonutidsværdi): de fleste lærebøger beskriver det med en investering i “år 0” og to til tre års indtjening.

Marketingbeslutninger har en indlysende potentiel forbindelse til tælleren i ROI (overskud), men de samme beslutninger påvirker ofte aktivernes anvendelse og kapitalbehov (f.eks. tilgodehavender og lagerbeholdninger). Markedsførere bør forstå deres virksomheds position og det forventede afkast. I en undersøgelse blandt næsten 200 ledende marketingchefer svarede 77 procent, at de fandt “return on investment”-metrikken meget nyttig.

Return on investment kan udvides til at omfatte andre begreber end økonomisk gevinst. F.eks. er socialt investeringsafkast (SROI) en principbaseret metode til måling af ekstra-finansiel værdi (dvs. miljømæssig og social værdi, der i øjeblikket ikke afspejles i konventionelle finansielle regnskaber) i forhold til de investerede ressourcer. Den kan bruges af enhver enhed til at evaluere virkningen på interessenterne, identificere måder at forbedre resultaterne på og forbedre investeringernes ydeevne.

Begrænsninger med ROI-anvendelseRediger

Som beslutningsværktøj er den enkel at forstå. Formlens enkelhed giver brugerne mulighed for frit at vælge variabler, f.eks. længden af beregningstiden, om overheadomkostninger er inkluderet, eller hvilke faktorer der anvendes til at beregne indkomst- eller omkostningskomponenter. Anvendelse af ROI som en indikator for prioritering af investeringsprojekter alene kan være vildledende, da ROI-tallet normalt ikke ledsages af en forklaring på dets sammensætning. ROI bør ledsages af de underliggende data, som danner input, og dette er ofte i form af en business case. For langsigtede investeringer er der et stort behov for en justering af nettonutidsværdien, og uden denne justering er ROI ikke korrekt. I lighed med tilbagediskonterede pengestrømme bør der i stedet anvendes en tilbagediskonteret ROI. En begrænsning i forbindelse med den traditionelle ROI-beregning er, at den ikke fuldt ud “indfanger den kortsigtede eller langsigtede betydning, værdi eller risici, der er forbundet med natur- og social kapital”, fordi den ikke tager højde for en organisations miljømæssige, sociale og styringsmæssige præstationer. Uden en målestok til måling af en virksomheds kort- og langsigtede miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige resultater planlægger beslutningstagerne for fremtiden uden at tage hensyn til omfanget af de virkninger, der er forbundet med deres beslutninger. Der findes ofte separate foranstaltninger til dette formål, som er tilpasset compliance-funktionen.